Nomineret til Årets CIO 2025: Sådan har CIO Claus Birkholm rullet AI ud i Niras med stor succes

Årets CIO 2025: Niras-CIO Claus Birkholm ventede med at udrulle kunstig intelligens i hele den rådgivende ingeniørvirksomhed, til han var sikker på, at de ansatte ville få en god oplevelse. Det havde kandidaten til prisen som Årets CIO 2025 en rigtigt god grund til.

Artikel top billede

(Foto: Niras)

Dygtige ingeniører er en mangelvare. Så når de samtidig er en virksomheds råstof, må man gå langt for at tiltrække dem.

Derfor går Chief Information Officer (CIO) i Niras, Claus Birkholm, målrettet efter at gøre hverdagen så interessant og indholdsrig som muligt for den rådgivende ingeniørvirksomheds kvikke hoveder.

I en virksomhed med videnstunge processer og masser af dokumentskrivning kommer generativ AI derfor nærmest som en tjener sendt fra himmelen.

"Da AI kom frem, og det blev synligt, at man kan optimere nogle af de administrative opgaver med den teknologi, var det oplagt, at vi skulle kaste os over den,” siger Claus Birkholm i et interview med Computerworld i anledning af hans nominering som en af de fem kandidater til titlen som Årets CIO 2025.

Så nu kan ansatte i Niras, herunder ingeniørerne, slippe for trivielle opgaver som at skrive mødereferater, resumere lange tekster og finde dokumenter med mere. Den slags kan ChatGPT Team eller Copilot klare for dem.

Claus Birkholm havde dog gennemskuet, at generativ AI næppe ville levere 100 procent perfekt fra dag et. Så i begyndelsen af projektet bredte man kun AI-hjælpemidlerne ud til en lille gruppe af it-ansatte og ”first movers” fra forretningen, som testede og fandt brugbare use cases for værktøjerne i et Niras-setup.

”Hvis man først har givet folk en dårlig oplevelse med en teknologi, kan det være svært at få dem tilbage til den senere,” siger han.

Det viste sig at være en god strategi at holde forsøgene med den kunstige intelligens internt og til udvalgte testpersoner frem til september sidste år. Siden it-afdelingen meldte ud, at nu ville AI-funktionerne kunne benyttes bredt i forretningen, og der var adgang til Niras-tilpassede trænings-sessioner og use cases, er antallet af brugere steget med cirka 100 hver måned.

Nu benytter 1.000 af Niras’ 3.300 ansatte værktøjerne.

”Det er faktisk en ret stor andel,” noterer virksomhedens CIO med en vis tilfredshed i stemmen.

10 procents forbedring kan mærkes

Han og Niras’ digitale strategigruppe (NDS) medvirker til at danne erfaringsnetværk i hver af de syv forretningssektorer i den rådgivende ingeniørvirksomhed. Gode erfaringer deles yderligere i et netværk på tværs af sektorerne, og der laves workshops understøttet af NDS og it.

De 1.000 brugere af Copilot og ChatGPT udgør dog kun den ene halvdel af det samlede AI-sats i Niras. Den anden del består af egenudviklede chatbots, som letter især fremsøgningen af tidligere tilbud, referencer og CV, hvilket giver værdifulde input til tilbudskrivningen.

Den opgave bruger rådgivende ingeniører ”ufattelig mange ikke-fakturer-bare timer på”, som Claus Birkholm formulerer det, så selv en forbedring på 10 procent er mærkbar.

Der er endda delopgaver som flytning af CV’er mellem forskellige templates, hvor potentialet for tidsbesparelser er over 50 procent.

”Botten bygger på en Azure-standardmodel, som kigger direkte ned i vores SharePoint-miljø og henter dokumenterne, således at de ikke skal flyttes, men blot ”tagges” for at være brugbare for en eller flere bots. Den indekserer informationerne og opdaterer dagligt, hvilket vi har investeret mange kræfter i at få den til.”

Helt overordnet har Claus Birkholm et stærkt fokus på at fastholde en simpel it-arkitektur i en virksomhed, som løbende køber andre virksomheder op.

Et eksempel er et tysk firma med cirka 100 ansatte, som blev onboardet i weekenden inden, Computerworld taler med Niras-CIO’en.

I et lignende nyligt tilfælde skete onboardingen meget kort tid efter overtagelsesdagen til trods for, at det var en carve out, hvor den opkøbte virksomhed intet have, hvis Claus Birkholm og hans folk ikke var klart med alt fra pc’ere, tilkoblet infrastruktur og al software.

”Det er vigtigt for den simple it-arkitekturs skyld, at vi hurtigt får onboardet opkøbte virksomheders projekter til vores it-miljø. Så undgår vi de her øer af forskellige setup.”

Konkret foregår onboardingen ved, at et team af it-ansatte fra Niras lægger virksomhedens image ned på alle de nye kollegaers pc'er på de nye lokationer, samt flytter alle projekter og øvrige data i Niras SharePoint med mere.

Motiverer med slik og gaver

Claus Birkholm tøver ikke med at betegne sig selv som en leder, der motiveres af at få resultater i hus. Det afspejler sig i den måde, som han søger at motivere sine medarbejdere.

”Jeg tror ikke på det med at lave kæmpe, forkromede lang skriv, som er forældede, inden man når at se sig om. Mine team-ledere ser på, hvad de vil nå især i det kommende år. Så prøver jeg egentlig bare at give dem en god frihed til at eksekvere samt opbakning, når der er behov for det.”

Han sørger for, at alle har samme mål. Desuden holder man hver måned en fejring over de bedste resultater, hvor alle teams bliver hørt om, hvad de har leveret i den forgangne måned.

Hen mod slutningen af hvert år kører han en to-måneders milestone-hunt, hvor han beder hver teamleder om at melde 5-10 mål ind, der skal nås inden afslutningen af året.

”Nogle gange kan de ikke helt styre sig. Så vil de gerne nå lidt flere ting, inden vi går på juleferie.”

Målene kører som et slideshow på en infoskærm. Efterhånden, som de tikker ind, krydser CIO’en dem af. Et vist antal opfyldte milepæle plejer at udløse gaver, slik eller islagkage.

Mellem jul og nytår skriver han en personlig nytårshilsen til hvert medlem af lederteamet – hvilket en nu tidligere leder for nylig gjorde ham opmærksom på, at han savnede på sin nye arbejdsplads.

Her er listen med de tidligere års vindere af Årets CIO i Danmark

Læs om CIO'erne og deres arbejde herunder:

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S