Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny Photoshop med udvidelser og cloudtjeneste

Adobe er klar med Photoshop CS 6 og Photoshop CS 6 Extended og lancerer samtidig Creative Cloud, der via skyen tilbyder adgang til alle de nye CS 6-programmer og mange andre kreative værktøjer for et fast beløb om måneden.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kongen af fotoredigering er opgraderet og kommer nu også i en udvidet version. Den nye Photoshop CS 6 Extended samler det bedste inden for redigering og grafiske designmuligheder fra Photoshop CS 6 og kombinerer det med avancerede 3D-designværktøjer, billed- og videoredigering samt kvantitativ analyse.

Photoshop CS 6 og Photoshop CS 6 Extended har fået ekstra høj ydeevne kombineret med kreative værktøjer, der er nødvendige for at udføre avanceret billedbehandling, redigere bevægeligt indhold og så videre. Softwaren giver også mulighed for at udføre automatisk tonejustering samt anvende forbedrede og mere brugervenlige designværktøjer med færre trin. Brugerne vil også kunne drage fordel af den effektive og moderne brugerflade, der sætter fokus på billederne, samt synkronisere indstillinger og præferencer på tværs af flere enheder via Adobe Creative Cloud.

En af Photoshop CS 6’s mange nye nøglefunktioner er Content-Aware Patch, og dette værktøj giver brugeren bedre kontrol, når man udvælger og kopierer et område, flytter det og derefter udfylder det tomme område. Mercury Graphics Engine sikrer høj hastighed og stabilitet og 64bit-support til både Mac OS og Windows, så billedbehandling, redigeringsopgaver og arbejdet med store filer går hurtigere.

Vector Layers giver mulighed for at lave strokes og gradient, og man kan nu søge i alle lag, og intuitive Video Creation indeholder et sæt af nye videoværktøjer, der kan skabe og forbedre ethvert videoklip. Blur Gallery har fået en simpel og ny brugerflade, der gør det nemt og hurtigt at skabe fotografisk blur-effekter med tilt-shift og så videre.

Photoshop CS 6 Extended indeholder alle de samme features som Photoshop CS 6, men i Photoshop Extended er Mercury Graphics Engine også optimeret til 3D-billedbehandling. Brugerfladen giver et mere effektivt 3D-workflow, og nye 3D-effekter med blandt andet refleksioner og skygger forbedrer billedet.

Rediger i skyen

Adobe Creative Cloud giver designere helt nye værktøjer. Som medlem kan man bruge Creative Cloud til at downloade nogle eller alle de nye CS 6 desktopprogrammer til både Mac og pc. Creative Cloud-medlemmer får også adgang til Adobe Muse og kan arbejde med Touch-værktøjer. Photoshop Touch og Adobe Ideas har været tilgængelige et stykke tid, og yderligere tre værktøjer, Adobe Collage, Adobe Debut og Adobe Proto, fås allerede til Android og kommer snart til iPad. Inspireret af Adobe Creative Suite-software løfter disse applikationer kreativiteten til et professionelt niveau hos millioner af iPad-brugere.

Den nye desktop-applikation Adobe Creative Cloud Connection gør det nemt at opbevare, synkronisere og dele filer på tværs af mobilen, pc’en og Creative Cloud. Når en designer for eksempel arbejder med en fil i Photoshop Touch på iPad, så vil Adobe Creative Cloud Connection automatisk synkronisere filen på pc’en, så man nemt kan arbejde videre på filen senere med for eksempel Photoshop CS 6. Et Creative Cloud-medlemskab inkluderer op til 20GB cloudlagerplads, og snart kan man også købe yderligere lagerplads.

I de kommende måneder vil Creative Cloud blandt andet blive opdateret med Adobe Photoshop Lightroom 4, Digital Publishing Suite (Single Edition) og den fulde version af Adobe Edge. Derudover kommer der snart et nyt community i Creative Cloud, som giver kreative nye muligheder for at samarbejde og skabe nye projekter.

Photoshop CS 6 koster 5.210 kroner og Photoshop CS6 Extended 7.450 kroner. Du kan abonnere på Photoshop CS6 for 149 kroner om måneden ved et årligt abonnement, mens prisen for køb af en enkelt måneds adgang er 220 kroner.

Et årligt medlemskab af Creative Cloud koster 370 kroner om måneden, mens du kan købe løbende adgang for 560 kroner om måneden. Der gælder et særligt introduktionstilbud på 220 kroner om måneden for kunder, som allerede har købt CS 3, CS 4, CS 5 og CS 5.5. Priserne er eksklusive moms og er hentet fra Adobes webbutik. Forhandlere kan have andre priser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere