Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan små virksomheder få mesh med Wi-Fi 6

Den nyeste Wi-Fi-standard er på vej ud i virksomhederne. Netgear lancererer nu et mesh-system med Wi-Fi 6 til små virksomheder og hjemmekontorer.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Høj hastighed og god dækning – det får du med Netgears nye Orbi Pro WiFi 6 mesh-system, der, som navnet antyder, benytter den nyeste trådløse standard.

Wi-Fi 6 (802.11ax) er nu for alvor på vej ud i virksomhederne. Det nye system fra Netgear er primært rettet mod små virksomheder og hjemmekontorer og sikrer, at de kan skabe ét samlet og velfungerende netværk, hvor dækningsgraden kan udvides, skulle der blive behov for det.

Systemet består af en enkelt router og en enkelt satellit-enhed, som sammen kan dække et område stort nok til de fleste mindre virksomheder og hjemmekontorer – og skulle det blive nødvendigt, kan der tilsluttes op til seks satellitenheder for at skabe en endnu bedre dækning på op imod 1700 kvadratmeter.

Også gæste- og kundenetværk

Ifølge Netgear er det nemt at opsætte både medarbejder-, gæste- og kundenetværk for at beskytte virksomheden. Det betyder også, at man kan opsætte både privat- og arbejdsnetværk på hjemmekontoret og opnå en beskyttelse, som er på niveau med større enterprise-virksomheder.

”Med tilføjelsen af WiFi 6 byder vi nu på Orbi Pro-forretningsnetværk til den næste generation af virksomheder. Med højere hastigheder og større sikkerhed i hjemmet eller på kontoret, vil virksomhedsejere opleve bedre dækning og eliminering af døde zoner. Med de ekstra funktioner i VLAN og WPA3 til Orbi Pro WiFi 6 Mesh System kan virksomheder være sikre på, at de bruger den mest avancerede sikkerhed til deres netværk," siger Pål Vatneberg, nordisk chef hos Netgear.

Med routerens Insight Remote Management Solution kan man håndtere og overvåge sit netværk ved hjælp af den tilknyttede Insight mobil-app. Appen sikrer også hurtig installation af netværket og hjælper med kontinuerlig overvågning af netværket og eliminering af problemer. Det er ligeledes her, man kan håndtere de forskellige Wi-Fi-netværk til kunder, gæster og ansatte.

100 procent hurtigere

Netgear oplyser, at det nye mesh-system, der er af triband-typen, kan understøtte op til fire gange så mange enheder og er 100 procent hurtigere pr. router og satellit sammenlignet med den tidligere generation Tri-band 12-stream WiFi 6.

Routeren har desuden en 2,5 GbE Ethernet-port til multi-gig kablet netværktilslutning.

Netgear Orbi Pro WiFi 6 Tri-band Mesh System (SXK80) bliver tilgængelig i Europa i løbet af efteråret. Prisen er 6890 kr. En samlepakke med én router og to satellitter (SXK80B3) koster 9190 kr., en samlepakke med én router og tre satellitter (SXK80B4) koster 11.309 kr., og enkeltstående satellitter (SXS80) fås for 3890 kr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere