Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ford på vej med verdens første pickup-emoji

Emojis bliver flittigt delt i milliardvis hver dag, og det enorme udvalg omfatter efterhånden enhver form for transport. Biler, scootere, både, rumskibe og sågar skilifte er blandt de 3000 godkendte symboler, der ligger klar til virtuel brug. Men emoji-brugere verden over har bemærket en stor mangel: Der mangler en pickup-bil. Det vil Ford lave om på.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

“Vi vidste, det var på høje tid at introducere en pickup-emoji, da vores kunder begyndte at efterspørge den,” forklarer Joe Hinrichs, Fords globale præsident. ”Taget vores pickup-bilers enorme popularitet i betragtning er der ingen bedre end netop Ford til at bringe en pickup-emoji til verden.”

Ford Ranger er Europas bedst sælgende pickup-bil. Den blev solgt i 26.700 eksemplarer i første halvdel af 2019 og satte rekord for andet kvartal af året med en salgsstigning på 8 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Koden tæt på at være godkendt

I 2018 fremlagde Ford et prototypeforslag til en pickup-emoji til det såkaldte Unicode Consortium – organisationen der gennemgår og godkender nye emojis. Fords emoji-forslag er nu blevet shortlistet som kandidat til optagelse i en fremtidig version af Unicode, der i digital sammenhæng er en samlebetegnelse for de mest udbredte tegnsæt.

Fords forslag til pickup-emojien er udviklet til at falde i forbrugernes moderne smag. ”Vores hold har brugt lang tid på at gennemtrawle diverse fora, chatte med influencers og holde øje med sociale feeds for virkelig at forstå vores kunders behov,” udtaler Craig Metros, designchef for Ford i USA. ”De efterspørger en emoji, der er både frisk, stilfuld og balancerer mellem alt det, en pickup-bil står for. Resultatet vil give glade smileyer over hele linjen.”

Hvis Fords pickup-emoji bliver endeligt godkendt tidligt i 2020, vil dens design blive tilpasset forskellige mobile enheder og forbrugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere