Betal på internettet med SMS

Mange vil ikke købe varer på internettet, fordi de ikke vil opgive kreditkortets kortnummer og udløbsdato. Men snart vil man kunne godkende en betaling ved at sende en SMS-besked til e-forretningen, og så skal man ikke oplyse kortnummer.

Chipkort

En del mennesker føler sig utrygge ved at købe varer på internettet, da man skal oplyse kreditkortets kortnummer og udløbsdato. Derfor har mange ment, at når kreditkort med magnetstrimmel bliver afløst af chipkort, så vil der være flere som har lyst til at handle på internettet.

Men brugen af chipkort som betalingskort er ikke rigtigt blevet til noget - endnu. Mange har begrundet dette med, at chipkortlæsere ikke er standardudstyr i forbindelse med pc'er.

Men der findes faktisk rigtig mange chipkortlæsere. Alle GSM mobiltelefoner indeholder nemlig en læser. Denne chipkortlæser bruges til at læse information, der er indkodet i SIM-kortet.

SIM står for Subscriber Identification Module, og SIM-kortet identificerer abonnenten, telefonnummer og adgangskode. Men SIM-kortet kan bruges til andet end at lagre information. SIM-kortet er nemlig et chipkort, der indeholder en mikroprocessor. Processoren fungerer som en lille computer, og derfor kan data manipuleres af selve chippen. På grund af chippen kan SIM-kortet altså benyttes til mere end et lagringsmedie.

Man kan for eksempel bruge SIM-kortet til at kryptere data med. Et SIM-kort kan indeholde flere forskellige krypteringsalgoritmer blandt andet Triple DES og RSA. Så man kan både bruge SIM-kortet til at kryptere data og til at lagre en digital signatur.

Derfor vil vi snart kunne godkende en betaling ved at sende en SMS-besked med en digital signatur til e-forretningen, og så skal man ikke oplyse kortnummer og andre sensitive data.

Mobiltelefon

Firmaet SmartTrust, der udvikler software til mobile applikationer, har teknologien til sikker betaling med mobiltelefonen. En GSM mobiltelefon er nemlig altid er tilgængelig og kan bruges på ethvert tidspunkt, indeholder et chipkort, SIM-kortet, og har en brugerflade. Og der er allerede millioner af potentielle kunder, som bruger en GSM mobiltelefon.

Betaling med mobiltelefonen er ikke en ny ide. Som vi skrev om i sidste uge samarbejder Nokia med Visa og Nordea, og de har udviklet en WAP-telefon, der kan bruges til betaling. Chipkortet i mobiltelefonen indeholder to chips, hvor den ene chip kan udstedes af et pengeinstitut, og den anden chip er en GSM SIM chip.

SmartTrust har udviklet en mobil-betalingsform, som kan bruges selvom telefonen ikke understøtter WAP og ikke indeholder et specielt chipkort. Betalingsformen er ganske simpel, og man bruger en kombination mellem mobiltelefonen og en WAP-browser på telefonen, eller en almindelig browser på computeren. For at besøge en e-forretning, der understøtter den nye betalingsform, skal man logge ind på forretningens site med sit mobiltelefonnummer.

Betal med SMS

Kunden benytter en browser til at kigge på forretningens udvalg af produkter. Når kunden har fundet ud af, hvad der skal købes, klikkes der på det pågældende produkt. Ved en normal e-handels-oplevelse ville kunden derefter blive ført til den elektroniske indkøbskurv, men ved denne betalingsform sendes der en SMS-besked til kundens mobiltelefon.

SMS-beskeden indeholder en beskrivelse af det produkt, kunden vil købe, samt prisen. Kunden kan derefter vælge om han vil godkende købet eller ej. Godkendelsen sker ved, at kunden sender en SMS tilbage til forretningen. Denne meddelelse indeholder blandt andet kundens personlige digitale signatur, som er lagret på SIM-kortet.

Kundens digitale signatur og mobiltelefonnummer bruges af kundens pengeinstitut til at identificere den pågældende person. Derfor kan forretningen sammen med pengeinstituttet sammen ordne betaling for produktet uden at inddrage kunden yderligere.

Det kan virke så simpelt, at man kan blive helt skeptisk. Men vi har for nogle få dage siden set systemet demonstreret, og det virker faktisk perfekt.

Læses lige nu

    Annonce

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S