Vores cybersikkerhedsuddannelser bør følge mere med tiden

Danske virksomheder skriger på dygtige cybersikkerhedsfolk, og fra flere sider bliver der nu lanceret nye uddannelser på området. Men der er noget galt: De skuer ikke fremad. Tekniske discipliner fylder for meget, mens fx compliance, ledelse og projektstyring fylder for lidt. Det afspejler ikke de behov, som færdiguddannede sikkerhedsfolk vil blive mødt med ude i erhvervslivet.

Artikel top billede

Ved en fejl havde Computerworld fået tilsendt en forkert version af denne klumme. Dette er den opdaterede tekst.

Hvis man spørger folk på gaden, hvad cybersikkerhed handler om, svarer de fleste nok noget om computere, netværk eller hacking. Det vil sige: Noget teknisk.

Det er lidt det samme indtryk man får, hvis man kigger på tværs af de nye, danske uddannelser i cybersikkerhed – de er også stærkt domineret af teknik.

Tekniske færdigheder er naturligvis vigtige: Firewalls skal konfigureres, servere skal opdateres og sårbarheder forsvinder ikke af sig selv. Men – og det er et stort men – i dag kræver de fleste cybersikkerhedsjob langt mere end blot tekniske kompetencer. Hvad med compliance? Risikostyring? Ledelse? Projektstyring? Forandringsledelse? Opbygning af brugerkompetencer?

For nylig udgav PwC sin årlige cybercrime-rapport. Her blev 463 topledere og sikkerhedschefer spurgt om, hvilke sikkerhedsinvesteringer de vil prioritere højest i 2025. De tre topscorer var:

1. Awareness-træning (49 %)
2. Metodeforankring (41 %)
3. Beredskab (41 %)

Først på fjerde- og femtepladsen kom identitets- og adgangsstyring samt netværkssegmentering. Det tegner et meget klart billede af, at moderne cybersikkerhed handler lige så meget om menneskelig adfærd som teknik.

En halv uddannelse er ikke nok

Alligevel lader de fleste nye uddannelsesprogrammer til at bygge på en tankemodel, som i udpræget grad prioriterer tekniske færdigheder på bekostning af mere proces- og ledelsesbetonede kompetencer.

Man mærker en stemning af, at nu skal der uddannes sikkerhedsfolk, så nu skal der fart på teknikken.

Lidt groft sagt er der tale om halve uddannelser. Eller i al fald uddannelser som primært skaber tekniske specialister, der måske nok har lært at fejlfinde systemer, men som ikke er klædt på til at navigere i de komplekse realiteter, moderne organisationer står overfor.

Mange vil heller ikke være rustet til at lede tværfaglige teams eller til at håndtere de menneskelige faktorer, der ofte ligger bag alvorlige brud på sikkerheden.

Det bliver værre frem mod 2030

Hvis vi fortsætter på den kurs, hvem skal så udfylde de job, der kræver en bredere palette af kompetencer? Og hvordan løser vi så talentmanglen i en branche, der har behov for meget mere end tekniske specialister?

Hvis nogen tror, at den akutte mangel på kompetente sikkerhedsfolk ikke kan blive værre, end den er nu, så bare vent til om fem år. Der er rigtig meget på spil, og ikke ret meget tid til at finde en mere realistisk balance.

Tid til at tænke større

Vi bliver nødt til i en fart at gøre op med den forældede betragtning, at cybersikkerhed primært handler om teknik. Min anbefaling er at hente inspiration fra andre brancher, hvor der er sket en lignende differentiering med henblik på at udvikle de kompetencer, der rent faktisk er og bliver behov for.

Ikke forstået som en skarp opdeling i teknikere og humanister, men som en generelt mere balanceret tilgang til vores cybersikkerhedsuddannelser.

Hvad med fx at kigge nærmere på de erfaringer, som luftfartsindustrien har opbygget gennem årtier i forhold til deres sikkerhedskultur og -metoder? Eller hvad med at hente meget mere inspiration fra eksisterende viden fra uddannelser inden for organisationskultur og forandringsledelse?

Det er oven i købet uddannelser, der allerede tilbydes på de selvsamme institutioner, der i dag udvikler halve uddannelser i cybersikkerhed.

Det er på tide, vi går direkte efter at uddanner fremtidens sikkerhedsfolk til at varetage de roller, vores samfund og erhvervsliv rent faktisk har brug for – og ikke kun til de job, vi plejede at have.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job