Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danske virksomheder dropper BlackBerry og Windows Mobile

Mere end hver anden danske virksomhed oplever en reduktion i brugen af Windows Mobile i organisationen, mens 47 pct. melder om faldende brug af BlackBerry. Tilbagegangen for Windows Mobile er dobbelt så stor som i resten af verden. Android er den store vinder globalt og understøttes eller vil understøttes af syv ud af ti virksomheder. Det viser analyse foretaget af Vanson Bourne for Citrix.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den intense konkurrence mellem mobile styresystemer har sat sine spor hos virksomhedernes it-afdelinger. Mere end hver anden danske virksomhed (54 pct.) oplever ifølge Citrix en tilbagegang i brugen af Windows Mobile-styresystemet, mens 47 pct. af de adspurgte melder om faldende brug af BlackBerry. I den modsatte ende ses et større brug af Android-styresystemet med hele 50 pct., mens 46 pct. melder om en stigning af Apple iOS.

”Analysen viser, at virksomheder forsøger at tilpasse sig den hurtige udvikling på smartphone-markedet. Syv ud af ti virksomheder understøtter eller vil understøtte Android i dag, mens både BlackBerry og Windows Mobile er på retur. Når det er sagt, er der stadigvæk en lang række udfordringer fx at få eksisterende it-systemer til at fungere med mobile enheder samt spørgsmål om sikkerhedskontroller,” udtaler Mads Skalbo, country manager hos Citrix.

På globalt plan oplever BlackBerry den største tilbagegang med 40 pct., mens Windows Mobile har en tilbagegang på 26 pct. I dag svarer 69 pct. af danske virksomheder, at de enten understøtter eller planlægger at understøtte Android-styresystemet, viser den globale analyse foretaget af Vanson Bourne for Citrix.

Danske medarbejdere i front med sociale apps

Hver tredje ansatte herhjemme benytter egne apps på arbejdet, mens det er 25 pct. i Europa og 30 pct. globalt. I Danmark efterspørger 53 pct. af medarbejderne muligheden for tidsregistrering via apps, mens 52 pct. vil benytte sociale apps fx Facebook, Twitter og LinkedIn.

”De mest populære apps på verdensplan relaterer sig til forretningen fx CRM-systemer og intranet, som man kan benytte direkte på mobiltelefonen. Her skiller Danmark sig dog ud, idet de mest efterspurgte apps er sociale apps som Twitter og Facebook samt tidsregistrereing,” udtaler Mads Skalbo.

Om rapporten ”Mobility in Business”:

Rapporten er udført af Vanson Bourne på vegne af Citrix. Den bygger på 1.700 interviews af CIOs eller tilsvarende med 100 respondenter i hvert af følgende lande: Danmark, Frankrig, Rusland, Tyskland, Sverige, Storbritannien, Brasilien, Canada, USA, Australien, Kina, Indien, Japan, Singapore, Sydkorea, Taiwan og Thailand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere