LIVE-BLOG:Følg det danske landsholds jagt på guld ved finalen i EM i cybersikkerhed

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Nørgaard: Mit nye og smarte AI-trick - lad Gudfar og KrakilerChef løse opgaverne

Klumme: Et trick, som jeg er begyndt at bruge i vildskab, er at skabe personager i GPT4o, som jeg så kan hidkalde til bestemte opgaver. Så giver jeg for eksempel Gudfar og KrakilerChef spændende opgaver, som de skal løse for mig.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Når I læser dette, er vi på vej over for at besøge Tante Grethe i Fredericia. Der skal planlægges en mindre udflugt.

Vi skal nemlig alle tre til USA og køre rundt i 15 dage i det sydvestlige USA i oktober. Los Angeles, Death Valley, Las Vegas, Grand Canyon, nogle nationalparker og så ellers en tur op ad vestkysten til Portland, Oregon.

Det sidste var ikke planlagt af rejsebureauet: Da min fremragende ven Tim hørte om turen skrev han: “Tante Grethe skal da ikke køre rundt i en lille, usikker, europæisk bil uden køleskab dernede. Jeg kører min Ford F-350 Heavy Duty truck ned fra Portland, Oregon til Los Angeles - det er trods alt kun en tur på 15 timer - så I kan låne den, og så flyver jeg hjem igen. Det er MEGET bedre for Tante Grethe at køre rundt i fire tons amerikansk stål med køleskab."

Reklame! Rejsebureauet OurWorld.dk i Hobro, der har fundet på turen, er det bedste af sin art, som jeg er stødt på til dato.

Check dem ud. De er RET fantastiske. Ofte får man den opfattelse, at de faktisk er glade for kunder, der gider give dem nogle penge. Højeste anbefaling herfra.

Det bliver nok meget sjovt, men det er trods alt først om en måned.

Du kan også lytte til Mogens Nørgaard læse dagens klumme op herunder. Eller ved at finde den i RSS til din podcast-app eller på Spotify.

Nu skal jo lige redde Danmark inden afgang

Indtil da skal vi som altid redde Danmark, og jeg tænker, at jeg denne gang kører efter samme devise som US Marines på deres grundskole, det vil sige først en nedbrydningsfase og så en opbygningsfase.

Fun Fact: Begge faser tager en måned og foregår på Parris Island, der er en ø omgivet af sumpe.

Når de ankommer, får de at vide, at de IKKE skal forsøge at stikke af gennem sumpene, men nogle gange prøver en rekrut alligevel - og det går aldrig godt.

Så ved I det, hvis I skulle påtænke at melde jer til marinekorpset.

En af mine venner nåede at fuldføre nedbrydningsfasen (hvor to af hans kammerater døde - den ene på grund af flugtforsøg gennem sumpen, den anden fordi han brækkede nakken under nærkamptræning).

Han måtte stoppe efter en måned, da de opdagede - på grud af lønudbetalingen - at han ikke var amerikansk statsborger.

Som han siger: “Jeg nåede desværre kun nedbrydningsfasen. Jeg havde glædet mig til opbygningsfasen”.

Tilbage til virkeligheden: Nedbrydningsfasen i denne klumme bliver ret kort og munter som altid, og så skal vi snakke om en masse gode og interessante ting, der hjælper menneskeheden fremad.

Vigtigt! I næste uge skal vi have fat i den der PostNord-ting igen - jeg har fået nogle meget interessante mails fra Danmarks Klogeste Læsere - og andre ting, som jeg har forsømt i længere tid.

Og jeg skal sige undskyld… big time. Men altså først i næste uge.

Nedbrydningsfasen: Ingenting er alvor, så slap bare af, DJØF’ere
Engang, da vi som sædvanlig sad og skulle tage nogle beslutninger om Miracles fremtid, der kunne gøre os rige og berømte, eller koste biksen livet, fortalte med-direktør Lasse, at hans søn på 17 år havde siddet og læst i avisen om morgenen og udbrudt: “Sig mig, er der ingen, der tager noget som helst alvorligt mere?”

Man skulle jo tro, at knægten havde læst en dybdegående analyse af alt, hvad der drejer sig om Danmarks implementering af EU-direktiver, cybersikkerhed over en bred kam og opbyggelsen af et militært og civilt forsvar, der reelt kan gøre noget.

Det står lysende klart
, at bullshit-/udvandings-begrebet “sektoransvar” udelukkende tjener det formål at transmogryffe noget, der er et reelt behov for at gøre - og ændre - over til at være en ren DJØF-øvelse, hvor alle parter - og der er MANGE - har eet (1) procents ansvar.

Det står lysende klart, at vi altid, altid, altid prøver at snyde på vægten hvad angår implementering af i øvrigt udmærkede EU-direktiver.

Det vil være læserne en kilde til evig glæde at vide, at både NIS2- og CER-direktiverne naturligvis implementeres som minimums-implementeringer. Naturligvis.

Det står lysende klart, at Findsens og Wammens koordinerede intervention (med fantastisk støtte fra McKinsey’erne i vor midte) mod det danske forsvar for lidt over 10 år siden ikke kun lammede og degraderede forsvaret og civilforsvaret i en grad, så FSV/GRU/KGB må have gnedet øjnene en ekstra gang og derpå skålet i en flaske vodka eller tolv nede på den lokale.

Det gav også DJØF-ledelsen en ganske uventet mulighed for at overtage en af de sidste bastioner, hvor faglighed, stolthed og alvor havde en plads.

Her er nogle nyheder fra de seneste, få dage, der i hvert fald får mig til at smile skævt og tænke “tjah, det går jo nok alt sammen. Men jeg skal jo også snart pensioneres. Hver generation skal lave sine egne fejltagelser. Man kan ikke lære nogen noget. Og det er godt for BNP”, hvorefter jeg fordybede mig i sjovere ting:

Beredskabsministeriet ledes af en mand, man aldrig før har villet gøre til minister, og de mangler fra starten reel magt.

Digitaliseringsministeriet ledes af en værre én, der synes, at vi alle sammen enten skal lære at ryge, genoptage rygning eller bare ryge noget mere, og hun får ikke de afgørende nettjeneste/probe-drenge i Centeret med sig fra FE.

Forsvarsministeriet leverer fortsat materiale til en kommende sitcom-serie, der bliver en kombination af Halløj på Badehotellet, Allo-Allo og Minkavlerne, og har stort set brugt de 190 milliarder OG har af Wammen, der bestemt ikke er færdig med sit Moskva-hjælpeprogram, fået besked på at spare, fyre folk og aflyse vigtige øvelser med vore NATO-partnere.

Det er øvelser, vel at mærke, som man havde forberedt i årevis - og hvor Danmark skulle have spillet den vigtige rolle som modstander i øvelsen.

Så nu må NATO prøve, i sidste øjeblik, at få noget alternativt stablet på benene uden os som hovedaktør.

Siden vi indtrådte i NATO har vi uden ophør løjet, snydt på vægten og pustet tal kunstigt op overfor de andre medlemmer.

Legetøjsgeværer solgt i BR blev næsten talt med i vores arsenal.

Der er selvfølgelig ingen grund til at stoppe den praksis. Men det er sgu lidt svært at få hovedet rundt om nogle gange.

Det er ikke kun et enkelt parti

Jeg tror ikke begrebet Klovnebus kun dækker over et enkelt parti. Heller ikke bare over forsvarsministeriets departement, der består af folk uden militær viden og en stor interesse i en fortsat DJØF-karriere i centraladministrationen.

Det dækker også over folk som Wammen og Findsen, der inddirekte har udøvet og udøver noget, der ligner landsskadelig virksomhed. Jeg kan ikke lide det.

Så lad os grine.

Her er en god artikel, der går i dybden med Sydafrikas militær, der tidligere faktisk kunne noget og var brugbart, men nu er totalt til grin i Congo af alle steder.

Sydafrika, sagde jeg! Jeg sagde ikke noget som helst om at sammenligne os med dem. Intet!

Og skulle I have brug for et ægte grin er HER et vidunderligt og morsomt interview med Peter Ernstved (OLFI, Frontlinjen):

De skyldige er primært Findsen og Wammen.

Wammen var manden, der gjorde Findsens åndssvage idé til virkelighed og ham, der nu som finansminister blokerer for penge til Forsvaret uden at han nogensinde skal forsvare den sindssyge holdning overfor offentligheden, pressen, os, der finansierer hans fede livsstil eller andre.

Jeg glæder mig egentlig ikke til Peter Ernstveds bog om hele forløbet fra Findsens åndssvage idé i brusebadet og frem til vi ikke længere havde et forsvar. Men jeg køber den nok.

Godt så. Det var nedbrydningsfasen, og selvom DENNE artikel er en lille smule forældet, så har den alligevel en virkelig sjov indledning og kan dermed være en passende afslutning på denne fase.

Opbygningsfasen: Mange fantastiske AI-nyheder
Når I er færdige med at læse om alle de gode nyheder, kan I ikke være triste mere. Det er garanteret.

Vi kradser i overfladen af, hvad vi kan bruge Generativ AI/LLM’er til.

Om lidt kommer OpenAI’s næste model, og jeg kan se ændringer og forbedringer dukke op næsten dagligt.

Husk for eksempel at skrive “dobbeltcheck dit svar”, når den har givet dig et eller andet svar.

Det har en forbløffende virkning på mange ting…

Men til sagen: I skal genopbygges, skal I. I skal have troen på menneskeheden og en fælles fremtid tilbage. Spænd bæltet og kysen…

Har Gud sendt Generativ AI ned til os for at redde os?

Helt seriøst: Efterhånden som det går op for alle, at alt det dér governance kun er papir- og DJØF-øvelser, begynder timingen af AI-eksplosionen at virke alt andet end tilfældig.

I november 2022 sendte Gud os et værktøj, der kan generere side efter side af alt muligt og endda gøre det under hensyntagen til alverdens dokumenter og strategipapirer fra ministeriet Dit og styrelsen Dat.

Det betyder, at alle EU-direktiver - OG mærkelige tiltag fra danske myndigheder - nu kan imødegås af et overvældende antal ord genereret mere eller mindre statistisk af frontier-modellerne GPT4o, Claude, Gemini og (snart, tror jeg) Co-pilot.

Et trick, som jeg er begyndt at bruge i vildskab, er at skabe personaer (eller på dansk måske snarere personager) i GPT4o, som jeg så kan hidkalde til bestemte opgaver.

Et eksempel:

“Du hedder Gudfar. Du er en krakilsk chefredaktør på Computerworld på 42. år. Du nægter konsekvent skribenterne, inklusive klummeskribenterne, at skrive “IT” med STORT og finder gerne på sjove ting, som de kan skrive om. Du elsker god mad og ved alt”.

I samme “chat/samtale” (eller i en såkaldt GPT/app) kan man nu bede Gudfar om hjælp ved at skrive for eksempel “Gudfar, du skal læse dette dokument igennem og kommentere og foreslå forbedringer i teksten”.

Eller “Gudfar og KrakilerChef skal sammen formulere et politik-papir om ministeriets anskaffelse af en cola-automat. Skriv en anbefaling af dette til direktionen”.

Man kan have lige så mange personager, som man har lyst til, men det er en god idé at have dem beskrevet i en fil eller et dokument, så man kan cut/paste dem ind i de relevante chats, som man starter.

Man kan også lave custom-GPT’er, hvor den slags filer - eller lovtekster eller andet mærkeligt - er front-loaded i GPT’en/app’en.

Forfatteren til bogen “Co-Intelligence” (en bog alle bør læse, 95 kroner som e-bog) brugte for eksempel disse tre personaer under skrivningen af bogen:

Prompt: “You are Ozymandias. You are going to help Ethan Mollick write a book chapter on using AI at work. Your job is to offer critical feed- back to help improve the book. You speak in a pompous, self-important voice but are very helpful and focused on simplifying things. Here is the chapter so far. Introduce yourself.”

Prompt: “You are Mnemosyne. You are going to help Ethan Mollick write a book chapter on using AI at work. Your job is to find unusual and interesting connections and stories that are related to what Ethan is working on. You speak in a dreamy but direct voice and are very helpful. Introduce yourself.”

Prompt: “You are Steve. You are going to help Ethan Mollick write a book chapter on using AI at work. Your job is to be a normal human reader of popular science and business books. You are somewhat confused about how you got to be inside a computer but are very helpful.”

Så kunne han påkalde dem, efterhånden som han havde brug for dem under skrivningen.

Jeg ser frem til at modtage en masse emails på mogensxy@gmail.com med beskrivelser af personager, som man kan bruge til alskens ting.

Og kunne vi måske snart deles om en samling personager, der kan gøre en biks NIS2-compliant på nogle minutter? Skabe en virtuel, perfekt compliance-afdeling, som vi kan påkalde med navns nævnelse til at gøre dette eller hint?

Sidespring: Amaras lov!
I bogen gør forfatteren Ethan Mollick opmærksom på Amaras fantastiske lov:

Vi overvurderer betydningen af nye teknologier på kort sigt og undervurderer dem på langt sigt.

Glem aldrig, at da Visicalc, verdens første regneark, kom frem i 1979 var revisionsbranchen (yes, DEN branche) overbevist om, at nu var det slut.

Ingen ville nogensinde mere få brug for en revisor, når de selv kunne lave det hele i et regneark.

Sidespring slut

Forfatteren (Mollick) har en substack, der hedder One Useful Thing, med gode artikler om AGI, LLM'er mv. Her er et eksempel:

https://open.substack.com/pub/oneusefulthing/p/superhuman?r=22vhx1&utm_medium=ios

WOW! “Fully automated open-ended scientific discovery”...

Sakana er en biks, der får forskellige top-modeller (altså af LLM-slagsen) til at arbejde med og mod hinanden, udnytter deres individuelle styrker, og nu har taget det første, seriøse skridt mod noget, der kan revolutionere et hjørne af videnskaben.

Nemlig komme op med en idé, opsætte tests mv for at teste den, skrive et videnskabeligt papir, få det reviewet af et sæt kritiske øjne og til sidst publicere det. Det er på et begrænset område de har forsøgt (nemlig LLM’er), men det er godt nok interessant:

https://sakana.ai/ai-scientist/

Java, baby. Java.

Vi må ikke glemme, at de ofte svært konservative programmører i verden også kan bruge det her til noget:

Amazon’s CEO Andy Jassey har for nyligt sagt dette om kode-produktivitet med LLM’er:

“Den gennemsnitlige tid det tager at opgradere en Java17-applikation er gået fra noget, der lignede 50 udvikler-dage til nogle få timer”.

Google DeepMinds boss taler ud

Her er et virkeligt interessant interview med chefen for Google DeepMind.

Én af pointerne: At teste AI er ikke det samme som at teste software.

Software er deterministisk (du beder softwaren gøre det samme én gang til, og den giver dig samme resultat), mens Generativ AI kan finde på noget nyt hver gang, og således er mere “probabilistic” end deterministisk.

It-testere kan få et meget mere interessant liv nu.

Og de vil være nødt til at bruge automatisering (og sikkert også AI) for at kunne teste ud i hjørnerne.

https://youtu.be/pZybROKrj2Q?si=rs4Azu7lEpbn1yAu

Fra proteiner til molekyler

DeepMind har frigivet version 3 af AlphaFold, og det er HELT vildt, hvad den allerede har leveret:

https://deepmind.google/technologies/alphafold/

Custom GPT med API-kald

Skulle I have lyst til at lave en “app”/GPT, der kalder nogle databaser og andre ting, men hidtil ikke har gjort det, fordi I ikke er kode-kyndige, så har Claus Nygaard gjort et hæderligt forsøg på at hjælpe jer med hans seneste nyhedsbrev på LinkedIn:

https://www.linkedin.com/pulse/019-byg-din-egen-ai-assistent-claus-nygaard-sdepf?utm_source=share&utm_medium=member_ios&utm_campaign=share_via

Når snobberne opdager, at pøblen bruger AI

En privilegeret, midaldrende, hvid mand skrev forleden dette:

“Jeg er så træt af at møde ChatGPT og andre ai-outputs i både opslag og som kommentarer. Det må seriøst stoppe nu - folk må få sig en prompte-klub, hvor de kan spille ai med hinanden i stedet for at spilde andre menneskers tid med sådan noget ai-crap! I kører debatten ud på et total sidespor og fjerner hele formålet med et sociale medier.

Jeg støder oftere og oftere på opslag og kommentarer, som er skrevet på en så mekanisk, tynd og uinspirerende måde spyttet ud af en intetsigende ai-genereret-maskine. Jeg vil høre andre folks holdninger og hvad der rør sig i deres sjæl og krop. Sgu da ikke, hvad en stor mængde data sansynliggører, hvad er det mest rigtige.

Ai er en overspringshandling for at tænke sine egne, originale tanker med et bidrag til menneskeheden. Det er som om at en stor del af befolkningen har misset denne pointe med ai i et forsøg på at udspille menneskeheden og de sociale relationer.

Og nej, ai i sig selv er ikke ubrugeligt - men brug det rigtigt!

Nå, men til alle jer andre, må I få en god fredag

Man får jo et chok

Jeg svarede, at de fleste får et chok, fordi AI konfronterer dem med sig selv og deres medmennesker.

Thi man skal se på AI som et menneske, ikke et stykke software.

Software kan det samme igen og igen, og kan traces med hensyn til præcist, hvad den gør og hvorfor. Måske med undtagelse af visse ting hos Skat(joke!).

Men AI skal man tænke på som et menneske. Nogle gange et klogt menneske med stor visdom, andre gange som en HumBas’er fra RUC, der pludselig vil være it-projektleder.

AI er en kæmpe equalizer, der lukker hullet mellem gode og middelmådige.

Nogle forsøg lavet af Boston Consulting Group viste, at de middelgode ved hjælp af AI kunne mindske forskellen på de bedste og de middelmådige til kun fire procent.

De middelmådige/almindelige mennesker er dem, der har størst fordel af AI.

AI er den første revolutionerende teknologi, der primært gavner dem, der er nederst, og truer dem med de bedste uddannelser, de mest kreative jobs og de højeste lønninger..

Det er et ufatteligt magtfuldt hjælpemiddel for de arme masser, fattigrøve og folk, der ikke elsker at skrive alt for lange essays om Heideggers syn på Marx ift animalisme eller måske bare minimalisme.

Og dét kan den privilegerede klasse ikke lide. Men de kan ikke stoppe det.

De fjollede arbejdspladser, der har forbudt anvendelsen af ChatGPT har måske, og måske ikke, opdaget, at deres medarbejdere pludselig bruger mobilen mere end før (tøhø).

Billig morskab: Microsoft og ny direktør
Generativ AI er jo bare en stor autocomplete, og den må efterhånden tro, at “får ny direktør” kommer efter ordet “Microsoft” i 99 procent af alle sætninger.

Næsten intet nyhedsbrev fra Computerworld er komplet uden et indlæg om en ny direktør eller direktion i Microsoft.

Det svarer til, at vi andre skifter underbukser, når vi møder på jobbet, lige før frokost og igen når vi tager hjem.

Microsoft Danmark må i sandhed være en dynamisk organisation. Eller også er der noget galt.

Nå, Men: Det var så det! I næste uge skal jeg nok tage fat i PostNord og andre hårde emner, som læserne har gjort mig opmærksom på. Skriv meget gerne til mig på mogensxy@gmail.com, hvis du gider. Jeg elsker at få mails fra læserne/lytterne.

PS: Best practices
Jeg har altid hadet begrebet best practices. Og det dukker hele tiden op i nye forklædninger.

Jeg hader det nok mest, fordi der er SÅ mange BP’er, de er SÅ forskellige og alle lyve-/drømmebiksene (konsulenthusene) elsker dem, fordi de både kan se kloge ud og ikke vide en dyt, når de bruger BP-begrebet.

Min gamle, kloge ven (og medlem af The OakTable Network) Mark Farnham (følg ham eventuelt på LinkedIn) har formuleret følgende lov:

Farnham's paradox of Best Practices:
The only Best Practice is to not call anything a Best Practice.

Det er da godt, ikke?

Nå, men engang da Gunnar fra Miracle Island og jeg var til Oracle World i San Francisco - og muligvis havde drukket en øl nede på Thirsty Bear - opdagede vi, at alle, der brugte “best practice” i deres foredragstitel, fik lov at optræde.

Så vi lavede lidt statistik på alle foredragene, der heldigvis var tilgængelige i elektrisk form.

Vi talte med andre ord “best practice”i samtlige abstracts.

Det blev til 1.200+ BP’er, hvilket ledte til konklusionen, at der måtte være nogle Bestest Best Practices (BBP’er). Men måske er Farnhams sandhed den eneste rigtige BBP.

Der gik nogle år (det gør der jo tit), og så skrev en medarbejder til mig, at der nu ENDELIG var kommet en bog, der dokumenterede det åbenlyse:

“Best Practices Are Stupid” af Stephen Shapiro

https://stephenshapiro.com/books/best-practices-stupid/

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.