Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er de fire apps, der sluger dine mobildata

Blot fire apps genererer samlet mere end 80 procent af alle mobildata på iOS-enheder. Det viser den seneste ByteMobile Analytics rapport fra Citrix.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er godt 900.000 apps på Apple App Store. Men kun fire står for 82 procent af de samlede iOS-mobildata. Det viser den seneste ByteMobile Analytics rapport fra Citrix, der har analyseret datatrafik fra en lang række 3- og 4G netværk.

De fire apps, der er tale om er Facebook, Media Player, Safari og App Store.

Rapporten viser desuden, at YouTube står for 82 procent af al videounderholdning på mobile enheder, på trods af tilstedeværelsen af en lang række andre video-tjenester online.

”Antallet af apps stiger konstant, men rapporten viser, at det stadig er en håndfuld applikationer, der trækker det store læs rent trafikmæssigt. Særligt interessant er det dog, at Google Maps på verdensplan faktisk er mere brugt end Apple Maps på Apples egne enheder,” udtaler Mads Skalbo, Country Manager, Citrix Danmark.

På verdensplan er Google Maps stadig mere populær end Apple Maps – også på iOS-enheder. I Asien er andelen af Google Maps-brugere helt oppe på 80 procent, mens Nordamerika er den eneste region, hvor Apple Maps overtrumfer Google med henholdsvis 63 og 37 procent.

Musik over mobilen størst i USA

Et af de nye områder, der driver forbruget af mobildata er musik fra internetradio og streaming-tjenester, hvoraf førstnævnte udgør den klart største andel. I USA udgør mobil musik og lyd hele 12 procent af den samlede volumen, mens tallet i resten af verden kun er 4 procent.

Den seneste annoncering af iTunes Radio indikerer, at musik over mobilen og særligt internetradio som kategori vil vokse fremover, eftersom tiltaget vil understøtte allerede populære apps som Spotify og Pandora.

Stigende datavolumen udfordrer teleoperatørerne

Den stigende volumen af mobildata peger på en langsigtet udfordring for netværks- og teleoperatører. De tjener nemlig næsten intet udover prisen på data, der historisk kun er blevet billigere.

”Rapporten understreger teleoperatørernes behov for at forbedre og udbygge deres tilbud til abonnenterne. De bliver nødt til at identificere andre måder at udnytte datavæksten på, end blot at tage sig betalt for mobildata, der hele tiden falder i pris,” udtaler Mads Skalbo.

Om ByteMobile Analytics rapporten
Citrix ByteMobile Mobile Analytics Rapport bygger på anonymiseret mobildatatrafik fra diverse 3- og 4G netværk fra Citrix ByteMobiles netværkskunder verden over.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere