De rigeste milliardærer i USA har haft et svimlende godt år.
I løbet af de seneste 12 måneder er de ti rigeste amerikaneres formuer vokset med samlet 365 milliarder dollar – svarende til godt 2.532 milliarder kroner.
Det viser en ny analyse fra Oxfam, omtalt af CNN Business.
Den suverænt største enkeltvinder er Tesla-stifter og CEO Elon Musk, der alene har set sin formue vokse med 186 milliarder dollar det seneste år – næsten halvdelen af den samlede vækst blandt USA’s ti rigeste.
Elon Musk nævnes som den mest oplagte kandidat til at blive verdens første dollar-billiardær.
Men han er langt fra alene.
Meta-stifter Mark Zuckerberg har fået 38,7 milliarder dollar ekstra på kontoen, mens Amazons Jeff Bezos og Oracles Larry Ellison også har oplevet markante stigninger. Googles Larry Page ligger en smule lavere i årets opgørelse, men er stadig blandt verdens absolut rigeste.
Google-medstifter Sergey Brin samt tidligere Microsoft-topchef Steve Ballmer er også på listen over de ti rigeste amerikanere.
De eneste tre på listen, der ikke er direkte involveret i tech, er investeringsmogul Warren Buffett samt Walmart-arvingerne Rob og Jim Walton – som alle også har set deres formuer vokse betragteligt.
Uligheden vil formentlig stige endnu mere
Ifølge Oxfams beregninger ville det tage 726.000 år for ti gennemsnitlige amerikanere at tjene det samme, som USA’s ti rigeste har tjent på blot ét år.
“Milliardærformuer er steget astronomisk, mens mange almindelige borgere kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen,” siger Rebecca Riddell fra Oxfam America i rapporten.
Oxfam advarer om, at den nuværende amerikanske skattepolitik forværrer uligheden i landet.
Organisationen foreslår, at en beskeden rigdomsskat på blot tre procent på formuer over én milliard dollar kunne indbringe 50 milliarder dollar – alene fra USA’s ti rigeste. Det svarer til ét års fødevarehjælp til 22,5 millioner mennesker.
På trods af den voksende ulighed er en ny skattepakke netop nu til behandling i Repræsentanternes Hus. Pakken, som er en central del af tidligere præsident Donald Trumps økonomiske plan, vil ifølge kritikere først og fremmest komme de rigeste til gode.
Samtidig advarer økonomer om, at reformen kan øge USA’s allerede massive statsunderskud.
Skattepakken kan nemlig koste op mod 5.200 milliarder dollar over ti år, hvis de midlertidige skattenedsættelser gøres permanente, skriver ifølge CBS Business.