Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Nørgaard: Her har du Nørgaards Holistiske Økonomi-Paradoks - NHØP

Klumme: Jo flere åndssvage ting og sager, man bruger penge på, og jo langsommere sagsbehandlingen er, jo bedre går det på alle de nationaløkonomiske parametre.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Godt nytår og mange tak for de søde og venlige mails jeg modtog som reaktion på min nytårsklumme, som du kan læse her:

En særlig tak til Hr Klausul, der havde som nytårsforsæt at drikke mindst to fra udlandet hjembragte øl med mig. Den slags livsmål kan vi lide.

Vi starter med en forklaring på en joke og en status på mine nytårsforsæt(ter):

Ingen gættede, hvor joken med Dansk Fjolleparti og fremmednøglerne stammede fra, endskønt jeg faktisk kom med Verdens Snedigste Hint til sidst i klummen, da jeg nævnte, at jeg ville lave en Facebookgruppe ved navn GroansFromMoans.

Joken stammede nemlig fra det første nummer af et hedengangent Oracle-fagblad, OracleEkspert, som den gode Marc de Oliviera udgav i 00'erne.

Her var der i hvert nummer en it-nørdet "stribe" fra en tegner, som jeg desværre ikke kender navnet på. Og en længere udgydelse fra undertegnede.

Så det tabte jeg ingen øl på.

Allerede indfriet

Anyway, mit første af to nytårsforsætter er nu indfriet: Jeg har oprettet en Facebook-gruppe, åben for jer alle, der hedder GroansFromMoans.

Jeg glæder mig til at debattere derinde med jer. Jeg har postet ovennævnte stribe med fremmednøglerne.

Mit andet nytårsforsæt, nemlig et all-hands møde på Børsen, hvor jeg giver en øl eller fem, skal jeg til at arbejde lidt på i den kommende tid. Første tilmelding er allerede modtaget.

Ugens to emner er bikse, der går sydpå, og hvad man gør i den anledning, samt det kendte oxymoron "offentlig innovation" - men af personlige årsager vil jeg gerne liiiige snige en annonce ind først:

Fra og med på onsdag vil jeg, Anders Kjærulff ("Aflyttet" på det gamle 24/7 med meget mere) samt John Foley lave seks onsdags-TV-udsendelser, hvor vi har cyber-relevante folk i IDA's studie.

For at se udsendelserne behøver I ikke være IDA-medlemmer, men I skal registrere jer. Det hele sker her.

Lynkursus i håndtering af nedture

Til sagen: Vi vil se nogle bump i branchen i 2023, men ikke så slemt at det reelt gør noget.

Alligevel bør vi lige gennemgå lynkurset i håndtering af nedture:

Når en biks går godt, er det helt utroligt, hvilke mennesketyper, der af sig selv søger derhen, og hvordan de forsøger at gøre deres hoser grønne.

Koncentrationen kan forekomme højest i S&M (Salg & Marketing). Alle vil jo gerne være en del af en succes.

Nogle af typerne er knap så gode at have ombord, hvis det går sydpå med biksen.

De har måske andre motiver end biksens bedste, eller også håber de på, at det hele går over af sig selv, hvis de sidder helt stille i chefhjørnekontoret og plejer deres Bundesligahår.

Det er typisk dem, der stiller sig op på fællesmødet og opfordrer ledelsen til at investere sig ud af krisen . Måske var de bare bedst til opture og slappe budgetter?

Festen er ALTID sjovere end oprydningen. Med mindre man er til sjatter.

De forskellige optioner

Som chef for noget, der går sydpå, har man forskellige optioner: Man kan fyre, til man har overskud (en ofte overset, men forbløffende god, mulighed), man kan finde en happy investor, der tror på skibet, retningen og tykkelsen af skroget, eller man kan hyre en McKinsey-type til at skrive en dyr og lang rapport, der indledende fastslår, at vand løber ned ad bakke og derpå anbefaler, at man gør det modsatte af det, som man altid har gjort.

Det aspekt ved firmanedture, der fascinerer mig mest, er dette:

De medarbejdere, der gennem tiden kommer med de rigtige, simple og gode forslag til nye produkter, forbedringer af kundesupporten eller nogle salgsmodeller, som kunderne rent faktisk gider - de kommer ALDRIG til, mens det går godt.

Hvorfor skulle de folk, som opturen tiltrak, lave om på noget som helst?

Men nogle gange er nedturen trods alt så hård og langvarig, at man nødtvungent fra forsamlingen af bankmand-møder-jurist-jakkesæt-typerne (aka Bestyrelsen) og den daglige ledelse er tvunget til at gøre noget og derfor giver tossehovederne en chance.

Et fantastisk eksempel:

Dyre engangs-sæt virkede

Da Lego sejlede sydpå for vejr og vind hyrede de en tidligere McKinsey-fyr ind, og han gav omgående ordre til at begynde at lave meget dyre éngangs-sæt, hvis særegne klodser aldrig kan bruges til andet end Tusindårsfalken.

Stik imod hele idégrundlaget med at folk skulle udvikle deres fantasi, genbruge få, simple klodser, osv.

Det virkede. Folk gad da ikke være kreative. De ville have fede, pre-fab modeller, koste hvad det vil.

Et eksempel på, at man ikke lyttede:

En lille flok iltre sjæle i Nokia havde engang lavet en telefon uden tastatur, hvor hele skærmen var touch-baseret.

De fremviste den stolte for den allerøverste direktør for Nokia (der var ni lag i organisationen på det tidspunkt), og han afviste hastigt idéen, fordi seriøse forretningsfolk selvfølgelig ville have et rigtigt tastatur.

Fjolset Balmer fra Microsoft sagde det samme. Det skete lige før iPhone 1 kom på markedet.

For sent

Et eksempel på, at man lyttede - men for sent:

Vi er en del ældgamle SAAB-fanatikere, der husker den meget grimme, men lange, model, der pludselig kom frem lige før, at det gik virkeligt galt - den havde BENPLADS ved bagsædet!!!

Dengang de to stiftere af SAAB satte gang i at lave biler var det udelukkende for at få nogle fede slæder til dem selv, og derfor gav bilproduktionen ikke overskud nogensinde.

De to gutter var ravruskende ligeglade med benpladsen bag det "cockpit", som de kaldte førerpladsen i manualerne for at mærke lidt af suset fra Draken, Viggen og Gripen.

Lastbil- og flyproduktionen hos SAAB gav heldigvis overskud i alle årene, så de kunne lave biler med underskud.

Men altså: Pludselig var der en SAAB med reel benplads til bagsædepassagerne med head-up-display (HUD), læsning og tolkning af vejskilte og andet godt.

Jeg prøvekørte den i en uge. Den var fremragende. HUD'en, specielt om natten, på små veje i dårligt vejr var fantastisk. Dobbeltturboen reagerede lynhurtigt. Alt var godt.

Den er helt galt

Så indså jeg, at den var helt gal med SAAB, for nu havde de omsider ladet tossehovederne med de åbenlyst rigtige idéer komme til.

De måtte have forsøgt alt andet først. De måtte være desperate. De havde også lånt mig bilen i en uge.

Ganske rigtigt. Kort efter var det slut. Selv de 200 udstillede klenodier på deres museum blev solgt. Snøft.

Derfor blev jeg også en kende nervøs, eller måske, like, slet ikke nervøs, da Microsoft pludselig ville have den samme Windows-kode (var det 8'eren?) på alle mulige devices i stedet for de ret forskellige operativsystemer, der havde "Windows" et sted i navnet som eneste fælleskende.

Men Microsoft overlevede! Måske fordi den nye boss på flere punkter fik firmaet til at gøre det modsatte af, hvad de plejede?

Hårde kår i det offentlige

"Necessity is the mother of invention" og nød lærer nøgen kvinde at spinde som en kat.

Det forklarer måske, hvorfor innovation og simple, gode løsninger har så hårde kår i det offentlige, hvor man ikke rigtigt oplever økonomiske kriser på samme måde som private bikse gør.

Så dem med de billige, gode, simple løsninger kommer sjældent til orde.

Og vé dem, hvis de får lov at prøve og det så mislykkes. At eksperimentere i det offentlige foregår med livet som indsats, som man sagde i gamle dage.

En af mine venner sad i nogle år i IT- og Telestyrelsen.

Når han promoverede en knaldgod idé, der ville koste 10 millioner at rulle ud i hele landet - og forbedre vore liv kraftigt på it-fronten - blev det aldrig til noget.

Først når IBM eller CSC foreslog noget lignende til et par hundrede millioner blev det taget seriøst, som han engang fortalte mig, endog med en anelse bitterhed i stemmen.

Den elektriske kirkebog på et minut

Vi husker alle med beundring den elektriske kirkebog, der dybest set er én tabel med nogle få kolonner og 60.000 nye rækker per år (165 rækker/inserts per døgn) til de nyfødte og måske en reference (fremmednøgler!) til CPR-registret pga. forældrene.

Den kostede 300 millioner at udvikle plus rigeligt mere til udskiftning af alle pc'er rundt omkring hos præster og i sognene. Jeg tænker, at

"create table kirkebog (
navn char (42),
cpr number (10),
dato date,
sted char (21),
sogn char (21),
køn charbinary (200)..."

...måske kunne ordnes af de fleste på en lille times tid inklusiv kaffepause, ikke? Eller af ChatGPT på et minut.

Belastningsmæssigt, med 60.000 inserts fordelt over et år, vil en usikker, kinesisk laptop, en middelsvær mobil eller et par moderne briller nok også være alt rigeligt hardware til at køre systemet.

Skulle have brændt pengene af

Til Kirkeministeriets forsvar vil jeg med rimelighed fremføre, at de befandt sig i en svær situation, idét de fik virkeligt mange penge ind via deres 0,7 procent-skat, ikke havde nok projekter at bruge dem på, og derfor var i akut fare for ikke at nå deres udgiftsbudget - den ottende dødelige synd, også for kirkelige.

Tricket fra 1960'ernes økonomiske optur med at bygge meget dyre, meget mærkelige designerkirker var brugt.

Tricket fra Fogh-årene med at bygge "menighedsrådshuse" i stål og glas til 20 millioner kroner stykket ved siden af alle kirker - som ingen må låne, leje eller bruge - var brugt.

Hvad skulle de have gjort, de stakler i Kirkeministeriet?

Desuden repræsenterede den elektriske kirkebog jo en halv milliard, cirka, fordelt ud fra Kirkeministeriet til et antal glade, danske it-folk. Det SKAL jo give øget velfærd og -stand.

Det går latterligt godt

Som jeg før har gjort opmærksom på, så går det jo latterligt godt for den danske økonomi.

Jo flere åndssvage ting og sager, som man kommer på at bruge penge på, jo langsommere sagsbehandlingen er, jo flere processer og procedurer vi opfinder for sjov, jo mere forsinkede projekterne er, jo flere fjollede "workshops" (uden arbejde involveret), der afholdes med eksterne facilitatorer, jo flere virtuelle møder uden beslutningsreferater, der fyres af i storrummet, og jo flere man ansætter i det offentlige... jo bedre går det på alle de nationaløkonomiske parametre.

Hovsa! Vi har sør'me lige opdaget 54 milliarder ekstra ovre i hjørnet!

NHØP

CEPOS, særinteresse-økonomer i stride strømme, LA, Nye Borgerlige, og dét, der er værre, river sig i håret over dette paradoks (herefter kaldet Nørgaards Holistiske Økonomi-Paradoks - NHØP), smider sig jævnligt, måske lidt taberagtigt, ned og skraber med fortænderne i de bonede gulve i frustration. Lige meget hjælper det. Ingen forstår det. Men BNP vokser.

(Min tese er, at vi holdes flydende af de 1,6 millioner billige og hårdtarbejdende medarbejdere, som danske virksomheder beskæftiger uden for landets grænser. Alle imperier med tid og råd til swingerklubber, krisehjælp til ALLE, samt en meget stor, kreativ klasse, bygger på rigelig og billig arbejdskraft).

Ingen forstår det

Og eftersom alt er godt og økonomien bare bliver bedre, jo mindre der sker og jo flere der hyres ind i det offentlige for at forsinke projekter yderligere (The Mythical Man-Month), så er der MEGET lidt impetus for forandringer, forsimplinger eller forbedringer.

Se for eksempel på Forsvaret. Der er 19.500 ansatte, heraf 14.700 i uniform (75 procent), heraf 52 procent høvdinge (sergenter eller officerer).

Man kan derfor selvfølgelig ikke udstationere 200 soldater i Baltikum, da man har alt, alt for få folk til det, som Chef/Hæren udtalte for nyligt.

Som på andre områder, hvor vi logisk set burde flytte rundt på høvdinge-/indianer-ratioen og de iskolde håndtryk, er der fire muligheder:

1. Gøre høvdinge til indianere.
2. opvarme kolde hænder.
3. outsource, eller
4. oprette en fremmedlegion.

Dette gælder som nævnt ikke kun Forsvaret. Det gælder på sygehuse, i plejesektoren og på jobcenteret i Esbjerg, der pt. beskæftiger 87 procent af alle, der er i arbejde i den egn af vort fædreland.

Nej! Så hellere undersøgelser

Ingen af de fire muligheder er acceptable, så man opretholder i stedet en jævn strøm af undersøgelser, rapporter, kommissorier, langsomt-arbejdende udvalg og konferencer om problemet. Og ansætter endnu flere koordinatorer.

Samt øger bemandingen i kommunikationsafdelingen. BNP vokser.

Det er en god strategi, for alle involverede vil nødvendigvis være højtlønnede før, under og/eller efter.

Man involverer IKKE - dette er vigtigt! - de relativt billige slutkunder.

I ved - dem med de simple, billige, effektive forslag til forbedringer af situationen. De ødelægger også stemningen.

Og den nationale økonomi styrkes hver gang. Hver. Eneste. Gang. BNP vokser.

Det danske forsvar har ingen ammunition, kan ikke stille med en kampklar brigade, og beskæftiger 1.300 mand i sin indkøbsfunktion.

I Ukraine er de omvendt en anelse pressede for tiden, og det har medført, at dem med de tossede idéer kommer til.

Der bygges droner, der sættes ældgamle, manuelle antiluftskytskanoner fra 1950'erne på ladet af lastbiler, og ved hjælp af et sammenflikket apparat med fire piletaster kan de nu skyde droner ned i vildskab.

De har en app, hvor du bare skal pege mobilen mod en russisk drone og trykke på en knap for at rapportere det til deres luftforsvar, de har decentraliseret store dele af forsvaret, så det ikke er så sårbart ... og de har forbedret den hæderkronede Molotov-cocktail med aluminiumspulver og en god fortynder, der kan opløse flamingo:

Makeshift arms are pouring out of Ukraine’s ateliers | The Economist

Idé: Det nyopståede mink-fag kan sy nogle varme pelse til de frysende ukrainere og sælge dem med statstilskud. Det vil (også!) være fantastisk for nationaløkonomien.

Vi kan altså godt

Bemærk! Ret skal dog være ret: Vi KUNNE faktisk handle forbløffende hurtigt og samlet herhjemme omkring corona.

Dér smækkede nationen hælene sammen og fulgte lederen, som man bør og skal i den slags situationer. Respekt for dét. Så kan vi kævles om detaljerne senere.

Så på den ene side kan vi jo bare nyde, at alt er godt og økonomien stedse styrkes. På den anden side kan vi ikke samtidig bede om forandringer eller løsninger på de rigtige problemer, vel?

Så sæt jer godt tilrette i lænestolene og nyd, at mindre justeringer i lovgivningen fortsat, grandiøst kaldes en reform, også i denne regering, og at livet går videre.

Så 2023 bliver sgu' da et fedt år! Masser af jobs på trods af lidt problemer rundt om i Verden, endnu en god, varm, lang sommer (og en mild vinter), endnu flere russiske nederlag - og en ny version af ChatGPT'en!

Pro-tip om ChatGPT: Kopier en tekst eller et afsnit, som i gerne vil lære den, skriv ordet "learn" foran teksten og fyr den af. Derefter kan I bede den generere 10 spørgsmål om indholdet i teksten.

På den måde kan man terpe lektier på en ny og fed måde eller lave lektier til eleverne, hvis man er lærer. Eller for evigt have en virtuel assistent, der kan huske alle brugermanualerne til husholdningsmaskinerne.

En af mine venner er Meget Stor Boss for alt, der har med Machine Learning og AI at gøre i en finansiel kæmpebiks i USA.

Kan spare halvanden time dagligt allerede nu

De fodrede ChatGPT's Playground med alskens finansielle erklæringer og årsrapporter og fik en MEGET klog assistent ud af det.

Forestil jer, hvad vi kan få ud af at fodre den med den kode og den dokumentation, som vi ligger inde med.

Nogle af kode-gutterne siger, at de allerede nu sparer halvanden times arbejde om dagen pga. ChatGPT, andre siger, at de vil kunne tre-doble deres output.

Med AI'erne kan vi endelig få den dér otte-timers arbejdsuge .

2023 bliver selvfølgelig MEGET bedre end grædekonerne forudsiger.

Jeg gik engang en journalist HÅRDT på klingen om, hvorfor de altid skrev en masse om relativt få, dårlige ting og aldrig skrev om de mange gode ting?

Han svarede, efter moderat, fysisk pres, at det er journalisters PLIGT at rapportere om dårlige ting, mens selve dét at rapportere om gode ting jo bare er gratis reklame og marketing for nogle andre, så det gør man selvfølgelig ikke.

Dengang ønskede jeg mig pludselig en femte statsmagt, men det er gået over. Verden går videre og bliver bedre alligevel.

Vi drikker det jo alligevel

Så må vi leve med, at Nørrebro Bryghus er blevet købt af Royal og i de kommende år langsomt vil flytte produktionen af genuint brygget øl over på de petrokemiske anlæg, hvor de bruger enzymer (fra Novozymes) til at speede procestiden voldsomt op og ølsmagen voldsomt ned.

Det har Carlsberg gjort i årtier, og vi drikker det alligevel. Der er jo heldigvis stadig alkohol involveret, selv i ikke-genuint øl.

Pro-øl-tip: Find ud af, hvilke Jacobsen-øl Carlsberg producerer i Valby, det vil sige endnu ikke har flyttet til Fredericia.

De øl er nemlig produceret genuint, det vil sige uden enzymer og tager typisk ugevis at modne, hvorfor de smager af øl, mens dem i Fredericia tager to eller tre døgn.

Så da de flyttede Naked Christmas Ale og Yakima IPA til Fredericia, holdt de brat op med at smage godt. Øv.

Så mange (!) var ordene. Alt var værre. Alt er godt. Alt bliver bedre.

Find selv på flere skøre ting vi kan gøre for at styrke den nationale økonomi i 2023, og send dem ENTEN til mig på mogensxy@gmail.com ELLER hop med i GroansFromMoans på Facebook, så vi alle kan hygge os med ideation (et ord, der heldigvis døde af sig selv).

PS: Hvis man har noget kode-bagage (teknisk gæld, gammel kode fra 90’erne, osv.)… kan man så fodre ChatGPT med den, så den ”lærer” koden at kende, er i stand til at finde ting, der kan optimeres, ting, der måske fejler, osv.? Kunne det være en ny slags ”garanti” for, at andre kan overtage kode fra ham, der pludselig skiftede til et andet firma? En vidende assistent, der kan hjælpe nye og gamle folk på projektet for evigt?

PPS: Læs evt. bogen ”AI Superpowers – China, Silicon Valley, and the new World order” af Kai-Fu Lee fra 2018. Citat: “… because of the unprecedented developments in artificial intelligence, dramatic changes will be happening much sooner than many of us have expected.”

PPPS: Kan I huske sætningen "There’s an app for that”? Nu er der https://theresanaiforthat.com .

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.