Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Virksomheden er sårbar i sommerperioden - sådan undgår du angreb

Rigtig mange danskere holder fortsat ferie, og forretningsaktiviteterne er på lavblus i de fleste organisationer. Dét er omstændigheder, som cyberkriminelle elsker. Mimecast giver 4 tips, som gør din organisation mindre sårbar over for cyberangreb i ferietiden.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

København, 29. juli 2019 – Politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) har fornyeligt advaret om, at sommeren er højsæson for cybersvindel i Danmark, og denne kedelige tendens bakker sikkerhedsspecialisten Mimecast desværre op om. De fleste virksomheder har færre medarbejdere til rådighed i juli og august, og det kan betyde et lavere sikkerhedsniveau og øget sårbarhed over for angreb i en tid, hvor flere og flere virksomheder netop oplever en generel stigning i cyberangreb. Det viser en ny undersøgelse fra Mimecast for første halvår af 2019*. Derfor råder Mimecast virksomheder til at begrænse risikoen for sommer-cyberangreb med følgende initiativer:

1. Brug et generisk out-of-office-svar

Et out-of-office-retursvar (OoO) øger chancen for cyberkriminalitet. Hvor mange medarbejdere vil slette en phishing-mail, så reagerer en OoO bekræftende på e-mails fra cyberkriminelle. Det hjælper de cyberkriminelle med at holde databaser over e-mailadresser opdaterede. Derudover giver et OoO-svar ofte information om en kollega, der kan kontaktes. Cyberkriminelle kan bruge disse data til at få malware-beskeder til at se mere ægte ud ("Jan har fortalt, at han er på ferie, og at jeg kan videresende denne mail til dig"). Ifølge Mimecast er det sikrest ikke at sætte OoO til, men for mange virksomheder er det nødvendigt med et automatisk retursvar for at holde et vist serviceniveau. Derfor råder Mimecast virksomheder til lave en OoO-meddelelse så generisk som muligt. Henvis ikke til en kontaktperson, hvis det er muligt, men skriv, at du er på ferie, og at afsender må forvente et forsinket svar.

2. Vær opmærksom på CEO fraud og ghost-faktura

Ledere og administrerende direktører rejser også på ferie. Og det udnytter cyberkriminelle. De forklæder sig som navngivne ledere i virksomheden for fx at fiske efter personlige oplysninger om en medarbejder eller blot bede om en overførsel. Derudover kan de finde på at sende såkaldte ghost-fakturaer med forfalskede kontonumre. På grund af den lavere bemanding i regnskabsafdelingerne glider sådanne fakturaer oftere gennem nåleøjet. Klare aftaler om betalingsprocesser og ansvar er derfor vejen frem, hvis organisationer skal være mere modstandsdygtige over for denne form for cyberkriminalitet. Derudover bør medarbejdere i regnskabsafdelingen modtage regelmæssig træning og være opmærksomme på, at de altid skal kontakte afsender af en faktura, når de er i tvivl.

3. Brug ikke Wi-Fi, men 4G

Medarbejdere, der logger på deres arbejdskonto i løbet af ferien, udgør også en sikkerhedsrisiko for virksomhederne. Det er ikke nok at opdatere sikkerhedssoftwaren på medarbejdernes enheder inden ferien – særligt ikke, hvis der benyttes offentlige Wi-Fi-netværk på feriedestinationen. Cyberkriminelle opretter ofte falske hotspots i knudepunkter som fx lufthavne. Hvis en medarbejder logger på det inficerede netværk, kan svindlerne opfange datatrafik inklusive login-navne og adgangskoder. Hvis fildeling er aktiveret på denne enhed, får den smarte hacker endda direkte adgang til følsomme virksomhedsoplysninger. Sådanne risici kan let reduceres ved ikke at logge ind på et Wi-Fi-netværk, men i stedet anvende eget 4G-abonnement – og med de nye EU-roamingregler er omkostningerne heldigvis ikke længere en hindring. Hvis det alligevel er nødvendigt at benytte et lokalt Wi-Fi-netværk, råder Mimecast til, at man slukker for fildeling og arbejder via en VPN-tunnel.

4. Planlæg it-sikkerheden inden ferien

Det er naturligvis vigtigt at planlægge it-sikkerheden før ferieperioden. For eksempel benytter mange virksomheder vikarer i sommerferien, men da de ofte ikke kender til virksomhedens normale sikkerhedsrutiner, er det klogt at give dem en midlertidig konto med begrænsede rettigheder. Det reducerer chancen for, at de utilsigtet deler vigtige filer eller åbner en inficeret e-mail-vedhæftning. Inden ferien bør virksomheder også have udført en omfattende sikkerhedskontrol. Særligt hvis IT-afdelingen arbejder på halvt blus, er det vigtigt, at alle sikkerhedskontroller er implementerede, og backups er opdaterede.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere