It-virksomhederne bør forberede sig på disse fire tendenser i 2024

Klumme: MSP’er og it-servicevirksomheder i bred forstand bør have tre planer klar.

Artikel top billede

(Foto: (C) Sam Burt 2010 / Sam Burt)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Den globale tech-branche har i 2023 været præget af ret massive nedskæringer.

Under coronapandemien ansatte mange af de store techvirksomheder i Silicon Valley flere medarbejdere, end der var behov for.

Tendensen spredte sig hurtigt til resten af it-branchen, hvor endnu flere virksomheder tilpassede arbejdsstyrken til deres reelle behov.

Fra medarbejdere, brugere og interessenter over hele verden ligger der nu et pres på virksomhedernes ledelser om at bevise, at de kan lægge økonomisk rentable planer uden at skulle skære yderligere i arbejdsstyrken.

Mange yngre ledere i it-branchen har desuden ikke erfaring med at lede en virksomhed gennem en lavkonjunkturperiode, men kun gennem tider med økonomisk opsving og lave renter.

Managed service providers (MSP’er) er imidlertid en af de brancher, der har oplevet vækst de seneste år. Det kan der dog hurtigt sættes en stopper for, hvis der ikke praktiseres rettidig omhu.

Når jeg skuer ud over MSP-landskabet og kigger ind i glaskuglen for 2024, bør MSP’er og it-servicevirksomheder i bred forstand derfor have tre planer klar:

Plan 1) en plan for, hvis markedet forbliver det samme.

Plan 2) en plan for, hvis markedet falder.

Plan3) en plan for, hvis markedet går på himmelflugt.

I udarbejdelsen af planerne bør MSP’erne have følgende fire tendenser for øje:

Opkøb og investeringer af MSP’er

Lige nu sker der en konsolidering i MSP-markedet.

Store spillere, der bakkes op af investorer, opkøber de mellemstore MSP’er for at øge deres markedsandele.

En vigtig lærdom fra 2023 og historien er, at tech-branchen kan ændre sig på et øjeblik.

Tænk bare på, hvordan Generativ AI er ved at revolutionere virksomheder og brancher.

Derfor bør MSP’er og deres kunder forberede sig på ethvert tænkeligt scenarie. Den øgede interesse kan både skabe muligheder men også udfordringer.

Derfor anbefaler jeg, at man overvejer, hvad en investering i virksomheden kan betyde på både den korte og lange bane.

Sikkerhed og co-managed services kommer til at vokse

Trusselslandskabet udvikler sig konstant.

Både Danmark og USA er blevet et større mål for hackere på grund af landenes involvering i geopolitiske anliggender.

Derfor spår jeg også, at flere virksomheder vil opruste deres cyberberedskab og stille krav til deres leverandører.

En bekymring lige nu er dog, at det kun er 33 procent af de skandinaviske MSP’er, der har fokus på at opbygge en stærkere cyberrobusthed for deres kunder – det laveste niveau på tværs af lande og regioner ifølge Dattos State of the MSP-rapport.

I min optik skal det ses som en kæmpe mulighed.

Når få af de danske MSP’er fokuserer på cyberrobusthed, kan der opnås en konkurrencemæssig fordel for de MSP’er, der kan vise deres kunder, at de har styr på datasikkerheden.

SMV’er ser teknologi som en integreret del af deres virksomhed

SMV’er er blevet opmærksomme på, at de kan bruge teknologi til at øge produktiviteten og profitabiliteten.

I målet om at optimere yderligere forventer jeg, at de vil vende blikket mod MSP’er. Ikke nødvendigvis for at implementere en masse nye løsninger, men for at forbedre forretningsgange, automatisering og effektivitet.

Der er allerede tegn på, at MSP’er, der tilbyder it- og sikkerhedsløsninger til SMV’er, i 2024 vil opleve et boom.

SMV’er er i færd med at øge deres udgifter og investeringer i ny teknologi for at holde trit med konkurrencen, og intet tyder på, at det kommer til at ændre sig. Investeringscyklussen, vi oplevede i midten af halvfemserne og 00’erne i ny teknologi, ser ud til at gentage sig.

De fleste SMV’er har få eller ingen it- og sikkerhedsansatte, hvorfor de i højere grad vil være afhængige af MSP’er til at levere service og support, der gør dem konkurrencedygtige.

Rekrutteringsudfordringer

At fastholde talentfulde medarbejdere er et problem, der vil fortsætte ind i 2024.

Derfor bør MSP’er i deres rekruttering se ud over de sædvanlige løsninger og kigge på det talent, der allerede findes i virksomheden.

Den bedste mulighed for at have kompetente medarbejdere er at udvikle dem selv.

Investér i medarbejderne tidligt og sørg for at blive ved med det. Det fastholder talent og sikrer medarbejdere, der ikke blot leder efter den næste og større månedsløn et andet sted.

Den høje beskæftigelse gør det svært for både MSP’er og deres kunder at rekruttere medarbejdere. Det er både en udfordring, men bestemt også en mulighed, da it-afdelinger vil være nødsaget til at outsource flere områder, systemer og processer til MSP’er.

Selvom 2024 byder på mange udfordringer og uforudsigeligheder, byder året også på en lang række muligheder.

Det handler bare om at være klar til dem, så hverken en lav- eller højkonjunktur kan slå virksomheden ud af kurs.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Network engineer - Datacenter & Automation

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S