Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Da internettet, eller rettere WWW, for alvor blev udbredt i sidste halvdel af 1990’erne, kastede vi os over den nye teknologi med begejstring.
Vi brugte teknologien over alt, alle skulle på nettet, alle skulle have e-mail, og vi fandt ud af, at det var muligt at forbinde computere med hinanden, selvom de ikke var fysisk tæt på hinanden.
Men den begejstring havde en pris: vi udviklede en rigtig dårlig it-adfærd.
Vi sjuskede med vores passwords, vi delte ud af dem til højre og venstre, og vi genbrugte dem for et godt ord.
Den adfærd har vi aldrig lagt fra os, og rent it-sikkerhedsmæssigt rammer det os hårdt i dag. Det skal vi lære noget af, når det kommer til AI, udviklingen og ikke mindst brugen af den nye teknologi.
Vi er nødt til at kigge tilbage og lære af de fejl, vi begik med indførelsen af WWW, for om et års tid er vi sovset så meget ind i AI-teknologien, at det er for sent at lave om på det.
Vi har ingen ide om, hvor AI kommer til at bevæge sig hen, og derfor er det vigtigt, at vi stopper op og tænker os om.
Det gælder både private, virksomheder og ansatte, og her skal alle starte med at spekulere over, hvad de deler med en AI – for som det er lige nu, er der ingen kontrol over, hvor de data ender, når du først har delt dem ud.
AI er en ny teknologi, der ikke er velafprøvet eller dokumenteret, så vi prøver os frem som i de gode gamle dage, da sikkerhed ikke var tænkt ind i designet – et design, der for resten lever videre i bedste velgående den dag i dag.
Men det er nu, vi har chancen for at gøre det rigtigt, det er nu, vi har mulighed for at tænke os om og sikre, at vi bruger AI fornuftigt, at vi ikke åbner for sikkerhedshuller på sigt, og at AI ikke spreder vores personlige, følsomme og vigtige informationer over hele nettet.
For AI dukker op over alt i disse dage; da jeg for nylig var på CES-messen i Las Vegas, handlede alt stort set om AI, men på den foruroligende måde.
Her blev der snakket om, at det var en spændende teknologi, og om, at AI kunne være med til at give brugerne en bedre oplevelse med denne eller hin gadget.
Men hvad der ikke blev snakket om, var, at før AI kunne give dig en bedre oplevelse med en gadget, så skulle du dele alt om dig selv. Der blev heller ikke snakket om databeskyttelse, og det bør bekymre.
Et meget aktuelt eksempel er CoPilot, der nu dukker op på alle Windows-baserede computere. AI bliver på den måde allerede nu en del af vores daglige computer-liv.
Det betyder samtidig, at der vil dukke plug-ins op, der udnytter teknologien, og så skal vi til at tænke os om.
For jeg er sikker på, at vi kommer til at se plug-ins, der vil have adgang til vores mailboks, men er det sikkerhedsmæssigt fornuftigt, at en AI kan kigge ukritisk ned i din mailboks?
Det er nu, vi har chancen for at trække i bremsen og gøre det til en livskvalitet, at vi har et privatliv. Lad os ikke gentage fortidens fejl.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.