Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lav dine egne programmer til mobilen

Nu kan du lave dine helt egne programmer til din mobiltelefon. Og alle kan være med, det er så let som at bygge med Lego.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det har altid været en drøm, at programmering skulle være så let, at vi alle kunne gøre det. Det er endnu langt fra at lykkes, men Google har lavet meget, som ingen andre har kunnet, så måske lykkes det for dem.

Det er i hvert fald Google, der står bag det nye system. Det hedder App Inventor og er selvfølgelig beregnet til Googles mobilstyresystem Android.

Programmet er nødt til at simplificere programbygningen. Det sker via en lang række byggeklodser, som giver programmet bestemte små bidder af funktionalitet.

Google har lagt et eksempel ud på, hvordan man på et minut kan lave et lille program, der viser ens kat på mobiltelefonen. Hvis du trykker på billedet, siger den miau.

Det foregår ret simpelt ved, at man laver en knap. På knappen viser man et billede – nemlig af katten. Eftersom det er en knap, så har den en funktion, når man trykker på den. Der vælger man funktionen afspil lyd, og vælger så lyden miau.

Ret simpelt. Men Google har lavet biblioteker med mange af de indbyggede funktioner på mobilen, samt funktioner som mobiltelefonen giver adgang til.

Det betyder faktisk, at med den nødvendige fantasi og fingersnilde kan man bygge temmelig interessante programmer.

Nogle af de eksempler Google fortæller om er: Et parkeringsprogram der kan huske, hvor din bil holder parkeret. Det har kun to knapper: ”Parker”, som du trykker på, når du står ud af bilen.

Den gemmer den aktuelle gps-position. Så har den en ”Find den” knap, som selvfølgelig viser et Google-kort med parkeringspositionen markeret. Temmelig smart og åbenbart ikke sværere end, at du selv kan lave den på en eftermiddag.

Eller hvad med programmet Drumkit? Det er et lille elektronisk trommesæt, som vises på skærmen, og så trommer du bare løs og kan få den rigtige trommelyd – eller den lyd du har valgt – ud på dine hovedtelefoner.

Eller hvad med et program der automatisk sender besked, hvis du falder? Det er uhyre praktisk, hvis man er et ældre menneske, der kan risikere at brække knogler ved ethvert fald.

Det var en sygeplejerskestuderende, der lavede programmet til de mennesker, hun passede. Telefonen opdager selvfølgelig faldet ved at bruge det indbyggede accelerometer.

Programmet kan bruges til at sende en sms til plejepersonalet, hvor der ikke bare er en alarm om, at den og den er faldet, men det kan også fortælle præcist, hvor vedkommende faldt.

Fidusen ved denne type programmering er, at vi alle kan skabe programmer til vores helt særlige behov og ud fra vores helt særlige forudsætninger. Gå selv ind og se nærmere på appinventor.googlelabs.com.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Testmanager med agilt mindset

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

SAP Project Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere