Foldbar bliver årets ord i 2021

Klumme: Det seneste år har med tydelighed vist, at der er behov for fleksibilitet både i den måde, vi arbejder på, og for teknologi, der kan understøtte vores nye virkelighed.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Kontorpladser er byttet ud med køkkenborde. Møderne er blevet virtuelle.

2020 har ændret vores holdning til at arbejde – det er ikke længere et sted, vi tager hen, men en handling, vi gør.

Danskerne har nemlig over en bred kam taget den fleksible arbejdsplads til sig, viser adskillige undersøgelser fra det forgangne år.

Vi kommer med andre ord til at arbejde på nye måder fremover, og det stiller krav til de teknologiske hjælpemidler, vi har til rådighed.

De skal kort sagt kunne understøtte de nye fleksible, hybride arbejdsmiljøer.

Den accelererede udvikling på arbejdsmarkedet falder tilfældigvis sammen med en teknologi, som har været undervejs i adskillige år og nu er modnet i en sådan grad, at de første mange produkter er kommet på markedet. Jeg taler naturligvis om foldbare skærme.

En nøglerolle i de kommende år

Netop den teknologi kommer til at spille en nøglerolle i de kommende år.

I det forgangne har mange opdaget, at det er muligt at arbejde effektivt andre steder end på virksomhedens matrikel. I takt med at grænserne mellem det professionelle og private bliver udvisket, bliver der behov for teknologisk udstyr, der kan favne mange brugs- og arbejdssituationer.

Foldbare skærme tilbyder udover enorm fascination en hidtil uset grad af fleksibilitet. Hvad enten det er en telefon, der kan samles om håndleddet som ét stort armbåndsur, eller en foldbar computer, der også kan fungere som tablet, bog eller telefon alt efter den situation, brugeren befinder sig i.

Foldbar teknologi er dog ikke reaktiv i den forstand, at teknologien passivt tilpasser sig udviklingen på arbejdsmarkedet.

Teknologi har igennem århundreder vist sig at have afgørende betydning for den måde, vi arbejder på, og foldbare produkter kommer efter min bedste overbevisning til at blive en del af den fortælling. Den driver altså i sig selv udviklingen.

Teknologien giver en unik mulighed for at bygge produkter, som er lette og kompakte at transportere, og som i udfoldet tilstand kan bruges som bog, tablet eller rendyrket bærbar computer.

Den gør det kort sagt muligt at samle flere produkter i ét. Dermed skal man kun medbringe ét produkt og én oplader, når man arbejder på farten, rejser – når verden igen tillader det – eller blot flytter sig fra hjemmekontorets skrivebord til hjemmets sofa.

I dag er det muligt at købe en håndfuld foldbare telefoner og computere fra et par forskellige producenter, og det er kun begyndelsen.

I 2021 og de følgende år kommer vi til at se foldbare skærme i et bredt udvalg af størrelser og i flere produkter som fjernsyne.

Mange har nævnt, at det er en løsning, som mangler et problem. Men det seneste år har med tydelighed vist, at der er behov for fleksibilitet både i den måde, vi arbejder på, og for teknologi, der kan understøtte vores nye virkelighed.

Samfundssind blev årets ord i 2020. Mit bud er, at foldbar kan blive det i 2021 i teknologibranchen.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Teknisk IT-projektleder, der skaber fremdrift i PET

Københavnsområdet

Vallensbæk Kommune

NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S