Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Prisvenlig Vaio med stærke mediefunktioner

Vaio E-15 og E-17 er nyeste modeller i Sonys Vaio E-serie, som er fuld af medieegenskaber, men sælges en anelse billigere end andre Vaio-modeller.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sonys Vaio-bærbare er sædvanligvis lækre maskiner med masser af kræfter og stærke medieegenskaber, men prisen er som oftest også i den høje ende af markedet.

Vaio E-serien sælges imidlertid knap så dyrt, selvom det ville være en overdrivelse ligefrem at kalde dem billige. Der kan dog ikke være tvivl om, at du får mange gode medieegenskaber for pengene.

De seneste to modeller har skærm på 15,5" og 17,3", så du kan få det fulde udbytte af de mange tilgængelige underholdningstilbud i hd-kvalitet. Den sidstnævnte fås tilmed i form af en Plus Full HD 17,3"-skærm, så du kan få det hele med, når du ser film fra blu-ray-drevet (som i øvrigt også er et tilvalg).

Videosamtaler foretages i høj kvalitet med det indbyggede ”Exmor for PC” hd-webcam, som gengiver klare og detaljerede billeder af dig, også under dårlige lysforhold. xLOUD- og Clear Phase-teknologierne booster lydniveauet uden forvrængning, så du kan nyde klare og tydelige webchats, musik, videoklip og spil.

Vaio E-maskinerne har også stor touchpad, som skal gøre det nemt at navigere i dokumenter og mediefiler, mens udvalgte modeller har baggrundsoplyst keyboard, så du kan arbejde ubesværet i dæmpet belysning.

Når du har brug for en pause, klapper du bare skærmlåget ned, hvorefter Vaio E-computerne automatisk går i energibesparende dvale og gemmer dine data sikkert på computeren i op til 10 dage uden at løbe tør for strøm. Når du ønsker at genoptage arbejdet, åbner du bare skærmlåget igen. Rapid Wake + Eco-funktionen sørger for, at du er oppe at køre på få sekunder med alle dine filer aktiveret, præcis som da du forlod dem.

Vaio E-serien udgør også en handy oplader til din smartphone, hvis der ikke er en stikkontakt i nærheden. Du skal bare tilslutte din telefon via usb for en hurtig opladning – også selvom computeren er slukket eller i dvale.

Processoren er en i5-2450M-processor, grafikken leveres af AMD Radeon HD 7650M med 1GB og 2GB ram, og der er 6GB hukommelse og 750GB harddisk med 5.400 omdrejninger i minuttet.

Du får også tilslutninger som wlan 802.11b/g/n, bluetooth 4.0 + HS, usb 2.0, usb 3.0 og hdmi samt Windows 7 Home Premium 64bit som styresystem.

De nye Vaio E-15- og E-17-modeller er tilgængelige i sort, hvid eller sølv (kun E-15-modellen). Du kan skræddersy og bestille din Vaio med Vaio Custom Ordering på Sony.dk og automatisk også få adgang til en lang række tilbehør til din nye Vaio.

Vaio E-15 og E-17 er tilgængelige fra midten af juni til en vejledende udsalgspris på henholdsvis 6.800 og 7.500 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere