Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kommer Huaweis monstermobil endelig - P40 Pro+ ude i denne måned

P40 Pro+ er den stærkeste i Huaweis nyeste serie af smartphones. Den byder på hele syv kameraer, heraf et 50 MP med stor sensor, et 40MP ultrabredt Cine-kamera og et infrarødt frontkamera.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I marts blev P40-serien introduceret, men i første omgang var det kun P40 Pro, P40 og P40 Lite vi fik til Danmark. Læs vores test af P40 Pro her.

Nu kommer endelig den store flagskibsmodel, P40 Pro+.

Den har keramisk bagside og ramme, men ligner ellers P40 i format og skærmstørrelse (6,58", 1200 x 2640 pixels, OLED). Det er først og fremmest kameraet der adskiller den.

Avanceret kamerasystem

På bagsiden er P40 Pro+ udstyret med Huaweis hidtil største CMOS-billedsensor. Den måler 1/1,28 tommer og understøtter 50 megapixel opløsning. Et dobbelt Pixel Octa PD Autofocus sørger for præcis autofokus og giver mulighed for 3 x optisk zoom, 20 x hybrid zoom og op til 100 x digital zoom, mens et 40MP Ultra Wide Cine-kamera giver mulighed for videofilm i både stærk og svag belysning. Der er også et TOF 3D dybdekamera. På fronten er et 32MP autofokuskamera samt et infrarødt kamera, som skal sikre selfies af fineste kvalitet.

Lynhurtig opladning

P40 Pro+ kommer med  Kirin 990 5G SoC-processoren, Huaweis nyeste og stærkeste mobilchip. Den understøtter kunstig intelligens, leverer høj batterieffektivitet og byder ikke mindst på 5G-forbindelse. Med 4-i-1 SuperCool holdes temperaturen nede, uanset hvor mange apps der kører på smartphonen i sommervarmen. P40 Pro+ har 4200 mAh batteri. Den kan oplades ved 40W - både kablet og trådløst. Omvendt trådløs opladning, hvor andre enheder får strøm fra mobilen, kan ske ved 27W.

”Det glæder mig, at danskerne nu får mulighed for at udforske P40 Pro+’s elegante design og det indbyggede multikamerasystem, som vi er sikre på vil gøre et stort indtryk på brugerne. De i alt syv kameraer sørger for optimal billedkvalitet hver gang, uanset hvilke lysforhold billederne tages i,” siger Yin Lin, der er direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.

Huawei P40 Pro+ kommer i farverne keramisk hvid og keramisk sort og vil kunne købes med 8GB og 512GB. Den vejledende pris vil være på 9.999 kroner.

P40 Pro+ kommer, ligesom de andre i serien, med Android 10-baseret styresystem, men uden Google Mobile Services. Lanceringen sker dog lige i kølvandet på frigivelsen af Find Apps-tjenesten, der giver mulighed for at finde stort alle apps via nettet. Læs mere herunder:

https://www.altomdata.dk/find-apps-nu-er-det-meget-nemmere-at-faa-apps-til-huawei-mobilen-en-million-tilgaengelig/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere