Danmarks fem dygtigste CIO'er er enige: Det er blevet lettere at hyre de rigtige it-professionelle

Årets CIO 2025: I løbet af det seneste halve til hele år er adgangen til dygtige it-kompetencer blevet lettere, lyder det samstemmende fra de fem nominerede til Årets CIO 2025. Dog er der stadig visse positioner, som er tæt på umulige at besætte.

Artikel top billede

De fem nominerede til titlen som Årets CIO 2025. Fra Venstre: David Walmsley, Ludovic Tranholm Otterbein, Carina Harders, Heidi Torm og Claus Birkholm. (Foto: Mikael Rieck / Mikael Rieck) (Foto: Mikael Rieck / Mikael Rieck)

Er kurven ved at knække, så dygtige it-professionelle fremover bliver mindre svære at få i nettet?

Mere og mere tyder på det. Computerworld kunne for nyligt berette, at forventingen til lønstigninger blandt danske it-ansatte er en hel del lavere i år end sidste år.

Samtidig peger en rundspørge til fem af de allerskarpeste chief information officers (CIO'er) i landets virksomheder nu på, at adgangen til at hyre de bedste it-kompetencer er blevet bedre i løbet af de seneste 6-12 måneder.

Fire af de fem siger samstemmende, at det enten er blevet lettere eller snart bliver lettere at rekruttere it-professionelle. Mens den femte, Heidi Torm, ikke har haft erfaring med it-rekruttering som værende et problem.

De allerdygtigste it-specialister på visse felter er dog fortsat lige så lette at indfange som enhjørninger, for at bruge en vending fra en af de fem top-CIO'er.

Kåringen af Årets CIO 2025 løb i øvrigt af stablen tirsdag den 3. juni med Claus Birkholm fra de rådgivende ingeniørvirksomhed Niras som vinder.

Hver af de fem nominerede til titlen svarede forud for kåringen på spørgsmålet:

Kan du genkende, at det er blevet lettere at rekruttere it-professionelle?

Ludovic Tranholm Otterbein, Zealand Pharma:

”Det er blevet klart lettere. Der er sket en komplet forandring for os på grund af den økonomiske sikkerhed, der ligger i vores forsknings- og udviklingsmæssige succeser samt nye strategiske partnerskaber. Folk ser Zealand Pharma på en anden måde nu," siger Ludovic Tranholm Otterbein, som er VP, head of It i Zealand Pharma.

Zealand Pharma er aktiv på LinkedIn og poster om blandt andet sin it-transformation. Det er med til at brande virksomheden mere som it-arbejdsgiver for at tiltrække talenter, påpeger han.

”Inden for visse it-områder er det dog stadig udfordrende at finde de rette talenter. Markedet er særligt presset, når det kommer til specialiserede kompetencer."

Claus Birkholm, Niras:

”Jeg synes, vi har fået rigtig god respons på de stillinger, vi har lagt ud. Det håber jeg da også skyldes, at Niras med årene, og efterhånden som vi er vokset, har fået et godt navn i markedet. Det er ikke sådan, at vi bruger headhuntere for at skulle lukke stillinger, men vi har stor gavn af vores interne talent aquisition team.”

David Walmsley, Pandora:

De seneste år har ifølge siger Pandoras chief digital og technology officer, David Walmsley, været økonomisk udfordrende i flere lande, hvilket har givet Pandora bedre muligheder for at tiltrække dygtige talenter udefra.

Men det er mindst lige så vigtigt for Pandora at udvikle egne medarbejdere og skabe klare karriereveje internt. Det har man arbejdet målrettet med, og nu er indsatsen ved at bære frugt.

”300 af vores fastansatte tech-folk er i Danmark, mens 300 andre arbejder på øvrige lokaliteter som Warszawa og Thailand. Så vi har forskellige centre, hvilket hjælper med at kunne rekruttere de rigtige folk. Det er en multicenter-strategi.”

Man har et data science team i London, så man kan tilgå et andet økosystem af den type folk dér, end hvad der er muligt kan i København.

"Vi kender jo nærmest alle sikkerheds-arkitekter i Danmark," siger David Walmsley og tilføjer, at Pandoras tech-afdeling via bureauer kan indhente visse skills, når der er brug for dem.

Én særlig type it-ansat er dog mere end vanskelig at opdrive:

”Enhjørninge-roller så som AI-arkitekt er næsten komisk at prøve at rekruttere.”

Ifølge David Walmsley spiller Pandoras brand og historie en vigtig rolle i rekrutteringen.

"Vi vil gerne have, at folk ætnker: 'Jeg vidste godt, at Pandora laver smykker, men jeg anede ikke, at de også laver så mange spændende ting med teknologi'. Vi har fokus på, hvad der er vigtigt for vores udviklere. De skal ikke føle, at de træder ind i en tung og uoverskuelig organisation, men i et miljø, der forstår og værdsætter teknologi. Vi vil gerne signalere, at hvis du er lidt af en nørd, er du kommet til det rette sted. Her handler det om at have en mentalitet, hvor man forstår, hvordan teknologi kan skabe værdi for vores kunder," siger han.

Carina Harders, Lantmännen-Unibake:

”Jeg tror, at det bliver lettere at rekruttere i den periode, som kommer nu. Der er en usikkerhed i markedet, og ikke mindst konsulenthusene kan mærke det. Selv om it-branchen siges stadig at være i vækst, mærker konsulenthusene det nok først, for man skærer ned på eksterne udgifter før interne,” siger Carina Harders, CIO i Lantmännen-Unibake.

Hun kan mærke, at det allerede er blevet lidt lettere at hyre dygtige it-folk i udlandet. Lantmännen-Unibake har lavet et lille team i Polen, og det virker ifølge hende som om, at det er blevet lidt lettere at finde it-folk der i det seneste halve års tid.

”Det har dog til tider været svært at rekruttere, siden jeg startede i 2020. Da var vi 25, og vi har øget det til 65 ansatte for at styrke vores kapabiliteter og få de kompetencer internt, som skal til i en moderne it-organisation. Det var også en af grundene til, at vi skabte teamet i Polen,” fastslår Carina Harders.

Heidi Torm, LB Forsikring:

LB Forsikrings CIO, Heidi Torm, har ikke oplevet, at rekruttering er en svær opgave på hverken hendes tidligere eller nuværende arbejdsplads.

"Det kan det dog være enkelte specialistområder så som CRM-systemer eller cloud-ressourcer, men jeg har ikke oplevet det som en generel problemstilling. Vi får fint med ansøgere, og jeg oplever ikke et billede, som har ændret sig markant," siger Heidi Torm.

”Den finansielle sektor er generelt attraktiv for it-specialister. Vi har gode arbejdsforhold, meget teknologi og en høj grad af kobling mellem teknologi og produkt. Så vi får nok mange ansøgere generelt,” siger hun.

Mere om samme emne

Csis Security Group A/S

Product Marketing Manager

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til Digital og Operativ Transformation

Københavnsområdet

Danoffice IT

IT-supporter

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

Mia Vang Petersen

Norriq Danmark A/S

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S