Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Der medfølger en lille taske med alt tilbehør. Her finder du USB-C donglen og endda USB-C til USB-adapter, hvis du ikke skulle have en computer, der har tilslutningen.

Test: True Wireless hovedtelefonen til kontoret er faktisk en god idé, både på job og hjemmekontor

En hovedtelefon, du bruger på job til video chat, telefon og måske endda lidt musik giver mening. Men som in-ear trådløs model? Jeg var skeptisk, men i mange tilfælde giver Logitechs Zone faktisk mening.

Logitech Zone Wireless er et paradoks, og de udfylder en rolle, som kun få eller ingen på markedet har.

Tager du for eksempel et headset på på job, signalerer du tydeligt, at du ikke skal forstyrres. Så selvom der måske ikke er lyd i det, får du om ikke andet fred, hvis dine kollegaer er godt opdraget.

Det kan du knap så tydeligt signalere med Logitechs Zone, da der er tale om en in-ear model. Og sel vom de er lidt større end gennemsnittet og tydeligt kan ses i øret, så har de ikke helt samme signalværdi som et stort headset.

Både USB og Bluetooth

De er bygget til job og til dig, der benytter hovedtelefon mange timer hver dag.

Spørgsmålet er, om det i det hele taget er en god idé. For du kan jo ikke lige så let hive dem af hovedet via hovedbøjlen, og de kan hurtigt blive væk på grund af deres størrelse.

For at understrege, at der er tale om et headset til primært erhvervs-brug, kommer de med dongle, som sikrer øjeblikkelig tilslutning, når du bruger dem.

Og det skal de bestemt også gøre for at blive godkendt.

Men du kan også tilslutte Bluetooth og bruge dem med for eksempel din smartphone til musik og lignende. Her er tilslutningen langsommere, og det er også ok i denne sammenhæng.

Samtidig er de certificeret til videokonference platforme. Teams, Google Meet og Zoom. Vi har prøvet dem med Teams, og med donglen er der ingen problemer med at være mundsynkron. Der er ingen forsinkelse i lyden begge veje. Så den del spiller fint.

Dilemmaet in-ear

I job-sammenhæng er en in-ear løsning et meget personligt valg, synes jeg.

For du skal helst have begge i for at få den udmærkede støjdæmpende virkning, som du kan få med funktionen slået til.

Samtidig har min hjerne vanskeligt ved at acceptere lyde udefra, der opsnappes via en mikrofon, forstærkes og sendes ind i øret via hovedtelefonens højttaler.

Det lyder kunstigt på alle modeller.

Det er jo nærmest et livsvilkår, når der benyttes in-ear modeller. De sidder jo inde i øret og kan ikke laves dem åbne på samme måde som en over-ear model.

Så har du samme problem som jeg, er løsningen at tage den ene hovedtelefon ud, som jeg altid gør, når jeg samtaler via in-ear hovedtelefoner.

Det fungerer fint, men i et støjende kontormiljø, vil du så skulle undvære støjdæmpningen? At få den del til at spille er alt andet lige lettere med en over-ear hovedtelefon.

Samtidig er der problematikken, som tidligere nævnt, at du ikke på samme måde let kan tage dem af og på, hvilket du jo kan risikere mange gange i løbet af en arbejdsdag.

Anyway – alle disse forbehold afhænger jo fuldstændigt af dig, dit temperament og hvor og hvad du skal bruge dem til. Og reelt virkelig first world problems, men ikke desto mindre bagateller, der let kan fylde når de bruges hver dag.

Fin pasform og godkendt lyd

For kan du leve med løsningen vil du opdage, at de ret store hovedtelefoner er endog meget behagelige i øret.

De er lette at få til at sidde. Der er meget blød overflade, der gør, at de faktisk er lidt længere ude i øret end normalt, de lukker til. Så du får ikke samme – ofte klaustrofobiske fornemmelse, som når det er den del, der helt inde i øret, der lukker af.

Så selvom de sidder helt tæt i øret, opleves de luftige, hvis man kan bruge det ord om en hovedtelefon, der er kilet ind i dit øre.

Når der samtales er lyden rar og helt uden generende T- og S-lyde, og i modtagerens ende er der ikke meget støj og klar tale.

Musikmæssigt er de meget neutrale og måske ikke de mest engagerende. Men lydmæssigt er de varme og behagelige.

De kan bestemt bruges, men skal du primært bruger dem til musik, kan du finde bedre løsninger til de 1.995 kroner du skal slippe for Zone Tue Wireless.

Et meget personligt valg

Batteritiden er omkring 5 timer med ANC slået til, så skal de bruges en hel dag er det vigtigt at smide dem i lade etuiet i løbet af dagen. Når du går hjem og til frokost.

Sættet fås både i en rosa farve og en mere neutral i granit. Lade etuiet er lille og kan let ligge i lommen og hovedtelefonerne er meget lette at få op og i. Det er en god og ret vigtig detalje. Smid dem her i stedet for på bordet, så de ikke bliver væk når du rydder bordet for papirer og de let kan ryge med i spanden.

At have et kontor in-ear headset er bestemt ikke nogen dårlig idé og disse fungerer godt. Men modellen, gør at det kun er dig, der kan afgøre om det er noget du kan leve med på job.


Loading ikon