Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det er vist gået op for de fleste at ketchupeffekten på bred AI-anvendelse har indfundet sig.
I løbet af få måneder har helt almindelige mennesker fået konkret erfaring med værktøjer som ChatGPT og DALL-E 2, der kan svare forståeligt på spørgsmål, imitere sangskriveres stil og skabe billeder ud fra tekstbeskrivelser.
På samme tid har alle advarselsflagene rejst sig omkring problemstillinger som ophavsret, sandfærdighed og kildekritik: Kan man nu stole på, at de AI-renderede kunstværker og gymnasieopgaverne holder sig på dydens smalle sti?
Lige nu er svaret et rungende nej.
Alligevel hilser jeg udviklingen varmt velkommen. For AI går lige nu i den folkelige bevidsthed fra at være ukonkret og science fictionagtigt til at være reelle værktøjer, alle har adgang til.
Millioner af mennesker har på kort tid registreret sig som brugere af OpenAI. Demokratiseringen af data er i gang.
Betyder det så, at alle os der allerede arbejder professionelt med teknologierne snart bliver overflødige? Det er jeg på ingen måde bange for.
Stort behov
Med alle nye teknologier i rivende udvikling følger et stort behov for menneskelig opkvalificering; med bilerne kom kørerlærerne og det tager heldigvis stadig flere år at blive certificeret elektriker.
Nu bliver det bare åbenlyst for enhver at vi ikke kan undgå at forholde os til fænomenet og at det snart får konkret betydning i vores hverdagsliv.
Vi skal forholde os til AI som værktøj, ligesom vi i skolen lærte at bruge en regnemaskine og senere søgemaskiner.
I den farmaceutiske industri vokser brugen af AI i grundforskningen hurtigt i disse år.
Det er sandsynligt, at en AI-komponent har været medvirkende, når vi ser det næste store gennembrud inden for kræftbehandling.
Lige som AI allerede hjælper med at finde den kræft, medicinen skal behandle os for.
Der er en lang række af globale problemstillinger, som vi har arbejdet med længe men som vi på ingen måde er lykkedes med at løse endnu.
Klimaforandringer. Svindel og korruption, det demografiske skift i store dele af verden, som allerede nu får velfærdsmodeller til at knage voldsomt i sømmene.
Udviklingen inden for AI giver mig håb for, at vi kan nå at gøre noget ved dem – hvis vi vælger teknologien aktivt til, lærer os selv at beherske og bedømme den, inklusive relevant og rettidig lovgivning.
I den forbindelse er det glædeligt at se 2023 skudt i gang med en kæmpe satsning inden for ansvarlig brug af AI, som skal udføres her i Danmark.
Et konsortium med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), We Build Denmark og Dansk Industri (DI) meldte 1. februar ud, at en ny permanent testfacilitet for AI-løsninger får fast base i Danmark og som skal gennemteste AI-løsninger inden for smart cities, infrastruktur og samfundsløsninger.
Tests skal blandet andet afsløre, om EU-lovgivning overholdes. Det er en enorm cadeau til vores viden på feltet og jeg glæder mig utrolig meget til at følge udviklingen.
Flere og flere af os vil få AI mellem hænderne, opleve AI som del af infrastrukturen og andre hverdagsfænomener.
Den mere almene digitalisering vil også fortsætte.
Derfor bliver en af de fornemste opgaver for den nyudnævnte digitaliseringsminister derfor også at sikre, at der er hjælp til de ikke-digitaliserede, så de kan komme med på rejsen: Ikke ved at lade dem melde sig ud men ved at sikre, at hjælpen er tilstede.
Demokratisering af data handler i høj grad også om inklusion.
Det arbejde bør begynde nu.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
