Af Jan Skøt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Fysikken bag batteriet er ikke helt forstået, men det drejer sig om nanorør – nanotubes. Nanotubes er rør, hvor kulstofatomer sidder arrangeret i et sekskantet gitter, som det du kan se på billedet.
Rørene er ekstremt små, der kan være millioner af dem i et menneskehår.
De har nogle ret fantastiske egenskaber, som gør, at man eksperimenterer med dem til alle mulige ting.
Dels er de meget stærke – stål er noget smatværk i sammenligning – og dels har de helt usædvanlige elektriske egenskaber og underlige kemiske egenskaber.
I dette tilfælde har nogle forskere rørt nanorørene op med cyclotrimethylentrinitramin. Det er et kemisk brændstof, der også kaldes RDX, Cyclonite eller T4.
Det er et spændende stof, som også bliver omtalt i film. Det brænder nemlig så hurtigt, at man normalt kalder forbrændingen en eksplosion, og det er hovedingrediens i mange plastiske sprængstoffer.
Så det er en lille bombe, du skal gå rundt med i lommen. Nanorørerne kan få den til at brænde langsomt og lave energien til elektricitet. Eftersom det er fast stof, bliver batteriet ikke gammelt, og med 100 gange så meget strøm, kan det holde gang i din mobiltelefon i to til tre år.
Desværre går der nok nogle år, inden vi ser disse batterier, og de vil muligvis ikke være lovlige at tage med på fly.
