Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
DMX-LX5 har heldigvis samme lækre, retroagtige design, og man har ”blot” forbedret indmaden.
Således får du nu 3,8x optisk zoom via objektivet fra Leica, der går helt ned til blænde 2,0. Den starter ved 24 mm, og med et tryk på en knap kan du presse lysfølsomheden op til ISO 12800.
Ellers skulle det klare sig godt og producere støjsvage billeder uden problemer ved mere normale ISO 800.
LX5 kan optage film i HD-format enten i CHD Lite eller Motion JPG. Du kan også styre både blænde og lukkertid manuelt – også når der filmes.
Når du skyder, kan du vælge at gøre det i tre billedformater samtidigt: 4:3, 3:2 og 16:9. Kameraet er ude nu, og prisen er typisk omkring de 4.000 kroner.
Retro der vil noget! Det kompakte kamera kan køre helt manuelt og appellerer dermed til entusiasten, der vil have et mindre kamera, når DSLR er for tungt at slæbe med.
Du kan vælge mellem forskellige formater, og du kan endda skyde tre af dem på samme tid!