Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vi starter denne smukke fredag med et grineflip anno 2011, så vi kan komme i gang: Miracle-direktør i grineflip
Det er knap 14 år siden nu, og IT-udgifterne stiger fortsat år for år på trods af, at der hele tiden kommer nye, fancy dimser til i teknologi-stakken, der gratis og næsten gratis kan gøre en masse dyre ting og konsulenter overflødige. Det er da pudsigt.
Nå, vi skal videre, så vi kan holde weekend. Sonja og jeg tager både hendes mor og Tante Grethe med til Bornholm i morgen, så de kan opleve Folkemødet i næste uge, og ellers skal vi da bare nyde at være i Svaneke Bryghus’ hjemland og som altid vil jeg besøge mindesmærket for de faldne, russiske soldater fra deres 1-årige besættelse 1945-46, hvor et par håndfulde af dem døde ved druk(ning).
Ingen trampolin-demo!
Jeg har kun hørt fra Bornholms Politi vedr. min lovligt anmeldte demonstration til Folkemødet, der involverer en havetrampolin holdt oppe af oppustede vinposer, for symbolsk at protestere mod Forsvarets tilstand, én gang (for at få nogle detaljer), og så har der været radiotavshed siden, så jeg må nok opgive projektet.
Men lad os lige først få suppleret noget, jeg skrev sidst, nemlig “Det er for nemt at lade ChatGPT skrive om Trumps seneste indfald, udfald, frafald, bortfald og affald.” - det har fået læser K til tasterne, og han skriver: “I listen over Trumps seneste… mangler du forfald, nedfald og henfald. For os andre bliver det modfald (som i modfalden)…”. Tak til den gode, opmærksomme læser.
Til sagen: Jeg VED bare, at det bliver en solrig og dejlig weekend, og derfor har jeg valgt at bringe to grundige, nærmest “Deep Research”-agtige, skrivelser denne gang, nemlig en briefing om Estlands digitale rejse og rejsning OG det seneste twist i det uendelige gyser-/spændings-univers, der hedder kommunal EDB.
Til sidst afrunder vi med endnu et SKØNT og morsomt rant fra LinkedIns nye AI-antihelt Søren og et PS om datahandel på den fede måde.
Estlands digitale rejse
Estland er 1,4 mio indbyggere fordelt på 45.000 km2 (Danmark er 6 mio og 43.000), en tredjedel af det er sump, hvor man ind imellem finder gamle, sovjetiske kampvogne og andet godt fra krigens tid. Så der er plads nok, og det er godt, for estere beskrives af folk derovre som “de stille finner”, og dét siger alligevel noget.
Mange tror, at Estland digitaliserede alt og alle, da russerne endelig var skredet efter 50 års terror, fordi de kunne og var tech-liderlige. Men de gjorde det, fordi de ingen penge havde. Hvis der havde været penge nok var de sædvanlige fat cats og gamle, triste politikere kommet til ligesom alle andre steder og havde kunnet fastholde de gamle, ineffektive måder at gøre tingene på, ligesom vi har set det i Ungarn, IBM og nogle få, offentlige, danske virksomheder gennem tiden.
De ansatte i private bikse og de embedsmænd i det offentlige, der har idéerne til - og måske endda foreslår - enkle, simple, kundevenlige og billige løsninger og produkter kommer ALDRIG til fadet de steder, der har det finansielt fedt. Der sidder for mange i gode stillinger, der får en høj løn for at lege Admiralen på Pinafore.
Først når landets eller virksomhedens eksistens er truet på livet, sker der noget, men ofte for sent. Da der ENDELIG kom en Saab-model, hvor der var benplads til voksne på bagsædet, vidste jeg, at nu var det sidste udkald, og ganske rigtigt - kort efter var de historie, og selv de mange modeller på Saab-museet blev solgt. Microsoft prøvede (for sent) at gøre noget ved deres Windows-OS til deres mobiler. Nokia lavede en god telefon a la iPhonen lige før de gik hårdt ned med deres MEGET bureaukratiske organisation, der havde ni lag i org-chartet.
Men tilbage til Estland:
Først og fremmest var de “heldige”, at de var så meget på røven efter mange år med socialismens velsignelser (man kan stadig se det på nogle af bygningerne i Tallinn, hvis ingen endnu har haft penge til at istandsætte dem), at de unge ingeniører og dataloger kom til fadet og byggede noget nyt og effektivt op fra bunden.
Deres første premierminister var heldigvis både ung og ingeniør, og vidste noget konkret om IT - det er da sjovt at tænke på, når vi ser på vores eget Folketing og regering. De var ikke bange for computere og de var piskede til at lave digitale løsninger baseret på det billigst mulige software.
Fun Fact: Deres EPJ-system kostede lidt over 10 Euro per indbygger, hvoraf de 7 var EU-tilskud og resten kom fra effektiviseringer på hospitalerne. Det var fra starten bygget til HELE landet, var baseret på open source - og bruges af alle læger og hospitaler den dag i dag. Imagine.
Det lykkelige cyberangreb
Dernæst var de så “heldige”, at russerne lagde dem HELT ned i et par uger med et massivt cyberangreb omkring 2007/8, hvilket tvang dem til at hærde hele den digitale infrastruktur (som så i øvrigt har fungeret fint siden), lave digitale ambassader, hvor de opbevarer den daglige backup af deres land, med mere.
Færøerne har i øvrigt adopteret det X-road-software de udviklede i den anledning (open source).
Taavi Kotka sagde engang til mig og Lars Frelle, at han ville ønske for Danmark, at vi også blev udsat for sådan et angreb, for først da ville vi gøre noget ved det og fremtidssikre vores digitale infrastruktur. Jeg håber Taavi har forståelse for, at vi i stedet for at gøre noget har valgt at skrive rigtigt mange dokumenter i anledning af GPDR, NIS2, AI Act, DMA, osv. ad nauseam.
På grund af deres hærdede, digitale infrastruktur har Estland også sikre, digitale folkeafstemninger, og man kan stemme lige så mange gange man vil til det samme valg - kun den sidste tæller - så man slipper udenom Daddy’s forsøg på at tvinge unge kvinder til at stemme på farmands favorit.
De har i øvrigt en ret sjov våbenlovgivning: Man kan relativt nemt få tilladelse til at have en pistol, men hvis den bliver stjålet fra ens hjem og anvendt til at skyde en person eller røve en bank, så er det én selv, der hænger på den. Så ikke ret mange gider have en pistol liggende derhjemme.
Små virksomheder kan få en bankkonto!
Det er også nemt at lave en virksomhed. Hvis den ikke håndterer kontanter, kan man vælge at sætte et flueben ved, at staten må trække oplysninger fra ens bankkonto (og ja! Man kan bare få sådan én, hvilket man ikke kan i Danmark trods lovkrav til bankerne om, at de SKAL sørge for det), og så er revisionen og indberetninger til det offentlige (Skat, etc.) bare noget, der sker automatisk.
Én revisor i Estland (altså én person) har typisk 5000 kunder af samme grund.
Og apropos udbyttesagen, momskarruseller, og alt det dér: Taavi fixede moms-snyd på en weekend ved at kode en slags “dobbelt bogholderi”, hvilket havde den uforudsete side-effekt, at man nu kan følge flowet af goods & services meget mere real-time-agtigt end før. Herhjemme udsender Danmarks Statistik en masse spørgeskemaer året rundt.
Jeg, en E-borger
Og så er der jo e-borgerskabet. Jeg er f.eks. e-borger derovre og kan oprette virksomheder gratis indenfor EU, hvis jeg måtte for Sonja. Det kostede mig 100 Euro i sin tid, og efter et check hos Interpol blev jeg inviteret ind til deres konsulat og fik mit chip-id-kort, mine to PIN-koder og verdens mindste USB-kortlæser, og så var jeg i gang.
Nej, jeg kan ikke stemme ved deres valg ☺️. For at blive rigtig borger skal man blandt andet kunne tale estisk, og det har jeg ikke lige haft tid til at lære. Måske jeg skulle lave mig en hyggeprompt i ChatGPT til formålet¨, mens jeg er på Bornholm.
Men vigtigst af alt: Som (rigtig) borger i Estland kan man til enhver tid se, hvilken offentligt ansat, der har kigget i hvilke af ens oplysninger. Det var nødvendigt, forudså de dengang de lavede digitaliseringen, hvis borgerne skulle have tillid til staten. Imagine.
Men jeg ved det jo godt. Vi danskere kan intet lære af esterne, og da SLET ikke nu, hvor de vil give alle skolebørnene en AI-tutor. Vore problemer er unikke og vi har alligevel - hver for sig i hver eneste af de 100 kommuner og 100 styrelser/ministerier - udtænkt unikke og virkeligt smarte løsninger på de samme, men unikke!, udfordringer.
Som en forsker sagde for snart 20 år siden til et foredrag: “I Danmark har vi ikke ét offentligt system, men 200”.
Og dét bringer os til det næste emne:
KL skal nu lave fælleskommunale IT-centre
Altså ikke ét fælles center, men selvfølgelig ét per region, så vi - i vores mikro-land - kan stå med fire vidt forskellige setups. I love it. Vi gør det jo også, fordi vi kan. Råderummet, I ved. Det er diversitet på dagligdags hyggeplan, som man næsten ikke kan betale sig fra… om jeg så må sige.
Finansministeriet har naturligvis lavet det som en spareøvelse, selvom det handler om at få øget cybersikkerheden. “Effektivitetsgevinsterne” (dvs. fyringerne) kan kommunerne proppe i egen lomme. Eller noget.
Man lavede engang, i tidens løb, noget, man kaldte Kommunedata, der skulle lave og drive fælles-kommunale EDB-systemer. Det startede godt, men blev helt usædvanligt stort og bureaukratisk og dyrt, dumt og dårligt. Så man omdøbte det til KMD og lavede et mærkeligt logo - dog uden, at det havde den forventede, magiske effekt.
Dengang jeg bød 4 mia for KMD
Meeen - så solgte man det til nogle kapital-bikse for fire mia. Jeg bød faktisk fire mia. på det (jeg havde insiderviden om, hvad KL ønskede) men måtte se mig slået af dem, der forstod Finansministeriets tankegang og Poul Nyrups rænkespil ift. hans elskede ATP. Det var sjove tider.
Jeg tror ikke én eneste dansker i dag ved, hvad pokker KMD laver i dag. Der er noget med skiftende direktører, men ellers?
Jeg er spændt på, hvad de fire regioner ender med at gøre med de fire datacentre i det nye KL-setup. Der ER jo også Kombit, som ingen aner, hvad laver. KMD, Kombit, KL - det kan kun gå godt og blive billigt, sikkert og effektivt.
Nå, men: Da vi havde amterne (først 13 af dem, senere ni), skulle de hver især lave hver deres EPJ-system, og dertil var man så pludselig også nødt til at lave et datawarehouse, der kunne samle lidt grundlæggende data fra de mange vidt forskellige systemer for eksempelvis at kunne se, om og hvor en dansker var indlagt på hospital.
Om lidt har vi fire regioner i stedet - med hvert sit system indenfor snart sagt alt. Hvis Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Sundbyerne og Indre By havde hvert deres brandvæsen eller politikorps ville der formentlig stadig være politikere, der pudsigt nok fik deres fede liv finansieret af netop den konstruktion, der ivrigt forsvarede og forklarede, hvorfor det var den bedste idé i hele Verden.
Vi ER nødt til at have vore helt egne løsninger. Da Alternativet skulle have en IT-politik, var jeg inviteret med til brainstorming-seancen hos PROSA, og dér var der kraftige røster fremme om, at Danmark skulle have sin egen Google og dybest set også sit eget internet.
Ligesom man visse steder også tænker, at en dansk sprogmodel, bygget med lidt sejlgarn og nogle tøjklemmer, er verdens bedste idé.
Næh, lad os lave en digital satsning (det kunne være Cloud eller hvad som helst) baseret på en sparemodel fra de internationalt anerkendte IT-specialister i Finansministeriet, blåstemplet af McKinsey og selvfinansieret vha. fyringer. Og ikke mindst en meget stor kontrol-gruppe ovenpå, bestående af den ypperste ekspertise indenfor kunsten at sidde og agere en mellemting mellem en bankmand og en jurist.
Og det bringer os til ugens lyspunkt:
AI, Ai, ai: Denne uges “De 300”-moment
Søren Christian Søndergaard Poulsen, der sagtens kunne lave en spin-off af Djøf Med Løgn, gav os i sidste uge på LinkedIn “The 300-moment” indenfor dansk AI, hvor han beskrev, hvordan 300 timers samlet AI-indsats for at levere en komplet løsning krævede mere end 300 timers udvalgsmøder mellem folk uden indsigt.
Nu har han slået til igen med endnu et opslag, der bare er genialt. Monty Python møder Kafka møder Catch-22 møder Østeuropa. Jeg bringer hans indlæg i sin helhed, hvilket det fortjener - og I er meget velkomne til at printe det ud og hænge det op rundt omkring i storrummene, mødelokalerne og kantinen:
Citat begynd:
Vi vil gerne være innovative… men først skal vi have godkendelse fra:
Styregruppen – som kun mødes én gang i kvartalet og starter hvert møde med at genbesøge formålet med gruppen.
Ledergruppen – hvor alle har forskellige definitioner måaf “innovation” og kun én tør sige det højt.
Kontrolgruppen – som har lavet en risikomatrix med 17 farver og konkluderer, at det sikreste er ikke at gøre noget.
Compliancegruppen – som først lige skal afvente fortolkning af EU AI Act, national implementering, og hvad Deloitte og Kromann Reumert synes.
Følgegruppen – som ikke har beslutningskompetence, men meget stærke holdninger.
Tværgående koordinationsgruppen – oprettet for at sikre synergi, men endte med at lamme alle beslutninger.
HR’s AI-adfærdsetiske principgruppe – som arbejder ud fra værdierne “respekt, omtanke og… vi vender tilbage.”
Data Governance Taskforce – som har sat sig for at finde ét fælles metadata-sprog og et data catalog. Inden 2030.
AI Center of Excellence – som er eksperter i AI, men aldrig får adgang til data eller budget.
Brand- og kommunikationsudvalget – som skal sikre, at AI ikke lyder for teknisk, for farligt eller for smart.
..Og hvis du stadig har mod på det efter godkendelsesrunden, skal du bare lige booke et møde med alle. I Outlook.
…AI skal frigive tid – så vi kan bruge den på flere møder om AI.
Citat slut.
Det var dét! Estland, KL/KMD/Kombit - og Sørens fantastiske AI-beretning. Mere kan I ikke ønske jer at fordøje på en weekend. Hold jer hydrerede. Jeg vil løfte en kold Svaneke Classic for jer, mens jeg griller ét eller andet og mindes Bornholms Værn, der faktisk kunne noget pre-WammenFindsen. God weekend!
PS: Nu kommer den frie datahandel!
Da GDPR blev lanceret i maj 2018 lancerede jeg også firmaet Datatrade, der ville lave et marked for personlige data, som man gerne ville dele mod betaling (eller af godgørenhed). Det gik ikke godt. Vi var (Too) Early Movers, tror jeg.
Men flere læsere (og folk, der var involveret i Datatrade) har sendt mig dette:
https://www.perplexity.ai/page/brazil-pilots-data-savings-acc-TI03i6tNTyiY3SzI4KVCgg
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.