Forskellige forudsætninger
Ikke alle brugere har de samme forudsætninger for at benytte en webtjeneste eller hente oplysninger fra hjemmesider. Nogle kan ikke se, andre kan ikke høre, og nogle er ordblinde. Nogle har svært ved at benytte mus og tastatur, og andre brugere er tvunget til at benytte webbet under betingelser, hvor øjne, ører og hænder er optaget med andre gøremål. Nogle benytter andre grænseflader end hvad der normalt forventes at brugerne er udstyret med, mens nogle anvender ældre programmer.
Problemer kan løses, hvis udviklerne designer hensigtsmæssigt og tager højde for websitets tilgængelighed. På den måde kan man komme mange forskellige brugergrupper i møde.
Folketinget vedtog i 1993 en henstilling til offentlige myndigheder, der siger, at disse myndigheder skal skabe hensigtsmæssige løsninger, der ligestiller handicappedes muligheder med andre borgeres.
Statens Informationstjeneste skriver følgende i indledningen til en publikation om tilgængelighed, Hjemmesiders tilgængelighed: Statens retningslinier for offentlige hjemmesiders og net-steders tilgængelighed:
I 1998 udgav Center for Ligebehandling af Handicappede en rapport, som gennemgik de fleste offentlige hjemmesider. Resultatet var temmelig nedslående. Flertallet af de offentlige hjemmesider kunne ikke leve op til de krav, især synshandicappede må stille for på lige fod med brugere uden funktionsnedsættelse at kunne tilegne sig den information og de faciliteter, det offentlige tilbyder via Internet.
Sådan kodes tilgængelighed
Sådan koder man tilgængelighed
Problemet for udviklerne er, hvordan man designer tilgængelige websites. Til det formål har World Wide Web-konsortiet, der altid er god for en standard, skrevet standarden User Agent Accesibility Guidelines (UAAG) version 1.0. Standarden er i forrige uge promoveret til Candidate Recommendation, som er sidste trin før den endelige specifikation. UAAG specificerer, hvorledes brugeragenter, som for eksempel webbrowsere, skal imødekomme tilgængelighed i deres grænseflade. Den henvender sig til softwareproducenterne, og giver en række retningslinier for, hvorledes indhold kan håndteres af brugere, således at alt indhold er tilgængeligt.
Arbejdet er udført af W3C-arbejdsgruppen Web Accessibility Initiative (WAI), som tidligere har udsendt specifikationen Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 1.0, som gennemgår, hvorledes man udvikler og designer med tilgængelighed i tankerne. WCAG henvender sig til udviklere og webdesignere.
Specifikationen er væsentlig mere læsbar end det normalt er tilfældet med W3-dokumenter. I indledningen understreges det, at retningslinierne ikke fraråder udviklere og designere at benytte rige medietyper som video, lyd og interaktive media, men derimod at anvende disse medier på en facon, der imødekommer en større brugergruppe.
De fjorten bud
De fjorten bud
Det følgende er en forkortet gennemgang af de fjorten retningslinier, W3-konsortioet udstikker i Web Content Accessibility Guidelines 1.0.
- Giv enslydende alternativer til visuelt og hørbart indhold.
- Lad være med at bygge på farveinformation alene.
Tekst og grafik skal være forståeligt i sort/hvid. - Brug strukturelle mærker og style sheets.
Brug de strukturelle mærker, som XHTML og HTML4 tilbyder - <H1>, <LI> og så videre - og formater ved hjælp af style sheets. - Klargør sproget.
Benyt de muligheder for at angive sprog (som dansk, engelsk med videre), som XHTML, HTML og XML tilbyder. Benyt forkortelses-ekspansion, det vil sige mærker, der indeholder forkortelserne fuldt udskrevne. I HTML drejer det sig om "title"-attributten i mærkerne <ABBR> og <ACRONYM>. - Skab tabeller som kan transformeres.
Tabeller er ofte problematiske at gengive ikke-visuelt, da organisationen af tabellen bærer information i sig selv. For at klargøre denne organisation er der en række mærker og teknikker, der kan benyttes. - Vær sikker på, at indhold, der benytter nye teknologier, stadig er tilgængelig i en alternativ form.
Hvis brugeragenten (browseren) ikke understøtter nye teknologier, skal informationen gøres tilgængelig i en alternativ form. - Giv brugerne mulighed for at kontrollere tidsstyret indhold.
Bevægelige, blinkende, rullende og selv-opdaterende objekter skal kunne stoppes eller fravælges af brugeren. - Giv direkte tilgang til indlejrede objekter.
Indlejrede elementer, der har sin egen grænseflade, skal overholde de samme krav, som der sættes til brugeragenter generelt. Mere information findes i UAAG. - Design med henblik på enhedsuafhængighed.
Benyt funktionalitet, der muliggør aktivering af sideelementer via en række af input-enheder. Ved brug af image maps skal man for eksempel give ækvivalente tekst-muligheder for brugere, der ikke kan benytte pegeredskaber som mus. - Benyt løsninger, der også er anvendelige i ældre browsere.
Her findes en liste af punkter, hvor ældre browsere giver problemer. - Følg W3-konsortiets teknologier og retningslinier.
Selvom det lyder ganske oplagt, er der mange udviklere, der benytter proprietær funktionalitet. Derved gøres det svært at udvikle for eksempel tale-browsere og andre specielle brugeragenter. - Giv kontekstuel og orienterende information.
Ved store og komplekse sider eller elementer skal der gives information om den sammenhæng, siden indgår i. - Giv klare navigationsmekanismer.
Klare og konsistente navigationsmekanismer i form af navigationsbjælker med videre er vigtigt for synshandicappede og kommer alle brugere til gode. - Gør dokumenterne klare og simple.
Konsekvent brug af layouts gør siderne nemmere at aflæse, overskue og navigere.
I tilgift har Statens Information givet en række retningslinier og overblik over de teknologier, som benyttes i forbindelse med tilgængelighed på internettet.
