Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan 3-kunderne roame løs i Rusland

Teleselskabet 3 udvider 3LikeHome med endnu et stort land, og denne gang er turen kommet til Rusland, vært for sommerens VM i forbold.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Banen er skarpt kridtet op, når årets største sportslige begivenhed skydes i gang i Rusland til sommer. Og nu skal de danske fodboldfans ikke bekymre sig om at hive telefonen op af lommen. 3 fjerner nemlig som det første teleselskab i Danmark roamingafgiften i Rusland.

”Når vi udvider med nye lande til 3LikeHome, så kigger vi altid på de mest populære og aktuelle destinationer. Vi vil gerne give danskerne frihed til at tage mobilen frem uden at være bange for ekstraregninger, når ferien er slut. Og hvad er mere aktuelt end, at man kan ringe hjem til sin familie eller uploade billeder fra de største fodboldøjeblikke,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.

Surf dig igennem ni tidszoner i verdens største land

Med tilføjelsen af Rusland til 3LikeHome får 3 verdens største land med i sin portefølje af lande, hvor man kan roame uden afgift. Hele ni tidszoner kan man som kunde hos 3 surfe sig igennem, hvis man planlægger en rundrejse i landet, som er større end planeten Pluto.

”Vores ambition er at give danskerne lidt mere af verden. Bid for bid. Og vi vil jo gerne i sidste ende være det teleselskab i Danmark, der som det første dækker hele verden,” siger David Elsass.

I Rusland har det indtil i dag kostet 9,15 kr. i minuttet at ringe hjem til Danmark, og en megabyte har kostet 75 kr., hvilket svarer til, at fem minutter på Facebook løber op i 3.000 kr.

Fun facts:

Rusland har i dag ni tidszoner (tidligere 11)
Rusland er ca. 400 gange så stort som Danmark
Med tilføjelsen af Rusland dækker 3LikeHome 29% af verdens landemasse
Med ca. 147 millioner indbyggere i Rusland dækker 3LikeHome i alt 3,1 milliard indbyggere
3LikeHome-landene udgør dermed ca. 45% af verdens befolkning

Om 3LikeHome:

3 droppede som de første roamingafgifterne i starten af 2014, hvor teleselskabet lancerede 3LikeHome i seks lande
3LikeHome dækker nu 58 lande bl.a. Mexico, Brasilien, Argentina, Chile, Thailand, Australien, Canada, Hongkong, New Zealand, Kina, Puerto Rico, Singapore, USA og hele EU
3LikeHome er inkluderet i alle Fri Tale- og bredbåndsabonnementer for privatkunder samt en række erhvervsabonnementer hos 3

3LikeHome dækker:

Trafik på alle tilgængelige netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
Modtagelse af kald og opkald til danske og lokale numre
SMS/MMS til danske numre og til lokale numre
Op til 20 GB data i op til 30 dage af gangen. Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
Opkald til udenlandske numre uden for det land, man befinder sig i, koster almindelig udlandstakst




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere