Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Ret skal være ret. Der er er en klar forståelse af udfordringen.
Det er svært at være iværksætter og endnu sværere at være kvindelig iværksætter i Danmark.
Og der er mange gode initiativer i regeringens bredspektrede strategi, som fjerner mange af de ’roadblocks’, som pt. spænder ben for iværksættere.
Fra indsatser for at lære børn og unge om iværksætteri, løn under barsel til kvindelige iværksættere, lempeligere skat, adgang til international talent, flere offentlige investeringer via EIFO osv.
På trods af alle de positive takter, sidder man dog alligevel tilbage med et ønske om, at man havde brugt lidt mere tid på at forstå iværksætteri.Den enøjede diversitet
Da Morten Bødskov indtrådte som ny erhvervsminister var et af hans store slagnumre, at den kommende strategi for iværksætteri skulle have særligt fokus på øget diversitet for at tackle den ekstremt lave repræsentation af kvindelige iværksættere.
Lidt kynisk kunne man anføre, at det var den lavesthængende frugt, eftersom en blind høne kunne konstatere at der er et problem, når en analyse fra Dansk Erhverv viser, at blot 25 procent af danske iværksættere er kvinder, og blot 0,1 procent af investeringer i Danmark går til startups med kun kvindelig stiftere.
Og det er iværksættere helt bredt. Ikke mindst i digital-og teknologibranchen – en kritisk kilde til dansk innovation, bæredygtig vækst, konkurrenceevne, eksport og jobs.
Men hvad med alle de andre underrepræsenterede iværksættergrupper?
I regeringens optik handler diversitet kun om køn - mand eller kvinde.
Men hvad med iværksættere af anden etnisk herkomst, 50+, LGBTQ, neurodivergens, funktionsnedsættelse og så videre?
Kvindelige iværksættere er absolut den største underrepræsenterede gruppe.
Det var blandt andet derfor, at Tech Nordic Advocates lancerede programmet ’Danmark i Førertrøjen på Kvindeligt Iværksætteri’, som til dato har hjulpet 300 kvindelige iværksættere i Danmark med at starte, vækste, skalere, rejse kapital til og ekspandere internationalt.
Men vi har kæmpe uudnyttet iværksætterpotentiale.
Hvor figurerer de i strategien? Skal vi ikke have alle iværksættere med?
Hvordan skal Danmark gå i spidsen med innovation og løsninger på globale problemer for alle samfundsgrupper, hvis vi ekskluderer de iværksættere, som har den største indsigt i de problemer, som kommer til at tynge både sundhedssystemer, uddannelsessektoren og velfærd i hele verden i fremtiden?
Det store markedspotentiale
Jeg er netop hjemvendt fra London Tech Week, hvor jeg/Tech Nordic Advocates var vært for et stort pitch-event i samarbejde med og på London Stock Exchange.
Med til eventet bragte vi 16 tech-entreprenører fra hele Norden, heraf fire fra Danmark, som havde konkurreret og vundet sig til at blive udtaget til at pitche til 23 internationale investorer.
I opdraget til eventet blev det understreget, at det var en topprioritet fra investorernes side, at det skulle være teams med divers sammensætning – på den bredere klinge.
Således havde vi en sammensætning af iværksættere med til London bestående af etnisk danske mænd og kvinder, 50+, iværksættere af anden etnisk herkomst og så videre.
Vi repræsenterede nordiske entreprenører fra alle samfundsgrupper, som pitchede innovation og løsninger for alle samfundsgrupper. Investorerne var imponerede. Talrige konkrete investeringer på vej.
Det er innovation og benhård business, vi ikke har råd til at misse. Men det gør iværksætterstrategien.
Man får på fornemmelse, at man slet ikke har forstået vigtigheden af inklusion. Det kommer til at koste dyrt.
De manglende KPI’er
Det sidste bekymringspunkt i denne forbindelse er, at der tilsyneladende ikke er defineret nogle konkrete og målbare succeskriterier.
Da jeg deltog ved præsentationen af udspillet hos DI, spurgte jeg digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V), hvordan de vil måle resultater og impact på diversitet samt Danmarks position på internationale ranglister.
Ministerens svar var, at strategien er målrettet, men ikke målbar, og at der ikke er kvoter.
Det er jo en anelse bekymrende.
Der er tale om en investering i milliardklassen, men det er alene med et håb om, at vi lander et godt sted.
Hvis bare vi i Tech Nordic Advocates og blandt iværksættere kunne komme så nemt til midler.
Vi søger, opnår midler og afrapporterer på konkrete KPI’er. Det ville klæde regeringen på samme vis at forpligte sig til nogle konkrete mål.
Vi skal have en iværksætterstrategi, som indeholder de tiltag, der blev præsenteret på DI, men vi bliver nødt til at indse, at det er kun en tredjedel af den nødvendige løsning.
Vi skal have klare KPI’er, så vi kan måle resultater og effekter, der skal sendes midler direkte til økosystemet, og så skal vi tænke os langt bedre om i forhold til diversitet.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
