Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det perfekte headset til hjemmekontoret? Jabra er klar med Evolve2

Jabra er klar med Evolve2-serien, som byder på effektiv noise cancelling, næsten 40 timers batterilevetid samt integration med Microsoft Teams, Open Office og andre UC-tjenester.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I disse dage, hvor arbejds- og privatliv overlapper hinanden i højere grad end nogenside, er det vigtigt med et fleksibelt headset, der passer til begge dele.

Jabras nye Evolve2 byder på funktioner, som giver fordele hvad enten du er på arbejde, hjemme eller på farten.

Skabt til kontoret

Evolve2 understøtter UC-standarden og kan integreres med førende software/overvågningsleverandører for at give IT-chefer og andre beslutningstagere mulighed for at analysere ydeevnen for hvert enkelt Jabra-headset og hurtigt identificere den grundlæggende årsag til eventuel dårlig opkaldskvalitet, hvad enten det skyldes Wi-Fi-routeren, UC-infrastrukturen eller den enkelte brugers headsetindstillinger.

Desuden gør Jabra Xpress-softwaren det nemt og sikkert at styre hovedtelefonerne. Det giver mulighed for firmwareopdateringer og implementering af nye funktioner, mens det gør livet lettere for IT-afdelingen.

Giver ro til arbejdet

Sammenlignet med Jabras eksisterende Evolve-serie er det nye førende produkt, Evolve2 85, et rent digitalt headset. Det leverer 50% bedre støjdæmpning via Digital Hybrid ANC og har støjisolerende ørepuder med hukommelseskum.

Lyden af stemmen overføres 40% bedre, og headsettet har dobbelt så god stemmeafledning, hvilket medfører et tydeligt fokus på brugerens stemme, alt imens distraherende stemmer rundt om brugeren udelukkes. Dette fokus opnås delvist via de 10 mikrofoner, der sikrer både stemmeklarhed og ANC – som gør det muligt at tale i selv de mest støjende omgivelser.

Produkterne i serien har det særlige Jabra busylight på begge ørekopper, hvilket giver 360-graders synlighed og dermed tydeligt signalerer, at brugeren er i koncentrations-mode. Derudover kan de trådløse headsets i området tilsluttes til alle mobile enheder. Til disse situationer sørger Jabra Sound+ App for en personlig og fuldt udnyttet lydoplevelse.

Flere varianter

Foruden Evolve2 85 inkluderer den serie Evolve2 65 og Evolve2 40.

Evolve2 65 har tre mikrofoner, hvoraf to af dem er placeret i boom-armen og en i den højre ørekop. Headsettet leverer op til 37 timers batteritid og tre gange så god reel trådløs rækkevidde som det eksisterende Evolve 65. Evolve2 40 er en variant med ledning, som tilbyder den samme komfort, holdbarhed og brugeroplevelse som Evolve2 65.

Evolve2 85 og Evolve2 65 inkluderer Jabra Link 380, Jabra’s nye BT adapter (dongle), som vil være tilgængelig enten i en USB-C eller USB-A version.

Seriens Microsoft Teams varianter har en dedikeret Microsoft Teams button, som giver øjeblikkelig forbindelse til kollegaer og møder. For disse varianter gælder, at den særlige status indikator LED på headsettet kan signalere forskellige anliggender såsom mistet opkald eller møde.

Jabra Evolve2-serien vil være tilgængelig til april 2020 hos udvalgte forhandlere.

Evolve2 85 og Evolve 2 65 vil være tilgængelige i to farver: Black og Beige. Evolve2 40 vil være tilgængeligt i sort.

Priserne bliver således:

Evolve2 85 STEREO forhandles til en vejl. pris på DKK 3.340 (inkl. stander DKK3.638)

Evolve2 65 STEREO forhandles til en vejl. pris på DKK 1.555 (inkl. stander DKK 1.852)
Evolve2 65 MONO forhandles til en vejl. pris på DKK 1.480 (inkl. stander DKK 1.778)

Evolve2 40 STEREO forhandles til en vejl. pris på DKK 885
Evolve2 40 MONO forhandles til en vejl. pris på DKK 810




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere