Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

OnePlus lancerer billige trådløse in-ears med lynopladning

Du får 5 timers musik på 10 minutters opladning med de nye Bullets Wireless in-ears fra OnePlus. Priserne er under 600 kroner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er næsten intet værre end trådløse høretelefoner, der løber tør for strøm. Bullets Wireless har otte timers batterilevetid, og med OnePlus Fast Charge kan høretelefonerne spille fem timers kontinuerlig lyd efter kun 10 minutters opladning.

OnePlus Fast Charge er fuldt integreret i Bullets Wireless. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt at bruge en OnePlus Fast Charge strømforsyning eller kabel, da ethvert standard USB-C kabel kan bruges med Bullets Wireless. Når brugerne frakobler høretelefonerne fra deres telefon, vil Bullets Wireless efter fem minutter slukke automatisk, så strømmen gemmes, til der er brug for den.

Med Google Assistant integration er hjælpen altid kun ét klik væk. Hold knappen på Bullets Wireless inde, og spørg Google Assistant om hvad som helst.

Magnetisk pauseknap

Bullets Wireless er lavet af aluminium for at sikre, at høretelefonerne har en let vægt, der er behagelig at bruge hele dagen igennem. Høretelefonerne forbindes magnetisk for at undgå knuder, og når de bruges sammen med en OnePlus 5/5T eller 6, vil musikken automatisk blive sat på pause, når høretelefonerne sættes sammen.

Når de fjernes fra hinanden, vil musikken begynde at spille igen - præcis fra hvor den stoppede tidligere. Samtidig kan man besvare sine opkald ved at løsne høretelefonerne fra hinanden.

Bullets Wireless har stilfulde og slidstærke ledninger, og kombinationen af det industrielle design og silikoneoverfladen betyder, at høretelefonerne nemt klarer hverdagens skiftende vejr. Bullets Wireless leveres med udskiftelige skumpropper for den perfekte pasform.

Høj lydkvalitet

Bullets Wireless er skabt for at levere den bedst mulige lydoplevelse - uanset om brugerne hører musik, radio, taler i telefon eller giver beskeder til Google Assistant. Dette sikres bl.a. ved brug af de såkaldte Energy Tubes, der stabiliserer lyde og frekvenser, hvilket giver et støjreducerende, rigt og klart output.

OnePlus Bullets Wireless er tilgængelige fra slutningen af juni på oneplus.com/dk eller hos OnePlus' partnere Telia, Telenor, 3 og YouSee.

Priserne for Bullets Wireless starter fra 599 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere