Morgen-briefing: Det Hvide Hus forbyder TikTok på regeringskontorer / Elon Musk er igen verdens rigeste mand / Så mange åbner phishing mails

Det Hvide Hus forbyder TikTok på regeringskontorer. Elon Musk er igen verdens rigeste mand. Så mange åbner phishing mails. Den nationale forsvarsklynge skal have ny topchef. FlowIT skifter navn.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Det er blevet onsdag, og det er tid til endnu en dugfrisk morgen-briefing.

Bag tasterne sidder Rasmus Ferdinand Ginman, der har sammensat det tidlige nyhedsoverblik fra it-verdenen.

I dagens udgave skal vi blandt andet til USA, hvor TikTok får samme behandling som herhjemme disse dage. Derudover skal vi forbi Elon Musk, der igen kan kalde sig verdens rigeste person.

Rigtig god læselyst.

Det Hvide Hus forbyder TikTok på regeringskontorer

Det Hvide Hus har nu forbudt TikTok på alle regeringskontorer.

Den kinesiske app skal være slettet inden 30 dage, skriver Reuters.

Argumentet lyder, at kontorerne skal sikre sin data ved at afinstallere appen, fremgår det i et vejledningsnotat.

Der er blevet indført flere tiltag fra amerikansk hold, er skal begrænse brugen af kinesisk teknologi. USA mener, at den nationale sikkerhed kan blive kompromitteret, hvis den kinesiske regering skulle spionere via teknologi.

Det er dog anklager, der er afvist ad flere omgange fra Beijings side. TikTok har ligeledes meldt ud, at USA's holdning til appen er baseret på misinformation.

Torsdag sidste uge kom Center for Cybersikkerhed (CFCS) med en anbefaling, hvor det frarådedes ansatte i staten at have Tiktok installeret på tjenstlige enheder.

Elon Musk er igen verdens rigeste mand

Elon Musk har igen snuppet titlen som verdens rigeste mand.

Det stod klart tirsdag efter, at Bloomberg havde opdateret sin liste over verdens milliardærer.

Tesla-stifteren står nu med en formue på 187 milliarder dollar, hvilket svarer til 1.214 milliarder danske kroner.
Elon Musk har størstedelen af sin formue bundet op på Tesla-aktier, og netop denne aktie steg med hele 5,5 procent mandag, hvilket var med til at sende hans formue et nøk opad.

Tilbage i december 2022 blev Elon Musk, der havde været verdens rigeste i en længere periode, overhalet af franske Bernard Arnault, der er CEO og grundlægger af LVMH.

Efter den seneste opdatering af listen over de 500 rigeste, har de to dog byttet plads.

Så mange åbner phishing mails

28 procent åbner stadig mails, der kommer fra it-kriminelle.

Det viser Det viser nye tal fra it-sikkerhedsvirksomheden KnowBe4.

Antallet af phishing mails, også kaldet Business Email Compromise (BEC), er samtidig steget med hele 178 procent over det sidste år, viser opgørelsen.

BEC er fællesbetegnelsen for den type mails, hvor it-kriminelle udgiver sig for at være en chef eller anden ansat i virksomheden, og derved lokke oplysninger ud af de ansatte.

KnowBe4 beretter samtidig, at det kun er 2,1 procent, der oplyser til arbejdspladsen, når man modtager phising mails, hvilket ellers er med til at kunne forebygge problemet.

Den nationale forsvarsklynge skal have ny topchef

Danmarks nationale forsvarsklynge er gået på jagt efter en ny direktør.

Klavs Bolvig har været topchef for forsvarsklyngen CenSec i 10 år, men han overgår nu til rollen som business development director, hvorfor CEO-rollen bliver ledig.

Bestyrelsen samt Klavs Bolvig ønsker med at sikre, 'at den ledelsesmæssige kontinuitet bevares, og at skiftet får minimale påvirkninger for CenSecs medlemmer, samarbejdspartnere og sekretariat,' lyder det.

"Min beslutning er helt udramatisk, og den er udtryk for et naturligt valg om at drosle ned og få mere tid til familien efter mere end 10 år med intensiv opbygning af CenSecs aktiviteter," lyder det fra Klavs Bolvig i en meddelelse.

Den afgående direktøren bliver på direktørposten til den rette kandidat er fundet, tilføjes det.

CenSec er erhversklynge for forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien.

FlowIT skifter navn

Det danske it-selskab FlowIT har valgt at skifte navn.

Virksomheden vil fremover gå under navnet ProjectFlow, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Dette navneskifte er en naturlig forlængelse af vores strategi om at udvikle og levere det mest skalérbare og brugervenlige projekt-og porteføljestyringsværktøj på markedet," udtaler CEO Karsten Ley Poulsen i meddelelsen.

Samtidig sker navneskiftet med et ønske om at simplificere branding og kommunikationen, lyder det.

Selskabet hører til i Odense og har 18 ansatte.

ProjectFlow udvikler og leverer cloudproduktet ProjectFlow, som anvendes til projekt- og porteføljestyring samt ressourcestyring og er tæt integreret med Microsoft 365.

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Teamleder til Center for CNE-operationer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S