Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskerne googlede politik og kandidater som aldrig før

Målt på Googlesøgninger har interessen for Folketingsvalget 2019 været markant større end ved tidligere valg. Se her en opgørelse over de mest stillede spørgsmål og de mest populære søgeord relateret til partilederne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danskerne har den seneste måned googlet løs som aldrig før for at søge inspiration til det helt rigtige kryds på valgdagen. Således har valgrelaterede søgninger i 2019-valgkampen været langt mere hyppige end under valgene i 2011 og 2015 - også hvis man renser tallene for den almindelige stigning i antal søgninger.

Konkret var der i år hele 87 procent flere politikrelatede søgninger end under seneste valgkamp i 2015 og 93 procent flere end i 2011. Selv hvis man fraregner EU-relaterede søgninger som følge af parlamentsvalget 26. maj, steg søgningerne med 56 procent i forhold til 2015 - og 69 procent i forhold til 2011. Det viser en opgørelse, som Google i dag offentliggør.

Inklusiv EU-relaterede søgninger. Inklusiv EU-relaterede søgninger.
Eksklusiv EU-relaterede søgninger Eksklusiv EU-relaterede søgninger

Kigger man på de mest stillede spørgsmål, stikker det massivt ud, at folk har spurgt forskellige afarter af “Hvad skal jeg stemme?”, ligesom de i høj grad har søgt på kandidattests. Andre populære spørgsmål er: ‘Hvad er valgplakater lavet af”, ‘hvad koster valgplakater?’, ‘hvad er populisme?’ og ‘hvad er 24-års reglen?’. Blandt de konkrete partiers politik er der mest spurgt til Socialdemokratiet og SF.

“Det har været et ekstremt højspændt folketingsvalg med rigtig meget på spil på mange planer. Google er jo et direkte spejl af virkeligheden og folks tanker, og derfor ser vi også valgets vigtighed afspejle sig i danskernes søgninger - lige fra den politiske substans til det mere personlige. Det er fantastisk at se, hvor meget dette valg har engageret folk”, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark.

Familiemedlemmer i fokus

Når det gælder lederne af de 13 partier, har mange danskere vist interesse for toppolitikernes private forhold. For en række partiledere - Mette Frederiksen, Pernille Skipper, Søren Pape Poulsen, Pernille Vermund og Anders Samuelsen - er ‘kæreste’, ‘mand’, ‘ægtefælle’ og lignende blandt de allermest populære søgninger. Også andre familiemedlemmer som børn eller søskende blev der hyppigt søgt afklaring på.

Derudover reagerer internetbrugere typisk meget umiddelbart på ting, der sker i nuet, og dermed bliver søgningerne et spejl på begivenhederne de seneste uger. Eksempelvis søgninger på Rasmus Paludan i relation til ‘Aftenshowet’ og ‘Mimi Jacobsen’ - en klar reference til en meget omtalt verbalt infight på live-tv - mens den formentlig kommende statsminister Mette Frederiksen kobles til ord som ‘duel, ‘debat’ og ‘sygdom’. Hun begyndte valgkampen med et maveonde.

Endelig kan man ane, at personen bag tastaturet ofte har tænkt ‘hvad var det nu lige...’. Eksempelvis er ‘politisk parti’ en hyppig søgning hos Morten Østergaard, og Isabella Arendt fra Kristendemokraternes forbindes med ‘abort’, måske for at få afklaret partiets politiske holdning.

Mest populære valgrelaterede spørgsmål

Relaterede søgninger for hver af de 13 partilederne i perioden 7. maj til 5. juni 2019

Relaterede søgninger for hver af de 13 partilederne i perioden 7. maj til 5. juni 2019

 

Alle data er trukket fra Google Trends i perioden fra valgudskrivelse 7. maj til valgdagen 5. juni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere