Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Intel på en sandet bro

En af de vigtigste drivkræfter bag vores computerrevolution – chipfirmaet Intel – har offentliggjort deres langsigtede planer, og de er spændende.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den sandede bro er formentlig den første del af deres plan, som du vil begære. Sandy Bridge er nemlig den nye generation af processorer, som Intel vil introducere til efteråret.

Intel har en strategi, de kalder Tick-Tock – opkaldt efter lyden af et bornholmerur. Den går ud på, at de laver deres fremskridt i to forskellige faser, nemlig en fysisk og en logisk.

I den fysiske fase handler det om at formindske processoren. I princippet laver de helt den samme processor, men ved at formindske den, kan den blive hurtigere og derfor alligevel interessant.

Det var tilfældet med de i3-, i5- og i7-processorer, vi fik i foråret. Deres vigtigste forbedringer var, at de brugte mindre energi og kørte hurtigere.

Sandy Bridge er Tock-skridtet, hvor der bliver lavet om på den logiske side af processoren. Det er det mest spændende, fordi det er her, de store udviklinger sker.

Sandy Bridge skulle blandt andet blive mere effektiv, så vi skulle få den samme effektivitetsforøgelse, som vi så med den nuværende arkitektur, da den blev introduceret – den samme chipfrekvens gav pludselig meget bedre ydelse.

En af fornyelserne er også en grafikchip integreret med resten af chippen. Det skulle give et helt nyt ydelsesniveau for integreret grafik. Endda bliver det en temmelig fleksibel løsning med op til fire skærme og opløsning op til 2.560 x 1.600 punkter.

Med frekvenser på 3 til 3,8 GHz kan det give nogle særdeles kraftige computere til en rimelig pris.

Sandy Bridge kommer næppe før sent på året, og måske endda først til næste år.
Men Intel har mange andre spændende boller i ovnen: SoC er et udtryk, du kommer til at lære bedre at kende.

Det står for System on a Chip og betyder, at Intel forsøger at integrere en hel computer på en enkelt chip. Ideen i det er først og fremmest at flytte avancerede brugerflader og funktioner til andet end computere.

Ved at integrere det hele på en enkelt chip, vil det pludselig være enkelt at give fjernsynet, bilen og køleskabet mulighed for at bruge harddiske, store skærme og måske talegenkendelse.

Intel kalder projektet Tunnel Creek. Det bygger på den lille processor Atom, som skal komme i meget kraftigere versioner.

Det hele er led i en meget større strategi, hvor Intel gerne vil brede sin chipteknologi ud til især at dække hjemmet og bilen. En skærm til hver passager og det hele drevet af Intel, er deres drøm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere