EU-lovgivningen om bedre cybersikkerhed er blevet vedtaget af EU-Parlamentet og EU's medlemslande.
Dermed er vejen klar til at vedtage direktivet kendt som NIS2, der stiller en række krav til it-sikkerheden hos europæiske virksomheder.
Direktivet er en opfølgning på Net- og informationssikkerhedsdirektivet - også kendt som NIS, der blev vedtaget i 2016 og trådte i kraft samtidig med GDPR i 2018.
Formålet er at stille endnu højere krav til den digitale sikkerhed hos en række centrale sektorer som energi, transport, bankvæsen, finansmarkedsinfrastruktur, sundhed, drikkevand, spildevand, digital infrastruktur, offentlig administration og sågar rumfart.
"Vi har arbejdet hårdt for den digitale transformation af vores samfund. I de seneste måneder har vi lagt en række byggeklodser som Digital Markets Act og
Digital Services Act," siger ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager om aftalen.
Udover at være Konkurrencekommissær er Margrethe Vestager i spidsen for 'et Europa klar til den digitale tidsalder.'
"I dag er medlemsstaterne og Europa Parlamentet blevet enige om en aftale om NIS2. Det er endnu et afgørende gennembrud for vores Europæiske digitale strategi, denne gang for at sikre borgere og virksomheder er beskyttet og vi kan stole på essentielle services," fortsætter Vestager.
Det er den danske EU-politiker Morten Løkkegaard (V) har stået i spidsen for at forhandle direktivet.
Han har tidligere forklaret til Computerworld, at krigen i Ukraine har sat skub i forhandlingerne i EU.
"Sundhed, energi, transport... Alle de ting, der holder vores samfund i gang, er omfattet af denne her lovgivning. Det er nyt. For i det første NIS-direktiv blev en lang række af de her ting låst ude af lovgivningsprocessen, fordi medlemslandene mente, at det var nationale anliggender. Det er kun fem år siden, og verden er unægteligt en anden i dag. Så vi har store forventninger til omfanget af virksomheder og myndigheder, der skal omfattes," fortalte Morten Løkkegaard i marts til Computerworld.
Når direktivet er endeligt vedtaget, har virksomhederne, der er omfattet af de nye regler, 21 måneder inden de nye lovkrav træder i kraft.
Med de nye regler stiller EU fremover strengere krav til it-sikkerheden hos underleverandører, krav til topledelsens ansvar for it-sikkerheden og samtidig bliver der ensrettede regler for indberetning af cyberangreb som vi i dag kender det fra GDPR.
