Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Nørgaard: Historien om Faktura-damen: Derfor ender vi gang på gang med systemer, som er er dyrere, dårligere og dummere

Klumme: Fakturadamen forandrede mit syn på mangt og meget. Jeg håber, at hun valgte førtidspension (en slags Arne-pension) og beder til, at hun med tiden formår at tilgive Oracle, hendes arbejdsgiver, alle de eksterne konsulenter og ikke mindst GUI-designerne.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

BLUF: Min klumme om Generation Z (Nørgaard: Her er hvad de unge vil have. Jeg sidder da og bliver helt misundelig) gav naturligvis ingen reaktioner fra de unge. De læser ikke den slags.

Men en ældre læser gjorde mig opmærksom på dette helt, helt geniale indlæg om MedarbejderUdvisningsSamtaler (MUS): Fremtidens arbejdsplads? Den findes på Lolland. På et plejehjem (finans.dk). Læs og græd af grin.

Denne klumme skal handle om Fakturadamen, der forandrede mit syn på mangt og meget.

Jeg blev i slut-90’erne, hvor jeg arbejdede for Oracle, kaldt ind til en stor kunde, der var ved at implementere Oracles svar på SAP, som hed E-Business Suite, eller måske Oracle Applications. Whatever.

Min ERP-opskrift

De var i gang med den store implementering, og jeg lavede bagefter en opskrift på indførelse af nyt ERP-system i en virksomhed.

Den kan vi lige starte med:

Step 1: En af gutterne i C-klassen har hørt fra en smart sælger eller en med-direktør i whisky-bæltet, at system X er SÅ meget smartere end alt andet.

Step 2: Det besluttes derfor at indføre system X i biksen. Fordi.

Step 3: Efter meget prusten og stønnen, og en udflugt for ledelsen til Nyborg Strand, sættes Fase 1 i gang. Alle ændringsønsker til det gamle system afvises. Alt fryser. Optimismen går gletcher-agtigt over i andre følelser henover de næste to år.

Step 4: Fase 1 sættes i produktion. Over tid. Over budget. Under scope. Men det fejres. Enkelte syge- og stressmeldte møder ikke op til fejringen.

Step 5: Der er nu hobet så mange ændringsønsker op fra både det gamle og det nye system, at man begynder at overveje en Fase 2.

Step 6: Fase 2 igangsættes og viser sig hurtigt at være større end Fase 1.

Step 7: Efter tre år søsættes Fase 2. Alle er på dette tidspunkt supertrætte af system X. Mange hader det. En del har forladt skuden. Flere er gået ned med stress.

Step 8: En af gutterne i C-klassen har hørt fra en smart sælger, eller en broder i VL42-logen, at system Y er SÅ meget smartere…

Pro-tip til et bedre liv: Tricket er at favne disse HELT naturlige cykler i forretningslivet og ikke blive hånlig og bitter - husk på mine ældgamle visdomsord: Vi lever af problemer, IKKE løsninger…

Slutbrugerne ... suk

Nuvel, tilbage til den store kunde i 90’erne: De var i Fase 1 og slutbrugerne klagede over performance.

Jeg blev bedt om at se på ”systemets performance”. Som altid måtte jeg tålmodigt forklare, at det aldrig var ”systemet”, der var langsomt, men bestemte skærmbilleder, søgninger, rapporter, batchjobs, eller lignende.

Så jeg skulle tale med en rigtig slutbruger med et rigtigt problem.

Det tog tid at få lov til. Man anså det for meget smartere, at it-folk fra dem og it-folk fra os talte sammen og legede Gæt & Grimasser uden at vide noget konkret, fremfor at lade kapable folk tale med folk, der sad med det egentlige problem.

Det er vist siden blevet til en ISO-standard i danske virksomheder.

Men jeg insisterede blidt - og truede samtidig med voldsanvendelse. Mere skulle der såmænd ikke til.

Så jeg havnede hos Fakturadamen.

Hun var midt-50’erne, dybt erfaren, glad for stedet og jobbet – og grædefærdig. Ægte grædefærdig. Og med hendes egne ord ramt på hendes faglige stolthed. Thi med det gamle system kunne hun klare 100+ fakturaer i timen. Med det nye, smukke Oracle-system måske fem eller seks.

Det skyldtes, at hun med det gamle system kunne bruge det numeriske tastatur og returtasten til at ræse rundt mellem felter og banke tal ind på én skærm, på ét skærmbillede med alle de nødvendige felter.

Med det nye, flotte, ”brugervenlige” GUI-system fra Oracle var der nu en halv snes drønflotte skærmbilleder, hver især med seks bling-bling-felter (en dansker havde lige skrevet en bog om, at mennesket højst kunne overskue seks felter på et skærmbillede) og alt, hvad man som ung designer i øvrigt kunne ønske sig.

Nybegyndere er målet

Som min ven O siger: Nye systemer designes aldrig til erfarne brugere. De laves til nybegyndere.

Det sker måske fordi, at dem, der tager beslutningen om system X og dem, der skal lave det, har én ting til fælles: De kender ikke det gamle system, så der er fri leg omkring whiteboarden og greenen på golfbanen.

[/Ironi følger] Alligevel, trods al denne begejstrede ikke-viden, der er i spil, ender man gang på gang med systemer, som de erfarne brugere kan sætte De Tre Danske D’er på:

Dyrere, dårligere, dummere.

De ældste og mest erfarne ofre for disse system X-invasioner lægger sig i bunden af skyttehullerne og lader sig overrulle af de invaderende horder.

De mindre erfarne og de mere begejstrede stikker hovedet op og protesterer og prøver måske endda at komme med konstruktive forslag til forbedringer (tsk-tsk).

De får så at vide, at nu ER system X altså implementeret og det ER en succes, der skal ikke laves for mange rettelser (for at imødekomme senere rettelser) og at de helt generelt bør tage Måske-hatten af og se at komme lidt mere på linje med HR’s og Ledelsens system X-udmeldinger. Stress-meldingerne tager fart.

Et pro-tip til forsikringsbranchen og praktiserende læger: Hvis I vil forudsige peak-belastninger på psykolog-/stress-samtaler, så bed jeres kunder indberette organisationsændringer, nedgang i overskuddet og indførelsen af nye IT-systemer.

Jeg har tit tænkt på Fakturadamen. Jeg håber hun valgte førtidspension (en slags Arne-pension) og beder til, at hun med tiden formåede at tilgive Oracle, hendes arbejdsgiver, alle de eksterne konsulenter og ikke mindst GUI-designerne.

Jeg håber også, at deres Fase 2 gik som forventet. Allerede i Fase 1 havde IT-chefen tillagt sig en vane med at kigge skråt op mod venstre, når folk foreslog, eller tiggede om, en ændring i det gamle system for fortsat at kunne matche nye tiltag fra konkurrenterne. Jeg kan ikke huske, om det er den kreative eller den rationelle del af hjernen han dermed aktiverede.

Mig? Jeg tjente masser af penge til Oracle på at trace alle mulige skærmbilleder og batchjobs og enten:

- Tilføje et nyt index, eller

- Fjerne et eksisterende index, eller

- Tilføje en ny summering, eller

- Fjerne en eksisterende summering.

Og dermed øgedes BNP, beskæftigelsen og velfærden i Danmark. Hvor vi, de mange, lever af problemer og langt færre af løsninger.

Jeg går ud fra, at nogle få af jer har op- og overlevet ERP-implementeringer og nu godt tør fortælle sandheden, fordi I har fået Arne-pension. I skal være meget velkomne til at skrive om det til mig på mogensxy@gmail.com – jeg lover fuld diskretion eller pengene tilbage.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.