Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

3F-hackere udfordrer opfattelsen af it-kriminalitet

Efter sidste uges effektive angreb på 3Fs hjemmeside fra en gruppe der foregav at være Anonymous, er det i dag klart, at hårdtslående it-våben ikke længere er forbeholdt berygtede, internationale hackere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ødelæggende it-våben er i dag bredt tilgængelige for it-kyndige – også i Danmark. Det stiller store krav til vores online-aktiviteter og ikke mindst spørgsmålstegn ved vores opfattelse af it-kriminalitet, påpeger it-ekspert Michael Dahl.

Har du et budskab, som du ønsker at lufte, og samtidig indgående it-indsigt, kan du skabe opmærksomhed ved at udgive dig for at være en del af Anonymous-netværket. Det viste en række danske hackere i sidste uge og bragte dermed ”hackitivist”-begrebet ind i toppen af danskernes bevidsthed. Ifølge it-ekspert Michael Dahl har motivet bag it-kriminalitet udviklet sig og handler ikke længere kun om at franarre folk penge – på samme måde bliver it-våben, som traditionelt har været forbeholdt organiserede kriminelle, i stigende grad brugt til at gennemføre aktioner for at positionere et budskab i medierne. Men hvad betyder det for vores opfattelse af it-kriminalitet?

”For den danske forbruger er sidste uges markante angreb bestemt en øjenåbner for, at det her med it-kriminalitet er en betydelig gråzone, som med tiden bliver mere og mere nærværende for den menige it-kyndige – også lokalt her i Danmark. Dermed udfordres også vores begreb om it-kriminalitet, for er det kriminelt at nedlægge en hjemmeside, fordi man mener, at ejeren af siden begår uretfærdige handlinger? Har det danske retssystem overhovedet hjemmel til at taksere en eventuel straf korrekt? Og hvad med de danske mediers omgang med bagmændene – hvordan bør medierne forholde sig til deres dialog med hackerne?” spørger F-Secures danske landechef, Michael Dahl.

En ny slags it-kriminelle

Stereotypen på en it-kriminel har de sidste par år været under afvikling. De seneste anholdelser af bagmænd fra forskellige hacker-netværk har vist, at it-kriminelle ikke længere svarer til forestillingen om østeuropæiske eller asiatiske bander. Eksempelvis anholdte FBI i foråret en række ledende bagmænd fra det omfattende LulzSec-netværk, hvor det viste sig, at netværkets leder var en 28-årig familiefar til to, der koordinerede tusindvis af hackere fra hele verden fra Lower East Side, New York.

Men selv om hacktivister ikke er ude efter den enkelte it-bruger, risikerer alle it-brugere ifølge Michael Dahl alligevel at blive offer for hacktivisternes kamp for at beskytte borgere i hele verden, for bl.a. store sociale platforme som Facebook og Hotmail er ofte i hacktivisternes søgelys. Tusindvis af LinkedIn-kontoer er f.eks. for nyligt blevet hacket, hvor personlige informationer og kodeord er blevet stjålet for at skaffe adgang til andre personlige oplysninger.

”De seneste år har vist os, at it-kriminalitet har mange forskellige facetter, som vi alle er nødt til at forholde os til og tage vores forholdsregler imod. Der er svimlende summer at hente fra it-kriminalitet, så bagmændene forfiner konstant deres metoder til at franarre virksomheder og it-brugerne penge, oplysninger, data osv. Kampen imod it-kriminalitet er desværre blot i sin spæde begyndelse og kommer til at fylde meget mere i vores it-hverdag fremover, så det er vigtigt at forholde sig til det og være forberedt på lidt af hvert. Præcis som man ville gøre det med forsikring af sit hjem og fysiske værdier.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere