Kan teknologiforståelse i skolen gøres os til mere end forbrugere af teknologi?

Klumme: Det er helt afgørende, at vi bliver skabere af teknologiske forandringer og ikke kun forbrugere. Derfor er jeg positiv over for ideen om teknologiforståelse som et fag i folkeskolen.   

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Jeg tror, at vi er i gang med to meget store og langsigtede forandringer i disse år(-tier).

Den ene er den digitale- og den anden er den grønne omstilling.

Derfor er det interessant at læse den dugfriske digitaliseringsstrategi, som er udklækket af det unge digitaliserings- og ligestillingsministerium.

Et af de punkter, som jeg hæfter mig ved i strategien, er, at den lægger op til faget teknologiforståelse i folkeskolen.

Ganske vist som et valgfag, men heldigvis med en opkvalificering af lærerne som en del af pakken.

Det er på tide og helt rigtigt. Digitaliseringen er jo ikke noget nyt, men en langsigtet og væsentlig forandring, og vi får brug for nye generationer med bedst mulig digital dannelse.

Det handler indledningsvis om at kunne vælge til og fra og have kritisk sans over for de digitale nyskabelser, der mere og mere overtager dagsorden for børn, unge og voksne. For digitalisering er jo også showbusiness (big time!).

I anden omgang handler det om, at vi for alvor skaber noget med teknologien. Altså at vi spænder hele den digitale motor foran vores egne ønskede forandringsprojekter.

Sådan arbejder vi ude i virksomhederne, og det er langt mere business og værditilførelse end showbusiness og påvirkning.

Brætspil og digitalt kernesystem

Forleden dag havde jeg besøg af en gymnasieklasse fra Svendborg på vores ny SAP kontor.

Vi spillede et brætspil, som handler om at få en virksomhed til at optimere it-udnyttelsen med henblik på at skabe mest mulig forretningsværdi.

Under behørig hensyntagen til bæredygtighed og datasikkerhed. De 25 unge og deres lærer var godt engagerede.

De var opdelt i tre teams, som havde hver deres bræt, og de konkurrerede mod de andre grupper. Diskussionerne kørte livligt, og alle var aktive.

Det kommer næppe som en overraskelse for læsere her på Computerworld, at spillet (som er udviklet af SAP) belønner et robust digitalt forretningssystem med styr på datagrundlaget.

ERP-verdenen har nok ikke ry for at være det mest eksotiske og innovative sted i tech-industrien.

Vi arbejder meget ”behind the scenes”, og derfor er det fint, at vi trækker på lidt gaming og oplevelse for at formidle den kompleksitet som ligger omme bag brugeroplevelsen.

AI som showbusiness?

Danmark har efter min mening gode kort på hånden for at bruge digitaliseringen aktivt og offensivt til at fremme vores demokratiske samfundsmodel.

Men det kræver først og fremmest, at mange danskere får et aktivt og kreativt forhold til at bruge data og software til at forme arbejdsprocesser, virksomheder og produkter.

Jeg håber, at de unge fra Svendborg fik lidt blod på tanden forleden.

Der er en verden til forskel på at være en dygtig forbruger af digital showbusiness og en digital forandringsagent.

Teknologiforståelse i uddannelsessystemet og ud til alle faggrupper er helt sikkert en god start.

Når man kigger videre i digitaliseringsstrategien, så kan jeg desværre ikke lade være med at ryste lidt på hovedet.

”Danmark skal gå forrest med at udnytte mulighederne, der følger af kunstig intelligens”, står der i strategien.

Og det skal foregå, ansvarligt, etisk og med respekt for individ og demokrati. Derfor er der afsat 100 millioner kroner til forskning og udvikling i 2024.

AI tiltrækker enorme mængder af ressourcer og globale investeringer i disse år. Milliarder og atter milliarder.

At positionere Danmark som ”helt fremme” og så ville tages alvorligt for at investere 100 mio. kr er helt på månen. Det er ikke business. Det er showbusiness.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Market Segment Lead, CPRD

    Midtjylland

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S