Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Velkommen.
Denne gang vil jeg prøve at skrive noget meningsfyldt. Altså - med fare for at drukne i ligegyldighedens hav.
Vi skal tilbage til 1982. Dengang havde filmen E.T. – The Extra-Terrestrial premiere.
Jeg husker tydeligt, at min far havde taget mig med i den lokale biograf bare for at kunne stille et enkelt spørgsmål, nemlig: “Hvad forestiller E.T.?”.
Spørgsmålet var dengang en gåde for min 11-årige hjerne.
Min far svarede retorisk, at han er et bud på, hvordan mennesket kommer til at se ud i fremtiden. En fremtid, hvor det ikke længere er nødvendigt, at bruge sin krop, men blot at bruge sin hjerne.
For dem af jer, der husker E.T., så er han ikke ligefrem hurtig eller agil. Men han er enormt klog. Og han er telepatisk.
Den traditionelle opfattelse er, at E.T. ikke nødvendigvis er en projektion af, hvordan mennesket vil se ud i fremtiden.
Filmen har til formål at forestille en fremmed livsform, som er helt anderledes end alt, hvad vi har set før.
Fast forward til 2023
Men hold lige tanken og fast forward til 2023, hvor verden er benovet og i eksistentiel krise over mulighederne i den kunstige intelligens.
Det er på ingen måde en triviel problemstilling.
For hvad vil der ske med vores hjerner, hvis det ikke længere er nødvendigt at tænke? Selvom vi mennesker foretrækker status quo - som er et kafkask virvar af ansvarsforskydning - så er vi nødt til at forholde os til fagre nye verden.
Det skorter ikke ligefrem på overdrevne påstande. Eller dét, der lyder som det rene nonsens. Faktum er, at ingen kan overskue konsekvenserne af stærk kunstig intelligens.
En ægte teknologisk singularitet, synes pointen at være her. Når først ting er udviklet og implementeret, så er ånden ude af flasken.
Og så må vi se, om frygten er reel eller imaginær.
Blot et forstadie?
Så er E.T. blot et forstadie til menneskets udvikling?
Kommer vi til at opleve et kollektivt hjernesvind? Og er det de moderne AI-værktøjers skyld?
I et evolutionsmæssigt perspektiv så er det min påstand, at det er en selvvalgt tilstand, som er opstået længe før den kunstige intelligens.
Eksempelvis er mange landes uddannelsessystemer baseret på udenadslære og ikke nødvendigvis kritisk tænkning. Andre landes måde at teste på, er baseret på såkaldt multiple choice. Og hvis man er heldig, så kan det jo være, man gætter rigtigt.
Herhjemme udfasede vi 13-skalaen i 2007.
Karakteren 13 blev givet, når man turde at gå ud over pensum og tænke selv. På den nye 7-trins skala giver man karakteren 12 til den, der kan pensum bedst.
Så vi mennesker er kommet alt for tidligt til den evolutionære fest. Men det er ikke teknologiens skyld. Det er vores egen.
Vi mennesker lever allerede i en selvskabt verden, som vores hjerner og kroppe ikke er egnet til.
Hvad vil der ske?
Men tilbage til det indledende – og kætterske – spørgsmål: Hvad vil der ske med vores hjerner, hvis det ikke længere er nødvendigt at tænke?
Det simple svar er, at E.T. skal omskrives til en karakter med et lille hoved. Hjernen er ligesom en muskel, og alle er godt klar over, hvad der sker med muskler, der ikke aktiveres.
Use it or lose it, som man siger.
Det mere præcise svar, og uden anekdotisk bevisførelse, lyder sådan her:
Hjernen er et yderst tilpasningsdygtigt organ, der har evnen til at ændre sig og tilpasse sig livets udfordringer.
Dette fænomen kaldes for neuroplasticitet. Hvis vi ikke bruger vores hjerne og udfordrer den, kan det have negative konsekvenser for hjernens sundhed og funktion.
Manglende brug af hjernen kan føre til et fald i ens kognitive evner, herunder hukommelse, opmærksomhed, koncentration og problemløsning.
Når hjernen ikke udsættes for udfordringer, kan den således miste sin evne til at skabe nye forbindelser mellem neuronerne og tilpasse sig nye situationer og udfordringer.
Derudover kan manglende brug af hjernen også påvirke dens struktur og størrelse.
Forskning har nemlig vist, at der er en sammenhæng mellem mentale aktiviteter og hjernens struktur. Hjernen kan blive mindre og mindre effektiv, hvis den ikke bliver stimuleret gennem intellektuelle udfordringer og fysisk aktivitet.
Derfor er det vigtigt at holde hjernen aktiv og udfordre den med både mentale opgaver og fysisk træning.
Det kunne f.eks. være noget så old school som læsning, læring af nye færdigheder, fysisk aktivitet og sociale interaktioner. Alt sammen måder at holde hjernen sund og i god form på.
Vi it-folk vil jo nok mene, at der må være en eller anden digital måde, hvorpå vi kan holde os skarpe. Her må jeg desværre skuffe.
Talrige forsøg har vist, at vi ikke kan gøre noget for vores hjerne ved at stirre på en skærm.
Skal det gøres, så skal man gøre det selv. På den gamle måde, forstås.
Kommentarer modtages altid med glæde på mikkel.terp@gmail.com.
Husk, at vi i Danmark ikke lever i en binær struktur, hvor du enten er imod eller med. Det er således helt fint at have et åbent sind eller en anden mening.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
