Tre råd: Sådan bruger du cloud-miljøer på en sikker og effektiv måde

Klumme: Flere virksomheder har i dag fået øjnene op for potentialet ved cloud-miljøer. Det er positivt, fordi det giver virksomhederne mulighed for at udnytte data på nye måder. Men det stiller også højere krav til virksomhedernes it-beslutningstagere.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

I løbet af de seneste år er cloud-miljøer blevet en af virksomhedernes mest effektive måder at skærpe deres konkurrencefordele på.

En ny undersøgelse foretaget af VMware blandt 240 danske virksomheder og it-meningsdannere viser, at knap halvdelen anser brugen af cloud-miljøer som en mulighed for at maksimere brugen af data.

Data kan nemlig fremme virksomhedernes evne til at innovere og skabe et stærkt fundament for udvikling af bedre produkter og løsninger.

Selvom cloud-miljøer giver mulighed for at udnytte data på nye måder, er det ikke omkostningsfrit i forhold til udfordringer.

Og netop udfordringer forbundet med cloud-miljøer er blevet et opmærksomhedspunkt for flere virksomheder i takt med den stigende interesse.

Udfordringerne tæller blandt andet finansielle og operationelle omkostninger ved at bevæge sig på tværs af cloudmiljøer.

Derfor er det vigtigt at have øje for, hvordan den enkelte virksomhed kan anvende cloud-miljøer på en meningsfuld måde.

Heldigvis kan du komme langt med at sikre og effektivisere virksomhedens brug af cloud-miljøer blot ved hjælp af tre simple råd.

1) Investér i cloud-mobilitet

Værdien af cloud-løsninger ligger i fleksibiliteten og friheden til at få adgang til virksomhedens data, uanset hvor du befinder sig.

Derfor er det væsentligt at overveje, om du kommercielt er ”låst inde”, eller om du problemfrit kan flytte arbejdsopgaver og applikationer.

Ved at omstrukturere kan du nemt flytte applikationer mellem cloud-løsninger uden at kræve væsentlige ændringer af den underliggende arkitektur.

På den måde undgår du at være afhængig af en bestemt udbyder.

2) Kontrollér udgifter gennem øget synlighed

Med synlighed følger ansvar, og mens ejere af applikationer tidligere udelukkende kunne optimere for sikkerhed, skala og tilgængelighed, kan de i dag også optimere for omkostninger.

Derfor er det essentielt, at du giver dine applikations- og serviceejere mulighed for at følge med i dine cloud-omkostninger.

Med cloud management-løsninger kan ejerne af applikationerne identificere mønstre og muligheder og på den måde hjælpe med at styre – og måske endda reducere - udgifterne. På den måde kan du også selv få et større overblik over, hvad dine penge går til.

3) Simplificér dit landskab

I dag er virksomheder hurtige til at tilføje kraftfuld teknologi og tjenester til deres porteføljer.

Men selv om virksomheder hurtigt får øjnene op for nye teknologier og tjenester, der kan erstatte deres nuværende løsninger, har de stadig svært ved at give slip på deres gamle systemer.

Det kan resultere i frustrationer og i værste fald bremse innovation.

Hvis virksomheder simplificerer deres landskab og reducerer antallet af ældre applikationer og systemer, kan de ikke blot spare penge og øge produktiviteten – de kan også reducere deres risikoprofil.

Følger du ovenstående råd kan du undgå at få en knugende fornemmelse i maven, når medierne taler om sikkerheds- og dataproblemer.

Samtidig kan du finde den rette balancegang for virksomhedens brug af flere cloud-miljøer og de medfølgende omkostninger.

Med andre ord: Med de tre gode råd har du gode forudsætninger for at effektivisere og øge sikkerheden ved dit brug af cloud-miljøer.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Nordhavn

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub