Sådan kan vi få styr på de forsinkede og fordyrede offentlige it-projekter: Syv konkrete forslag

Klumme: 70 procent af de offentlige danske it-projekter er forsinkede. 11 af dem har sprængt deres budget, så de koster over en milliard skattekroner ekstra. Det skader vores tillid til den offentlige sektor og sammenhængskraften i vores samfund. Vi har hårdt brug for en anden tilgang – her kommer syv forslag.

Artikel top billede

(Foto: Taylor Vick/Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Danmark er tæt på at være verdensmester i offentlig digitalisering, men der er ingen grund til, vi læner os tilbage og hviler på laurbærrene, for titlen er dyrtkøbt.

Vi spilder alt for mange ressourcer på digitaliseringsprojekter, som ikke bliver gennemtænkt og ledet med tilstrækkelig omhu. Målet bør være at bruge kloge penge – ikke mange penge.

Problemet er, at vi tror, store it-projekter kan planlægges og projekteres fra ende til anden med meget stor forudsigelighed og fuld kontrol. Det kan de ikke.

Som dansk forskning viser, vil risikoanalyser af store it-projekter altid være usikre. Det bliver vi nødt til at se i øjnene.

Vi skal holde op med at tro, at projekter til halve milliarder kan forudsiges og kontrolleres på forhånd.

Derfor skal vi også skal holde op med at tro, leverandørerne kan holde styr på dem. De har heller ikke det fulde overblik.

Det har ingen – for det er umuligt, når de bliver tilstrækkeligt komplekse.

Fra ørkenvandring til overskuelige etaper

En oplagt idé er at dele de enorme projekter op i mindre stykker, så de bliver nemmere at overskue.

Det vil også blive nemmere at opsamle vigtig viden fra én etape til den næste – og at skifte kurs hvis projektet ikke udvikler sig som forventet.

En anden stor fordel vil være, at det holder leverandørerne i kortere snor: Hvad man ikke leverer som aftalt i én etape, kommer man ganske enkelt ikke med i den næste.

Syv veje til bedre offentlig digitalisering

For at løse et systemisk problem er det nødvendigt at ændre systemets spilleregler. Det kan vi gøre sådan her:

1) Styr de politiske bevillinger mere strategisk

Vores politikeres stærkeste kort er, hvordan der bevilges penge.

Først når en etape har indfriet forventningerne, bør der frigives midler til den næste. Det vil både holde leverandørerne bedre i ørerne og begrænse antallet af juridiske slagsmål.

2) Fokusér på værdiskabelse og kompleksitet

Vi skal blive bedre til at udvælge de projekter, der skaber størst samfundsværdi. Især dem der også har en relativ lav kompleksitet.

Fra dem kan vi høste viden til at håndtere de mere komplekse.

Det er heller ikke alle processer i samfundet, der bør digitaliseres.

Billedligt talt skal vi fokusere på motor-, hoved- og landeveje – men mere kritisk overveje om biveje og cykelstier også skal med.

3) Drop kontraktrytteriet – fokusér på projekternes reelle risici

Aktørerne i den offentlige digitalisering bruger store ressourcer på lange, indviklede kontrakter.

Brug i stedet nogle af de mange kræfter på at tackle projekternes virkelige risici. Blandt andet ved at rykke topledelserne meget tættere på, og ved at afprøve forskellige måder at løse projekterne på.

4) Begræns projekt-porteføljen

Vi har for mange store digitaliseringsprojekter i gang på samme tid.

Det betyder, at de involverede parter har sværere ved at bevare overblikket.

5) Undlad at bygge alt helt fra bunden

Staten har ofte en tendens til at "ville selv."

Vi bør fokusere mere på at bygge på eksisterende digitale platforme. Det er der masser af muligheder for.

6) Kompleksitet er fjende nummer et

Fra politisk side træffes der ofte beslutninger, som øger projekternes kompleksitet for meget.

Selv om det fra embedsværkets side måske kan virke logisk at "slå flere fluer med ét smæk", når der er udsigt til bevillinger, så øger det samtidig kompleksiteten, og det er en farlig kurs.

7) Sænk ambitionsniveauet

Mange offentlige it-projekter har alenlange kravsspecifikationer.

Sæt ambitionerne ned i starten og føj mere avanceret funktionalitet til hen ad vejen.

Hvis vi fravælger "Big IT"-projekter til fordel for mere etape-inddelte projektmodeller er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at vi kan forstærke vores position som en af verdens bedste nationer til offentlig digitalisering for langt færre penge.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics