Hvor længe skal vi mon vente på e-valg?

Klumme: Papirvalgene er for Boomer-generationen, der synes, det er en hyggelig tradition at gå hen til det nærmeste valgsted. Andre – og det gælder ikke kun de unge – synes det er utidssvarende, ufleksibelt og har svært ved at få valghandlingen presset ind i en travl hverdag.

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Så skal vi til det igen; et folketingsvalg, og det bliver heller ikke denne gang et e-valg. Nej, vi skal endnu en gang ned i den gamle gymnastiksal og sætte vores kryds.

Papirvalg er de bedste, det mest sikre og det eneste troværdige, påstår nogle. Tilhængerne af papirvalg mener, at argumenter som anonymitet, én person én stemme, systemets robusthed, tillid til valghandlingen osv. betyder, at digitale valg er en umulighed.

Ved en nærmere granskning viser det sig dog, at ganske få – ja reelt slet ingen – af disse argumenter holder stik.

Jeg har derfor meget svært ved at forstå, hvorfor vi i et af verdens mest digitaliserede lande stadig trasker hen til det nærmeste valgsted for at stemme på et stykke papir. Hvis vi vel at mærke når det, mens valgstedet stadig har åbent.

Det virker utidssvarende, når vi på en række mindst lige så vigtige punkter snildt kan klare os med digitale løsninger. De selv samme mennesker, der ikke stoler på en digital valghandling, håndterer helt naturligt deres økonomi, sundhed, uddannelse og andre vigtige ting digitalt.

Hvorfor er det samme så ikke tilfældet med valghandlingen? Det er mange år siden, man hos for eksempel fagforeninger indførte e-valg. Men det er jo ikke et folketingsvalg. Korrekt, men valgresultatets betydning er mindst lige så vigtig for forbundets medlemmer og bestyrelse.

Under en samfunds kritisk trussel som Covid-19 lagde vi tillidsfuldt vores sundhedsdata i ’hænderne’ på et digitalt corona-pas. Vi jonglerer dagligt med pengeoverførsler, skatteoplysninger og investeringer via vores mobiltelefoner. Al kommunikation med det offentlige – og også med en lang række banker og forsikringsselskaber – foregår digitalt i e-boks.

Vi kan godt løse udfordringerne

Hvad valgsystemets robusthed angår, så er der naturligvis risiko for, at et strømsvigt eller et it-nedbrud vil ødelægge valghandlingen. Men det er jeg sikker på, vi kan finde en løsning på. Qua vores høje digitaliseringsgrad har vi jo efterhånden en del erfaring, hvor vi er vant til at både Sundhed.dk, Nets og Skat.dk bryder ned med jævne mellemrum. Det er udfordringer, som er til at løse.

Det er derfor komplet uforståeligt, at vi tilsyneladende ikke har den samme tillid til valghandlingen, hvis den foregår digitalt.

Naturligvis kan et e-valg hackes ligesom en bank, en e-shop, og alt andet, der er online. Men fysiske stemmesedler kan også forsvinde, optælles forkert eller erklæres ugyldige ved en fejl.

Vi ved reelt ikke, hvad der sker med alle stemmesedlerne under optællingen. Men vi stoler på systemet. Den tillid kan vi vel også vise en digital valgløsning. Løsninger som vi allerede stoler blindt på, når det handler om vores helbred og økonomi.

Der er argumenter både for og imod. Til gengæld er jeg overbevist om, at hvis vi stædigt holder fast i papirvalg, vil vi fremadrettet miste en stor del af vælgerne.

Papirvalgene er for Boomer-generationen, der synes, det er en hyggelig tradition at gå hen i det nærmeste valgsted – typisk gymnastiksalen på den lokale skole, hvor man så kan stå i kø og samtidig hilse på naboen. Mens andre – og det gælder ikke kun de unge – synes det er utidssvarende, ufleksibelt og har svært ved at få valghandlingen presset ind i en travl hverdag.

Så lad os nu komme ind i den digitale tidsalder også, hvad valghandlingen angår.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Lenovo

    Hvorfor lykkes nogle organisationer med AI – mens andre sidder fast i pilotfasen?

    AI rykker fra teknologiagendaen til den strategiske dagsorden. Men for mange er vejen fra ambition til målbar værdi længere end forventet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics