Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Microsoft: Derfor bliver Teams opdateret med nyt design

Microsoft er klar med en stor opdatering af Teams nu – det sker med en række markante ændringer i mødetjenesten. Men hvorfor forny Teams? Det svarer Microsoft på i dette interview med AOD.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hen over den kommende tid vil brugerne opleve flere markante, nye funktioner i mødetjenesten Teams. Det sker efter den opdatering, som Microsoft annoncerede i går. Som AOD skrev, er tanken at skabe mere nærværende virksomhedsmøder. Det får en række designkonsekvenser.

Men hvorfor egentlig forny Teams, og hvilke valg har været vigtige for Microsoft? AOD PRO snakket med Tanya Helene Christensen, divisionschef hos Microsoft med ansvaret for Microsoft 365.

Hun fortæller, at en af kongstankerne bag de nye funktioner som for eksempel Front Row er at sikre, at den positive udvikling i produktivitet, der rent faktisk har været i coronatiden mange steder, bliver understøttet af en teknologi, som modsvarer de forhold, vi arbejder under fremover.

”Nogle vil godt fortsætte med at arbejde hjemme, andre vil vende tilbage til samarbejdet på kontoret, og andre igen vil bare have fleksibiliteten til at vælge,” fortæller Tanya Helene Christensen til AOD PRO.

Men selvom der har været en stigning i produktiviteten under coronapandemien og de mange timer foran computeren, så er der også en bagside af medaljen, fortæller Tanya Helene Christensen.

Stor stigning i chat

”Den øgede produktivitet har også givet udfordringer som stress og udbrændthed, og vores telemetri viser, at Teams chat uden for den almindelige arbejdstid er gået op med 42 procent. Samtidig er den tid, folk bruger i møder, mere end fordoblet gennem det sidste år. Vi ser klare signaler i vores telemetri på, at der måske er en overbelastning af folk og det skal vi adressere,” pointerer Tanya Helene Christensen.

 Tanya Helene Christensen, divisionschef i Microsoft. Tanya Helene Christensen, divisionschef i Microsoft.

Derfor har det været vigtigt for Microsoft at tænke lidt bredere end den klassiske produktivitet. Det har handlet om, at man skal kunne arbejde bedre sammen med teknologien.

”Derfor handlede vores opdatering om at være mere inkluderende, at tage hensyn til, hvordan folk gerne vil, eller kan, arbejde. Teknologien skal sikre at folk får den mest naturlige oplevelse,” siger Tanya Helene Christensen.

Samtidig har det været vigtigt for Microsoft at sikre, at teknologien hjælper med til at beskytte folk, at sikre, at de får den tid, der skal til for at slappe af, at de ikke hænge i møder ryg-til-ryg hele dagen, forklarer divisionschefen.

Hjernen skal narres

”Hjernen har brug for pauser, hvilket vi har dokumenteret gennem vores samarbejde med en række hjerneforskere. Det betyder, at det at implementere ”quite time” i værktøjerne er en meget vigtig ting, ikke mindst fordi det kan sikre at folk ikke blander arbejde og privatliv sammen.

En ting mere har været et vigtigt omdrejningspunkt for Microsoft, i forbindelse med opdatering og det nye layout til Teams.

”Det trætter hjernen at skulle kigge på mange små billeder i forskellige scenarier. Derfor skal det nye layout være med til at narre hjernen, så den tror, at vi er sammen. Oplevelsen skal være så naturlig som muligt og sikre, at vi bruger de rigtige værktøjer til at få det bedste velvære i hverdagen som muligt. Vi tror på, at teknologien skal fremme måden vi arbejder på – ikke tage over,” slutter Tanya Helene Christensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere