Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei lancerer musikstreamingtjeneste i Danmark - få tre måneder gratis

Huawei Music er en helt ny musikstreamingtjeneste med adgang til over 50 millioner numre. Den byder på en række interessante funktioner og du får de første 3 måneder gratis.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I forbindelse med lanceringen af de nye topmobiler i P40-serien, lancerede Huawei også sin egen musikstreamingtjeneste.

Huawei Music er navnet på tjenesten, der allerede bliver brugt af 160 millioner mennesker hver måned, og som fra i dag kl. 16 også er at finde på danskernes i Huawei appbutik, AppGallery.

Som en del af lanceringen tilbyder Huawei, at danskerne kan bruge tjenesten gratis i de første tre måneder. Et tilbud, der er muligt at benytte sig af indtil den 26. april.

”Huawei Music er allerede blevet en fast del af hverdagen for millioner af mennesker verden over. Derfor er jeg glad for, at vi nu også kan tilbyde danskerne samme nemme og behagelige musikoplevelse uanset om de er hjemme, på farten eller hygger sig med vennerne,” siger Yin Lin, der er direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.

Mere end 50 millioner musiknumre

Huawei Music byder på mere end 50 millioner musiknumre at vælge imellem. Det hele ligger klar til, at du kan sætte det ind på dine personlige playlister, og mangler du inspiration, så kommer Huawei Music selv med daglige anbefalinger til dig baseret på, hvad du tidligere har lyttet til.

Takket være funktionerne ’New Releases’ og ’Music Buzz’ kan du desuden altid finde de nyeste udgivelser fra selskaber som Warner Music, Sony Music og Universal Music.

Hør musik med vennerne

Udover et bredt udvalg af musiknumre har Huawei desuden udviklet nye funktioner, der giver nogle anderledes streamingmuligheder. Med ’Party Mode’ kan du således oprette forbindelse til dine venners Huawei-enheder, så I på samme tid kan afspille det samme musik og opnå surroundsound-effekt.

En anden funktion giver dig mulighed for at falde i søvn til dine yndlingsnumre ved at sætte timer på, hvornår musikken skal stoppe af sig selv. Og så kan du bruge Huawei Musics indbyggede matching-funktion til at finde frem til sangen, der flyder ud af højtalerne på kaffebaren, men som du ikke kan huske navnet på.

Huawei Music virker på en række Huawei-devices, og efter de tre gratis måneder er prisen for at abonnere på Huawei Music 99 kroner om måneden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere