Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det blev fredag igen! Hurra! Jeg tager i morgen, lørdag, til Austin, Texas, med to gutter, der arbejdede for mig i mange år, for at se solformørkelsen fra James Morle’s infinity-pool ELLER hans hot-tub i hans have i Dripping Springs i bakkerne uden for Austin.
Tuomas fra Finland, som jeg aldrig har set synligt fuld, kommer også med. Det bliver hårdt. Jeg skal nok tage nogle billeder til jer.
James har i øvrigt 10 meter til kip i sin stue og overvejer en klatrevæg over pejsen (der ikke er tændt særlig tit).
Det betyder også, at næste uges klumme bliver skrevet i Texas. Så den bliver stor. Men inden jeg “leaver on a jetplane” skal I underholdes med otte vigtige ting: Promiller, en lateral undskyldning, fantastiske AI-nyheder, open source-terror, den nye forsvarschef med de store fødder, en bornholmsk pjece, et forbud mod KL og et PS om en forsvunden mand, der hadede RAID-5. Klar? Så kører vi:
Promiller!
To vigtige informationer vedr. promiller:
1) Det lykkedes mig rent faktisk at falde på min el-cykel to gange på vej hjem fra en påskefrokost, men begge gange mens jeg holdt stille. Et blåt mærke, tre knækkede eger og et ekset bagdæk senere var jeg hjemme i god behold.
Nu er det slut! Min elskede el-cykel, der på mange måder havde opført sig som en mandags-model, men som jeg alligevel holdt meget af, blev stjålet onsdag, mens jeg var til en - i øvrigt fremragende - koncert i DR-huset med Jacob Dinesen.
Tyveknægtene havde pudsigt nok lagt min cykelhjelm i min hustrus cykelkurv. Hun havde taget sin analoge cykel den aften, så den blev ikke stjålet.
Så ikke flere fald på dén el-cykel!
2) Jeg modtog dette smukke, smukke stykke prosa per mail fra Den Gæve Jyde C:
“Ville bare lige indskyde, at vi her i det nordjyske (måske især i Aalborg midtby) opererer med begrebet "hvile-promille" - hvilket betegner den promille, man selv syns man performer bedst ved (uanset hvad man foretager sig - det er øjeblikket, der er det vigtige)
Det er dog en meget svær tilstand at bevare, fordi når man er i hvile-promille smager al alkohol forbandet godt 
og man har derfor tendens til at blive skidefuld.”
Det er da et fantastisk begreb. Tak.
Undskyld, undskyld, undskyld!
Min tidligere, og aldeles fremragende, chef Poul Fabiansen (helt logisk bare kendt som “Poul Fab”) gjorde mig opmærksom på, at en genlæsning af Dr. Laurence Peter’s bog “The Peter’ Principle: Why things always go wrong” var på sin plads, for det hedder IKKE “en vertikal arabesk”, som jeg skrev i sidste uge om departementschefer, der bliver “kommitterede” på en speciel gang i Finansministeriet, men “en lateral arabesk”.
PI.ai beskriver fænomenet således, og det lyder bekendt: “In this context, a lateral arabesque is when a company moves an employee out of the way by giving them a longer job title, rather than a true promotion." It's a way to get an employee out of the way of progress without actually firing them.”
Undskyld og tak til Poul.
AIAIAI
1)
Gutterne i ShiftAI har muligvis klonet mig, eller i hvert fald lavet en GPT på mine mange, lange og trange klummer. Og TAK for det.
Jeg vil derfor snart møde mig selv og kan stille de hårde og pinlige spørgsmål til mig selv, for eksempel om jeg har modsagt mig selv om et eller flere emner i tidens løb, om jeg har gentaget mig selv (og hvor mange gange), og andre sjove ting. Hvis den kan skrive klummer baseret på aktuelle nyheder er den hjemme! Stay tuned.
2)
Jeg har aktivt taget Google’s AI Gemini i gratisversionen i brug, og den er aldeles glimrende. Tak til den læser, der påpegede det for et stykke tid siden.
Jeg bruger også PI.ai en del. Og alle tre har vist sig at være glimrende til to lidt utraditionelle fag: Drømmetydning og numerologi.
Jeg synes, at de gør det mindst lige så godt som de rigtige hokuspokus-folk, der tager penge for den slags.
3)
Pro-tip: Glem i den forbindelse aldrig den legendariske webside LevAfLys.dk, for slet ikke at tale om remote-heste-healeren, der mod sølle 700 indbetalte kroner og en mail om, hvad krikken har af problemer, ringer op på et aftalt tidspunkt til en mobil, og taler til hesten gennem denne.
Nå, men næste gang I vågner og kan huske en drøm, så prøv at sige til AI’erne “tolk dette: Jeg drømte, at …” og se, hvad den kommer op med.
Næste step er at lave en forretning på at illustrere drømmene med nogle fede videoer.
Se her, hvad nogle professionelle filminstruktører med flere har fået ud af at lege med tekst-til-video-AI’en Sora, som laves af OpenAI: AlleKanLaveVideoer.
I forvejen elsker jeg at skrive “lav et billede, der illustrerer det du lige skrev” til AI’erne, fordi de laver de mærkeligste og skønneste billeder.
Men nu kan jeg altså lave videoer, der illustrerer mine klummer. Tænk over det…
4)
HokusPokus vha. AI: Bed også en dag din favorit-AI om at regne de mange tværsummer for jeres fulde navn og fødselsdato ud ifølge numerologiske principper, så man ligesom bedre kan finde sig et nyt navn, der er bedre i samklang med universet og målet om total fred og frihed.
Det er skønt. Jeg tror kun den tager ret meget fejl, ikke virkeligt meget fejl, i sine fjollerier. Bedøm selv mit horoskop: En Tyrs Udsigter
Med opdagelsen af det 13. stjernetegn (Slangebæreren) i 1995 af The Royal Astronomical Society i London er det hele dog blevet lidt for kompliceret for de fleste astrologer.
Alt, hvad de hidtil havde lavet var forkert, og hvad gør man så, bare fordi nogle astronomer kommer farende med den 13. dyrekreds, som man ikke har kunnet se før? De fleste har overhovedet ikke bemærket det - siger de.
Well, jeg er for eksempel blevet vædder i stedet for tyr pga. Slangebæreren. Men sådan er der så meget.
En god veninde blev ked af det, da jeg fortalte hende det for mange år siden, for hun havde omhyggeligt planlagt hendes døtres ankomst til denne jord ud fra nogle ønskede stjernetegn og det var lykkedes. Men nu kom jeg her og fortalte hende, at de havde helt andre stjernetegn, og det fik jeg ikke ros for.
Læs her, hvad dit virkelige stjernetegn er: DitNyeTegn
Tilbage til virkeligheden:
4)
Der blev annonceret 56 (stort femti-seks) nye store sprogmodeller (LLM’er) i første kvartal af 2024. Fem af dem i det døgn, der ledte op til påsken. Der er fart på.
5)
Og selv om GPT-5 er i træning lige nu, og i en del måneder frem, så er de første rygter om GPT-6 allerede ude. Husk, at det ikke er en lineær udvikling, det her.
6)
GPT-4 har fløjet en maskine (næsten): FlyByAI
7)
AI er forfærdende, for ved hjælp af for eksempel Meta’s AI kan man finde ud af, hvordan man kan lave et biologisk våben. Panik-panik.
Indtil Metas boss hev sin mobil frem og fandt den samme information om biovåben via Google. Så var der vist lidt stumfilm, i stedet for den “slam-dunk”, som den bekymrede person havde håbet på, ved panik-panik-topmødet. Historien er her: BioPanikPanik
At lovgive om en “clear and present danger” som for eksempel datahøst (via GDPR) og cybertrusler (NIS2) er klogt nok. Ikke nødvendigvis så virksomt, som man kunne ønske det, men klogt.
Vi ved det jo ikke
Ihukommende min kloge, men desværre for tiden døde, ven Dave Ensor’s viise slutord i sin bog Oracle Design (“Remember, it really is absurdly difficult to fully meet totally unknown requirements”) burde man lade være med at lave alt for massiv AI-lovgivning a la EU’s AI Act, da man endnu ikke aner, hvad vej teknologien vil gå, og hvilke problemer, der vil opstå.
Tænk, hvis vaskebrætejere og -producenter skulle have lovgivet om farerne ved - og begrænsninger i anvendelsen af - vaskemaskiner på et tidspunkt, hvor hverken elektricitet eller vaskemaskiner var opfundet.
Eller hvis landsbyens kogekoner, der kun havde træ-fyrede komfurer til madlavningen, skulle lovgive om induktionsplader. Det bliver sjov lovgivning, men til gengæld både åndssvag, ubrugelig og skadelig.
Vi kunne ende i en situation, som den vi har i dag, hvor politiet har fin-fin lovgivning, når det drejer sig om typisk 1800-tals kriminelle, men mangler alle evner og midler til at bekæmpe nyere kriminalitetstyper.
Whodunnit?
Rigspolitiet har da også sendt mig en Digital Post-mail om, at de ikke vil efterforske min cykels forsvinden, fordi jeg ikke kan fortælle dem, hvem der har stjålet den.
Det, mine damer og herrer, er egentlig ret morsomt for en national, monopolistisk politi-myndighed at sige til de borgere, som den får MANGE penge for at passe på. “Vi gider ikke, hvis du ikke kan gøre vores arbejde for os…” Og det er MEGET forbudt selv at gøre noget.
Så kan vi kende et monopol igen.
Tilbage til den ukendte AI-fremtid: Jo tidligere man forsøger at lave lovgivning om noget nyt, jo hurtigere bliver lovgivningen forældet, fordi det er vanskeligt at tilpasse lovgivning senere.
Det betyder desværre bare at EU’s AI Act højst kommer til at skade innovation og konkurrenceevne hos os selv, for ingen andre gider følge os, og efter min mening desværre af gode grunde. Det har Macron sagt fra starten, og han har en pointe.
Apropos Meta og alle de andre sociale medier, så er der lige udkommet en bog, som helt sikker bliver en bragende best-seller, fordi den skriver noget skræmmende, som mange gerne vil høre, nemlig at sociale medier er direkte skyld i alle mentale sygdomme hos unge (ikke middelaldrende eller oldaldrende, kun unge).
Men der er ikke skyggen af bevis ifølge videnskabsjournalen Nature: Jeg citerer fra Benedict’s Newsletter: “Nature’s review points out, inconveniently, that there have now been a lot of studies looking for actual evidence of this and finding none, or indeed finding the opposite.”
Med andre ord: The kids will be alright. Vi overlever både sociale medier og gaming.
Det er i sig selv ikke så underligt eller nyt, at der reelt ikke er bevis for noget pseudo-videnskab eller videnskab: Mere end 50 procent af alle videnskabelige publikationer indeholder “beviser” og tests, der kan ikke efterprøves og godkendes af andre, og ikke kun i “samfundsvidenskabelige” sammenhænge, desværre, men også i naturvidenskabelige.
Men vent bare og se, hvordan bogen med den mundrette titel “The Anxious Generation: How the Great Rewiring of Childhood is Causing an Epidemic of Mental Illness” vil medføre overskrifter og bekymrede indslag i TV 2 News. Halleluja.
Cyber: Den snedige Linux-terrorist Jia Tan
It-folks favorit-tegneserie er XKCD, og en klassiker er denne:
Den har man grinet af i mange år.
En russer (en statsstøttet gruppe af russere, faktisk) har siden 2022 gjort sig kendt og populær i Linux Open Source-land under nom-de-guerret Jia Tan.
“Han” meldte sig under fanerne, da Lasse Collin, en amerikaner, som var “maintainer” for “xz Utils”, en komprimerings-dims til SSH, blev træt af hans “unpaid hobby” på grund af nogle længerevarende, mentale problemer.
Over de næste to år bidrog Jia Tan med masser - MASSER - af gode kodestumper og andre - indtil da ukendte - folk begyndte at rose ham for hans indsats og foreslog Lasse, at han skulle give rollen som maintainer videre til Jia.
Det svarer til at give magten fra sig. Maintainere skal godkende al kode, der går ind i et stykke open source-software.
Og da alle var helt rolige, og det hele var hunkydory, sneg Jia en ret grim ting ind i Linux gemt i en meget stor opdatering til xy Utils, der kunne have lagt verden ned, sådan nogenlunde.
Eller bare tappet al den krypterede trafik mellem servere hos regeringer, datacentre, hospitaler, finansielle institutioner, osv. Eller noget tredje.
Klassisk spy craft: Find et sårbart offer, få offerets tillid, vær tålmodig, og slå så til.
De sneg denne hovednøgle til internettet ind i februar i år, og 29. marts, det vil sige for syv dage siden, opdagede en ung gut - Andres Freund - der arbejder for Microsoft i San Francisco, at SSH var blevet 500 ms langsommere. Via profiling fandt han frem til xz Utils og dernæst malwaren og publicerede det.
Tak til Andres Freund. Måske bør 29. marts være en ny bededag?
Snedig - men kostede performance
Malwaren var snedigt gemt - nærmest “stealthy” - men det kostede heldigvis i performance, og det er årsagen til, at det blev opdaget.
Jamen, var det virkelig russere? Ja, de forsøgte, forgæves, at skjule deres time zone, som var og er to-tre timer forud for vores.
Det første store spørgsmål er, om open source er godt, fordi så mange kigger på det, eller skidt, fordi ingen har det overordnede ansvar?
Det andet store spørgsmål er, om der allerede er den slags bagdøre i noget open source-software - sleeping malware, om jeg så må sige.
Mit helt eget gode råd er dette: Slip AI’er løs på al kode for at se, om der er noget “dirt” i den.
Tilbage til det værste: Læs om den hidtil vildeste idé om at lægge hele verden ned via et lille Linux-hack her:
Forsvaret, der ikke har svaret…
En ven - M - har gravet en FANTASTISK DR-artikel frem fra 2012, hvor McKina (det nye navn for McKinsey) netop hævder, at der overhovedet ikke er noget problem med at skære voldsomt ned i Forsvaret og bevare kampkraften.
Man skal bare købe lidt smartere ind og holde igen med lønningerne til de militære ansatte (alle ved jo, at de får KÆMPE lønninger), og de konkluderer derfor, meget logisk, at der skal ansættes MANGE flere civile fremfor militære i Forsvaret.
God humor, hvis det havde været 1. april. Men det var det ikke.
Bum! Det var da liiige, hvad politikerne gerne ville høre dengang, og takket være Departementschefernes Hårde Lov skrev McKina så bare det ned og fik lidt småpenge for det.
Og som vi kan se nu, så kommer de ALDRIG til at stå til mål for den slags tant og fjas-skriverier, for de er 1) uskyldige, 2) rene, 3)offer for alle andres inkompetence, 4) over alle bjerge og 5) travlt beskæftiget med den næste analyse for Forsvaret, fordi de gjorde, som de fik besked på, hvilket selvfølgelig intuitivt medfører, at man ingen grund har til at tvivle på deres kompetence.
Den analyse, som de for øjeblikket arbejder på, vil i øvrigt munde ud i en overraskende konklusion om, at man bør gøre det modsatte af det man har gjort siden 2012…
Nyd denne historiske McKina-skønhed: Ingen-Kvaler-Ingen-Betaler
Ugens grin
Hahahaha. Har I hørt historien om brigaden, der blev væk? Den er skidesjov.
Og endnu sjovere er historien om ham, der påtog sig opgaven, og derefter brugte pengene på alle mulige andre ting, så vi i dag står uden hverken brigade, mænd eller materiel, selv om han lovede at skaffe det hele.
Så han skulle selvfølgelig sørge for, at vi (nu, om en del år eller måske) får en sådan brigade med nogle flere penge:
Breaking: Grundet noget HELT andet er han nu fyret.
Dette “noget helt andet” er, at det, som alle aviser skrev før skibets afgang fra København, nemlig at det var en missil-dims uden missiler, og at mange ting var i uorden, er kommet som en KOMPLET overraskelse for ALLE politikere nu.
Jeg aner ikke, hvordan det kan lade sig gøre at undgå at læse samtlige medier og nogle måneder senere spille overrasket over det de skrev, men det er åbenbart en kernekompetence hos alle i “forligskredsen” omkring forsvarsforliget.
Den nye forsvarschef - Michael - tror jeg er god.
Jeg kender ham en smule fra engang, hvor jeg havde min gang oppe i Jægerkorpset i forbindelse med et bogprojekt. Dengang var han chef for korpset og både vellidt og respekteret deroppe. Han forekom mig dengang som en fyr med 1) MEGET store fødder og 2) kæmpe integritet.
Hvis nogen har en chance for at give Forsvaret muligheden for at fungere igen, er det ham.
Men det er da noget af en opgave, han har påtaget sig. Hør for eksempel dette:
1) Vi har flere civile beder i Forsvarsministeriets Departement end andre lande: 500, mens svenskerne kan nøjes med 200, der BÅDE dækker Forsvar og Beredskab (som de jo reelt gør noget ud af derovre). Det antyder, at fedtlaget i Forsvaret er 2-3 gange større end det behøver at være og sikkert fem gange større end det kunne være.
2) Lidt Rigsrevisionssjov: En tidligere chef for Jægerkorpset (eller bare CH/JGK, som man siger), Jens Mandø, tog sig forleden det, de i korpset kalder “en ophidser” på LinkedIn baseret på en rapport fra Rigsrevisionen vedr. Den Forsvundne Brigade:
Ophidser begynd:
“Dette citat fra artiklen siger vist alt:
"Undervejs protesterede Forsvarsministeriets embedsmænd mod, at det skulle være deres ansvar, at det hele var gået i fisk. Det var, mente de, en problematisk afgrænsning. Rigsrevisionen afviste protesten med den begrundelse, at »departementet er den eneste myndighed, der kan prioritere på tværs i opbygningen af brigaden«.
Denne matchbold fra Rigsrevisonen understreger, at ingen aner hvem der har ansvar for hvad i ministeriet og alle forsøger at vaske hænder.”
I korpset prøver de så vidt muligt at undgå ophidsere, men nogle gange skal det jo til, og man bør fordele dem jævnt ud, så man ikke har mere end to, højst tre, om dagen. Ellers slider det lidt på sjælen. Så ved I det. Man kan f.eks. sige: “Skal vi tage den ophidser nu, eller skal vi udsætte den til i morgen?”.
Ophidser slut.
Lad os alle støtte Michael. Han får brug for det. Jæger nr. 2, General Otto K. Lind var i sin tid en fremragende forsvarschef.
Men det var andre tider dengang. DJØF var kun en våd tanke, og vi havde et territorialforsvar.
Godt nyt om 'Hvad nu hvis'
Den pjece, der blev husstandsomdelt i 1960'erne eller så, der hed “Hvis krigen kommer”, bliver ikke opdateret af vores ikke-eksisterende beredskab, der jo hører under vores ikke-eksisterende Forsvar.
De andre nordiske lande gør det naturligvis.
Nå, men Folk og Frihed har så lavet den udmærkede pjece “Hvad nu hvis”, og gør dermed det, som (bered)skabet og (for)svaret burde have gjort.
Og de gode folk hos GrejFreak.dk har været sponsorer på et læs af pjecerne, så de kan omdeles til alle på Bornholm. Sådan.
Alle kan i øvrigt kvit og frit hente og printe pjecen her:
Og hvorfor egentlig ikke printe den ud og uddele den på arbejdspladserne?
Godt initiativ, under alle omstændigheder, fra Frihed og Folk og GrejFreak.
De, der burde have lavet den, synes i øvrigt ikke, at det er en god idé, at en privat organisation udgiver sådan en pjece. OK, DJØF’ere i Forsvarsministeriet. Det synes jeg bare, at I skal synes i ro og fred.
Det minder om politiet, der ikke selv vil foretage sig noget vedr'ørende kriminelle på diverse områder, men insisterer på, at civile IKKE må gøre noget i stedet, og opfordrer folk til at kontakte politiet, hvis de oplever noget ubehageligt.
Den logik er jo svær at slå.
Pro-tip: I stedet for at bekymre sig om at opbevare og vedligeholde en masse dunke med vand, så KUNNE man vælge at have et LifeStraw liggende - så kan man drikke vand i månedsvis fra søer, åer og vandpytter uden at blive syg.
De fås også i udgaver, hvor man kan pumpe vandet igennem et filter med håndkraft og dermed lave større mængder vand til vask og lign. Meget nemmere.
And now to something completely different, fordi I også har brug for almen dannelse om våben.
Da jeg blev sergent (og gruppefører) omkring 1980 fik jeg udleveret finskydningsudgaven af det gevær, som Hjemmeværnet havde.
Den hed M/66 og havde lækre træskæfter, mens alle andre havde standardudgavet M/75 med plastic-skæfter. 66’eren var et fedt gevær.
Nå, men det viser sig, at vi bare havde lånt dem af tyskerne, fordi en grundig evaluering på Hærens Kampskole havde udpeget det amerikanske M/16 som det bedste gevær til de danske soldater, men det ville man alligevel ikke, så man lånte nogle geværer, som tyskerne havde lagt i depot.
Den skønne historie oprulles her:
1. april
Meget fin humor fra PROSA, der ville have forbudt KL:
Jeg lavede ingen 1. april-jokes i år, men et pro-tip, som jeg gerne giver videre, er, at hvis man sender en mail klokken 23:55 1. april, så er det stadig en 1. april-joke, selv om folk først læser den næste dag. Bare et lille fif.
Jeg havde engang kæmpe fornøjelse af tricket, da jeg sendte en besked til alle i Oracle Danmark om, at jeg skiftede til Microsoft.
Min chef hoppede på den og brokkede sig ad helvede til over min svigagtighed næste dag på chefmødet, hvilket fik alle de chefer til at grine ad ham. Det gjorde ham endnu mere sur på mig.
That’s all, folks! AI vælter frem, Forsvaret tilbage, open source-terrorisme bliver stort, Forsvaret forbliver lille, og arbejdet på Kalvebod Brygge Deklarationen 2 er kommet godt i gang. Jeg kunne næsten ikke ønske mig mere. Og fortæl mig for Guds skyld, at jeg tager fejl, så jeg også har lidt indhold til Undskyld-afsnittet i næste uge. Please.
PS: Den forsvundne mand, der ikke kunne lide RAID-5.
Jim Grey var en gut, der altid hjalp alle han kom i nærheden af, og det var ikke helt få i hans lange karriere hos IBM og andre i Silicon Valley. Og han var klog. Han var blandt andet faderen til hele transaktionsbegrebet og de ACID-properties en rigtig transaktion skal opfylde.
Bill Gates ville gerne hyre ham, men han ville ikke arbejde i en traditionel biks, hvor han skulle måles og vejes hele tiden af alle mulige. Så tilbød Gates ham, at han kunne oprette en organisation ved navn Microsoft Research, hvor Jim så ellers kunne gøre lige, hvad der passede ham. Og sådan blev det.
Nogle år senere fik tre Oracle-nørder, nemlig Jonathan Lewis, James Morle og jeg en meget mærkelig invitation fra den kæmpestore, engelske Oracle-brugergruppe (UKOUG): De tilbød, at vi - sammen med syv andre - kunne mødes med Jim Grey fra Microsoft i et lille art gallery i London i en times tid og spørge ham om alt.
Jeg kunne tilfældigvis godt den dag!
Så vi sad 10 mennesker (de andre syv var fra Microsoft-verdenen) rundt om bordet i kælderen af det lille art gallery, og så kom han og var verdens flinkeste fyr, der ville høre lidt om, hvad vi gik rundt og lavede.
Han fortalte også, at han rendte rundt i hele verden og talte med alle mulige om alt muligt. Han havde lavet forløberen for Google Earth, i øvrigt, men hans daværende biks havde ikke været interesseret.
Og der var EN ting, der undrede ham: Hvordan i alverden kunne folk stadig få sig selv til at investere i det ragelse af noget RAID-5-hejs, når de skulle købe diske?!
James og jeg fortalte så, at vi havde lavet websiden BAARF.com (Battle Against Any Raid Five) nogle måneder tidligere, og at han var velkommen til at skrive sig på listen og komme med sin mening om RAID-5.
Det ville han meget gerne, og da han gik op ad trappen med sin chauffør og en bodyguard vendte han sig og sagde til mig: “Remember to email me that address - it’s jimgrey@microsoft.com”.
Det gjorde jeg, og han skrev sig prompte op med en svada om det møg af en disk-teknologi, der hed RAID-5, og som IBM og andre solgte i vildskab til alt og alle, fordi det var billigt for dem at lave og kunne sælges dyrt.
Dengang fortalte en top-sælger i IBM Danmark mig, at selv om hun discountede deres RAID-5 (“Shark”) med 90 procent, tjente hun stadig godt på det.
RAID-5 gav ingen mening, så alle købte det naturligvis via de berømte, spejlblanke indkøbsafdelinger, der jo har bragt os mange gode ting i tidens løb.
Kort efter sejlede Jim alene ud fra Seattle i sin store båd på en blikstille dag for at sænke urnen med hans mors aske i Stillehavet - og forsvandt.
Man har aldrig fundet ham eller vragrester. Det skønnes, at 10-20.000 frivillige i Silicon Valley brugte dager og uger på at nærstudere de nyeste satellitbilleder, som Google skaffede fra Pentagon, over 200 privatfly var i luften, masser og masser af både sejlede ud, osv.
Alle elskede Jim, og alle gjorde hvad de kunne. Men han er aldrig blevet fundet, og der er aldrig fundet rester af hans båd.
Chris Date (ham, der skrev de første bøger om relationsdatabaser) sagde til mig sidst jeg mødtes med ham, at hans personlige tese var, at det var en flok Orca’er, der havde stødt hul i hans båd, så den sank. Det har de gjort før, omend meget sjældent, og der var en gruppe i området, da Jim forsvandt. Måske.
Her er en hyldest til Jim:
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.