Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det nye design, Your Music og den opdatererede browse-funktion udrulles gradvist til iPhone, desktop og web-versionen fra og med i dag.
Det nye design skal gøre adgangen til din musik nemmere end før. Det nye tema og den forfinede brugerflade lader indholdet træde frem og ”poppe” ud. Lidt ligesom i en biograf, når lyset dæmpes.
Samtidig introduceres funktionen Your Music. Den lader dig gemme albums og kigge covers igennem, samle alle sange fra din yndlingskunstner og lave playlister til alle typer af humør og øjeblikke.
Søgefunktionen forbedres også, så du fremover vil blive præsenteret for mere relevant indhold. Lige meget om du leder efter noget at falde i søvn til eller den perfekte playliste til at få dig i stødet til en fantastisk aften ude, har det aldrig været nemmere at finde musik til alle dine øjeblikke.