Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mobilt videoforbrug tredoblet på ét år

Videoforbruget på mobile enheder som smartphones og tablets er tredoblet fra 2011 til 2012. I dag ses 10 pct. af alle videoer fra en mobil enhed. Samtidigt er det generelle forbrug af digital video vokset med 30 pct. fra 2011 til 2012. Det viser en analyse fra Adobe.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi ser videoer som aldrig før. Og den største vækst er inden for mobile enheder. Siden 2011 er det mobile videoforbrug tredoblet, mens den generelle vækst i digital video ”kun” er vokset med 30 pct. Det viser US Digital Video Benchmark-analysen fra Adobe, der har analyseret 19,6 mia. videoafspilninger online.

”Der er en imponerende vækst af videoforbruget på smartphones og tablets disse år. Ikke overraskende bliver smartphone-video oftest set på farten, mens tablet-brugere ser længere programmer eller sport og som regel over en WiFi-forbindelse,” siger Stefan Dahlgren, nordisk direktør hos Adobe.

I 2012 overhalede videoforbruget med tablets lige akkurat videoforbruget for smartphones. Tallene viser også, at forbruget af video afhænger af, hvilken enhed der er tale om. Således er videoforbruget på smartphones størst mandag, torsdag og søndag, mens de mest populære videodage for tablet-brugere er i weekenden, hvor de også ser længere programmer som fx sport og tv-serier.

Ny online platform til videodistribution

Den store vækst inden for digital video stiller også krav til distributører og annoncører. Derfor lancerer Adobe nu Adobe Primetime. Det er den eneste platform, som samler video/tv-distribution, analytics-værktøjer og håndtering af reklamer på tværs af enheder og platforme.

”Folks tv-forbrug bliver i stigende grad fragmenteret og kan på mange områder slet ikke sammenlignes med traditionelt tv. Med Primetime kan broadcastere optimere brugeroplevelsen på tværs af enheder og samtidigt forøge indtjeningen takket være målrettede annoncer, der baserer sig på seernes præferencer,” siger Stefan Dahlgren.

Adobe Primetime annonceres samtidigt med, at Adobe indgår en lang række nye partnerskaber med bl.a. Cisco, Amazon Web Services og Microsoft, der skal sikre et bredt forankret økosystem. Nye funktioner inkluderer et samlet workflow til distribution af indhold på tværs af forbundne skærme og enheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere