To veje
AMD har løftet sløret for den teknologi, der skal anvendes i næste generation af processorer fra producenten. Det har længe været kendt, at processorerne i AMD's kommende Hammer-familie bliver til 64-bit, og at de skal produceres med 0,13 mikron silicon-on-insulator kobberteknologi, men ellers er der ikke sluppet mange detaljer ud. Det er der nu lavet om på, selv om det stadig varer et års tid, før processorerne kommer i handlen.
Man skal bruge 64 bit, når man bruger meget hukommelseskrævende programmer, typisk store databaser. Når computeren kan adressere en stor mængde hukommelse, kan man have hele databasen i RAM, og så kan opslagene blive meget hurtige. Man kan også udnytte de 64 bit, når man skal udføre meget komplicerede beregninger, der kræver stor præcision. Derfor bliver 64-bit computere også brugt i videnskabelige sammenhænge.
Intel og AMD har valgt to helt forskellige veje i udviklingen af 64-bit processorer. Intel har bygget Itanium op fra bunden. Processoren er født til 64 bit, og den kræver et helt nyt sæt af instruktioner. Til forskel herfra er Hammer baseret på tidligere x86-processorer, og overgangen fra 32 bit til 64 bit minder meget om det skifte fra 16 bit til 32 bit, der indtraf ved lanceringen af Intels 368-processor. Instruktionssættet x86-64 til Hammer er en forholdsvis simpel udvidelse af de velkendte x86-instruktioner.
Der er fordele og ulemper forbundet med begge indgangsvinkler til 64-bit arkitektur. I princippet skulle et instruktionssæt, der er skabt til 64 bit, kunne afvikle 64-bit applikationer noget mere effektivt end de gamle x86-instruktioner, der blot er udvidet med faciliteter, der tillader 64-bit programmer. På den anden side kender software-udviklerne x86 i forvejen, og slipper altså for at sætte sig ind i et helt nyt instruktionssæt. Dertil kommer, at eksisterende x86-software burde køre helt gnidningsløst på Hammer, mens det ikke nødvendigvis er tilfældet på Itanium, selv om denne processor også er i stand til at afvikle x86-kode.
Under alle omstændigheder afhænger Hammers succes som server-processor af, om software-husene vil udvikle programmer til x86-64. Ved lanceringen skulle styresystemerne gerne være på plads, og når det gælder Linux-distributioner, er der ingen problemer. Det er imidlertid afgørende, at AMD får Microsoft med på vognen, og AMD skal også hurtigt kunne præsentere en pæn flok 64-bit applikationer skrevet til Hammer.
Ligner Athlon
| Sådan ser et simpelt diagram over opbygningen af Hammer ud. Hukommelses-controller og interface til HyperTransport er indbygget, og processoren er udstyret med en solid L2-cache, hvis præcise størrelse dog endnu ikke kendes. |
I forhold til Athlon har Hammer selvfølgelig fået nogle solide forbedringer. Processoren har fået integreret hukommelses-controller, som kan klare DDR RAM med en busbredde på 128 bit. Hver Hammer-processor kan understøtte otte PC2700 DDR RAM-moduler, hvortil båndbredden er op til 5,2 gigabytes i sekundet. Højere båndbredde og mindre ventetid i forhold til hukommelsen betyder meget for processorens ydelse.
Endvidere er pipeline sat op fra 10 til 12 trin, hvilket skulle gøre det muligt at opnå noget højere clockfrekvenser, end tilfældet er med Athlon. Dette skal kombineres med, at ydelsen pr. clockcyklus er forbedret på adskillige punkter, for eksempel ved at processoren bliver bedre til at forudsige den optimale rækkefølge, som instruktioner skal behandles i. Endelig tilføjes understøttelse af SSE2-instruktioner.
8-vejs servere
Det er AMD's intention at sørge for, at Hammer bliver markedets absolut hurtigste pc-processor, når den lanceres i anden halvdel af 2002. Et medlem af Hammer-familien kaldet Clawhammer er beregnet til pc'er og arbejdsstationer, og denne processor skal i 2003 tage over efter Athlon-familien.
Det er dog ikke på pc-platformen, det store slag skal stå, men derimod på server-markedet. En Hammer-version med kodenavnet SledgeHammer skal bruges i servere med op til otte processorer, og det bliver AMD's HyperTransport-teknologi, der skal stå for at binde processorerne sammen og øvrigt stå for kommunikationen mellem systemets enheder, herunder PCI-X-kort og 8x AGP grafikkort.
Sådan kan en 4-vejs Hammer-server se ud rent skematisk. De blå firkanter symboliserer RAM-moduler, mens de røde er diverse indstikskort. Det hele er bundet sammen med HyperTransport.
Man kan altså forstille sig en otte-vejs 64-bit AMD-server med 128 gigabyte DDR RAM, hvor processorerne kommunikere via HyperTransport med hastigheder på op til 25 gigabyte i sekundet. Om det er nok til at slå konkurrenterne på ydelse må tiden vise, men sandsynligvis satser AMD mere på pris end ydelse. I fremtiden vil vi se servere til en noget lavere pris, end man ellers er vant til.
