Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Nørgaard: Den store angst for amerikansk big tech minder mig en del om 1970'ernes store skræmmescenarie

Klumme: At forsøge at droppe al amerikansk big tech vil uværgeligt ende dårligt, men heldigvis er der tale om noget, som er politisk korrekt, så det vil ende i den særlige kategori af ting, der VIRKELIGT var en stor succes og hurtigt blev droppet.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Ahhh, fredag igen. Og denne gang er det ikke den 13., så alt bliver godt.

I eftermiddag/aften har vi firma-sommerfest, og jeg planlægger selvfølgelig at køre hjem på el-cyklen, da temperaturen burde være fin nok på Amager Fælled, hvis jeg skulle have brug for et powernap på vejen.

Nå, til sagen: Vi skal lige gøre Folkemødet færdigt (omend jeg også skriver lidt om det næste gang), jeg skal lige udgyde noget om digital suverænitet (Del 1 og Del 2) både til Folkemødet og generelt, vi skal have nogle AI-observationer, og SÅ skal vi lige have lidt Carsberg-nyheder.

Og et langt PS, skrevet af ChatGPT, er med som bonus.

Lad os få den flyver ud på startbanen:

Folkemødet

Sidste uges klumme blev sendt fra Folkemødet fredag morgen, og derfor kunne jeg ikke fortælle så meget om andet end, hvad der foregik den første dag, torsdag.

Men fredag og lørdag var skam også livlige:

Der var jo Paludan, komplet med et meget lille telt og 20 stole nede i den ende af mødet, hvor de alternative behandlere holder til (det er sguda sjovt).

Hans slogan var, at alle ikke-hvide folk bare skulle smides hjem og hverken integreres eller assimileres.

Med den holdning kan man jo argumentere for, at han enten er en landsskadelig idiot eller et frelser. Under alle omstændigheder lød han selv hverken integreret eller assimileret.

Til et af hans åndssvage foredrag var 15 brune mænd (og bag dem 12 betjente, der var SÅ klar) mødt op.

Og eftersom der var 20 stole i lokalet, var situationen lidt anspændt. Alt gik dog godt, måske takket være de 12 “Jeg er parat”-betjente.

Men der skete jo også andet.

Digital suverænitet, del 1

Som I måske har bemærket i tidligere klummer, har jeg det lidt stramt med digital suverænitet, men ikke desto mindre arbejder decideret gode folk på det, og det er folk, som alle bør respektere og hjælpe, hvis de kan.

Det mener jeg. Ingen ironi på det punkt.

To af dem er Tobias Fonsmark fra Semaphor og Michael Ørnø fra Statens IT, som deltog i et panel på “IT-paratskibet”, som IT Brancheforeningen (ITB) under Dansk Erhverv havde lagt til kaj nede i havnen.

Tobias og Michael taler, så man kan forstå det.

De blev suppleret af en KL-mand, der var fyldt med sniksnak og ikke var til at vriste en eneste mening eller meningsfyldt sætning ud af - komplet spild af skatteborgernes penge at sende ham derover.

Der var også en ordstyrer, der målbart brugte mere taletid, end de tre panel-deltagere tilsammen fik lov til.

Han var en mand med en mission, nemlig at vise, hvor klog han var.

Men han var jo journalist og skulle lige nævne alle de artikler, som han overhovedet havde skrevet på Version2, og så kan alle “spørgsmål” jo hurtigt blive lange monologer afsluttet af et ikke-spørgsmål til panel-deltagerne.

Alle fire var selvfølgelig rørende enige om, at vi skal være fri fra Big Tech. Selvfølgelig.

Det var jo emnet. Det er det, man skal mene for tiden.

Og pengekassen står åben (“Køb, køb, køb”), så alle dansk-amerikanere, der ikke gider Trump og er flyttet tilbage til Dannevang, øjner muligheder og synes pludselig, at danskerne er MEGET kloge, hvilket vi SLET ikke kan stå for.

Vi er altid til fals for smiger og billig portvin, hvis nogen siger, at vi er de bedste i verden.

MEN: Digitaliseringsstyrelsen er med på at prøve en non-Microsoft-pc, en anden styrelse vil muligvis prøve en tilsvarende dims fra Statens IT, og under alle omstændigheder er det fedt at få prøvet det af.

Det VIL ende dårligt, men heldigvis er der tale om noget, som er politisk korrekt, så det vil ende i den særlige kategori af ting, der VIRKELIGT var en stor succes og hurtigt blev droppet.

Det talte jeg blandt andet om i et video-interview til AI-portalen, og ellers fik jeg mig en god samtale med en tidligere Version2-gut og mange andre i Sofie’s Garage. Mere om det sted næste gang.

F16-opvisningen torsdag havde åbenbart gjort nogle få folk nervøse på trods af det dannebrogs-mønster, der var på dem (der bliver sat Flykending på skemaet i skolen, når jeg bliver Diktator af Danmark), så F-35-demoen fredag blev annonceret på forhånd i alle højttalere.

Den viste smukt dens imponerende evne til at flyve langsomt (det er svært for et jagerfly, men en kæmpe fordel i luftkampe), og så vippede den med vingerne til hilsen og satte kursen mod Rusland, og vi så den ikke igen.

Siden Folkemødet har vi jo så også fundet ud af, at den ER præcis så god, som man tror, takket være Iran-balladen.

Baltic Liquorice

Det er klart, at øllerne kostede en del til Folkemødet. Sådan er det.

Og der er jo ingen, der forhindrer én i at medbringe sine egne øl og sin egen madpakke.

Men jeg er nødt til at gøre lidt reklame for Svaneke Bryghus: Mens de andre bryggerier ligger en smule oppe i den dyre ende, så formår de at have nogle OK priser: I supermarkedet i Pedersker koster tre af deres 50cl øl (Classic, IPA, whatever) i alt 60 kroner. Det er da ok.

Men deres totalt fantastiske Baltic Liquorice, som er min nye favorit, kostede trods alt 60 kroner for to flasker. Den ville jeg gerne have på hane hjemme i lejligheden, men Sonja siger nej.

Digital Suverænitet, del 2 - Make Morten Korch Great Again

Digital Suverænitet er den digitale variant af Dansk Fjollepartis og Trumps drøm om at vende tilbage til et samfund, hvor kornfede bondepiger iklædt tækkelige forklæder malker koen med blussende, røde kinder, og hvor far går i træsko hen til fabrikken hver morgen og bliver lukket ind ad porten på samme tid som alle de andre.

Det er en (smuk og romantisk) Morten Korch-fantasi.

Giga-angsten for Big Tech (US Style, vel at mærke, ikke EU-style) minder mig om 1970'ernes store skræmmescenarie, nemlig de multinationale selskaber.

Dengang fik de sædvanlige, assorterede, amerikanske forfattere og hele venstrefløjen gjort det til deres vigtigste felttog efter Vietnamkrigen og Verdensbank-demoerne.

De multinationale truede vores selvstændighed, vores velstand, og forresten også alt andet. Det var INTET godt at sige om dem.

Anthony Sampson skrev bogen The Seven Sisters : The Great Oil Companies and the World They Made om, hvordan olieselskaberne ville tjene alle pengene i hele verden, ødelægge alle demokratier, bestikke resten, og i øvrigt gøre alle mennesker til slaver, bare som en begyndelse.

Derefter ville det blive værre.

De multinationale var såmænd kun skyld i Alt Det Onde.

Det kommer næppe som en overraskelse for læserne, at Politiken og Information var meget med på den agenda. Det blev også hurtigt indarbejdet i de fleste undervisningstimer i Folkeskolen.

Men vi overlevede også det! Og den dag i dag eksisterer der mange multinationale selskaber. Faktisk synes vi nu allesammen, at det er fedt at Novo og Mærsk og Lego og Bestseller er multinationale.

“Multinational” er ikke længere et skældsord på venstrefløjen, fordi de faktisk gerne selv vil have nogle fede hævesænkebords-jobs netop dér, med arbejdsområder som kommunikation, governance eller andet halløj, som venstrefløjstyperne godt må tjene rigtigt meget på.

Hvorom alting er: Skrækken for multinationale selskaber er forsvundet på trods af, at vi stadig er dybt afhængige af dem. Det gik og går alligevel.

Det skal også nok gå med Big Tech og der vil sikkert i et stykke tid eksistere eksotiske hjørner af den offentlige administration, der bruger ikke-Microsoft-ting, og de vil så tiltrække dem, der vil væk fra streaming og tilbage til NAD-anlæg fra HiFi-klubben og de gode, gamle LP’er.

Jeg foreslår, at vi også giver dem IBM Kuglehovedskrivemaskiner for at være HELT sikre. Og en fax, så de også kan kommunikere med tyskerne.

Man kan også håbe på, at matrix-printerne får et comeback.

AI, Ai, ai

I betalingsversionen af ChatGPT fik vi for et par uger siden o3-Pro, som minder om en “lille” Deep Research, men så alligevel ikke.

Jeg har haft nogle overvejelser om, hvornår man skal bruge o3, o3-Pro og Deep Research, men som sædvanlig var løsningen at anvende Sonjas Første Jernlov (“Spørg den”), og det gjorde jeg forleden - dens svar var lidt forbløffende, imponerende og nyttigt - og ret langt og grundigt (surprise), så det er gengivet i mit PS til sidst.

Jeg håber det kan inspirere andre.

Fedt citat om ræsonnements-modeller og “meningsmotor”

Jeg faldt over en virkelig god forklaring på, hvordan o3 (ChatGPT) og 2.5 (Gemini) fungerer:

“Da store sprogmodeller (LLM’er) indførte teknikker som Chain-of-Thought i deres ræsonnerings­modeller, betød det i praksis, at man lagde en simulering af den menneskelige ”menings­motor” ind i selve modellen. Systemet læser din tekst (prompten) og giver et foreløbigt svar.

Derefter leder det efter de indvendinger, nogen kunne tænkes at fremføre imod svaret. Så søger det efter modargumenter til disse indvendinger – og fortsætter derfra.

De siger altså den slags ting, som mennesker typisk ville sige om dine beviser ud fra nogle givne normer.

Alt dette er selvfølgelig ”falsk” på den måde, at modellen ikke rigtigt tænker; men det viser sig at være en utrolig nyttig måde at simulere tankeprocesser på.

Det hjælper systemerne med at levere velbegrundede svar, selv om de teknisk set ikke ræsonnerer (ligesom klimamodeller kan simulere klimatiske udfald uden at frembringe vejret – det burde ikke være så svært at forstå!).”

Et EU-initiativ med Mistral

Der sker meget på AI-fronten.

Vi husker med glæde idéen om en dansk sprogmodel. Og Macron’s begejstring over, at Vive La France nu havde en biks, der havde lavet en LLM kaldet Mistral og ikke mindst “Le Chat”.

Well, forleden lancerede EU med stolthed nogle AI-hjælpemidler, som alle borgere kan bruge, og som baserer sig på eksempelvis en masse EU-oversættelser.

Flere kollegaer blev helt glade, for det kunne løse en masse problemer med GDPR, etc. Så jeg ville da straks prøve det.

Her er min opskrift på, hvordan I også kan prøve det:

Gå til https://language-tools.ec.europa.eu/ og registrer jer.

Nyd, at der kommer en mail med et link til at oprette et password, hvilket lykkes, og alt er godt.

Og SÅ fortæller de én, at man desværre ikke kan få adgang på det tidspunkt, og at man kan klikke på et link for at få en forklaring.

Når man så klikker på linket, kommer man simpelthen bare hen i selve manualen for dette geniale system.

Og selv om det altid er en god idé at læse manualen, så fører det overhovedet ingen steder hen, og man skal så selv finde ud af, hvad man skal gøre.

Efter tre runder i manegen opgav jeg lortet.

Hvorfor skal det så ofte være en B-holds-løsning, når den er europæisk, som en kollega sagde?

Og hvorfor er alle mulige - ellers kritiske og gode - mennesker villige til at leve med næsten hvad som helst, bare det er vores egen løsning og ikke Big Tech fra USA?

Jeg kan næsten ikke vente med at finde ud af, hvilket genialt pan-europæisk samarbejde, med en overvægt af Vive-la-France-franskmænd og Hold-Fast-i-Fax-tyskere, der erklærer, at NU er vi brudt igennem lydmuren.

NU skal de store, amerikanske tech-bikse lige se, hvordan vi SAGTENS kan lave vores egen løsning.

Det er da sjovt.

I stedet for “Tilbage til Fremtiden” er det “Fremad mod Fortiden”, a la Dansk Folkeparti, MAGA og, ja, digital suverænitet (undskyld!).

Og som de sagde i seneste udgave af DR-podcasten Prompt, så var deres forsøg på at bruge alternativer til Big Tech ikke faldet så heldigt ud.

Libreoffice er lavet af tyskere, hvilket selvfølgelig giver sig udslag i både brugervenlighed, utallige fede features og en dokumentation, der er supernem at gå til. Haha. Det var bare noget, som jeg skrev for sjov.

Den er super til fransk

Til gengæld er den højt besungne Mistral virkelig dårlig til dansk, men hamrende god til fransk.

Anyway, lad mig vide, om nogen af jer lykkes med den her EU-løsning, og hvad I har brugt den til.

Øl-nyt (Carlsbergs deroute, kapitel 42)

Jim (og jeg var venner alle daaaage) sendte mig dette citat fra JP:

“Jacob Aarup-Andersen kan ikke holde smilet tilbage, da han sidder i lyseblå skjorte og tager en tår af det festivalagtige ølkrus. Det er første gang, jeg smager den. Den kunne man godt blive afhængig af," udbryder han og indrømmer, at han ikke er nogen helt neutral smagsdommer.

Til gengæld kan Carlsbergs topchef tage æren for, at den spritnye øl med navnet Grobund som den første øl i Danmark er brygget på 100 procent regenerativt dyrket bygmalt. En dyrkningsmetode, der både er til fordel for biodiversiteten og klimaet."

Nu er det så mig, Mogens, der snakker: “Regenerativ”? “Grobund”? WTF?!?

Jeg bad en gammel Carlsberg-betragter om at tyde det nonsens.

Det skal siges, at han ikke altid er så politisk korrekt og finpoleret, som man måske skal være i visse kredse nu om dage.

Han svarede:

Citat begynd:

“Det evner jeg ikke.... det er vist det, som man I cross-cultural-communication kalder "High Context" - eller rettere 'indforstået' og er formentlig bedst forstået i Kartoffelrækkerne/2100Ø.

De få tyskere der kan læse og forstå det vil formentlig henvise til at det har de allerede gjort i mere end fem århundreder (læs: Reinheitsgebot)

🍺🍺🍺”

Citat slut.

Jeg blev lidt nysgerrig mht. den nye Carlsberg-chefs baggrund, og så er der jo kun ét sted at gå hen: LinkedIn.

Nu skal du, den søde og forstående læser, bare tage det HELT roligt Helt roligt. Hav eventuelt bingopladen parat foran dig på bordet. Klar? Here we go:

Citat begynd:

“I would love to be directly connected but I have reached LinkedIn’s 30,000 direct connection limit and can’t accept new connection invites. But let’s still stay connected! Click the “Follow” button to follow the amazing world of Carlsberg and feel free to message me directly through my profile.

As CEO of the Carlsberg Group, I strive to inspire my colleagues around the world to discover how each one of us can facilitate our purpose – Brewing for a Better Today and Tomorrow.

The Carlsberg Group is one of the world’s leading brewers with more than 140 brands being sold in more than 150 countries. We produce some of the world’s best known consumer brands such as Carlsberg, Tuborg, 1664 Blanc, Brooklyn, Somersby, Grimbergen and many others.

Carlsberg was founded in 1847 by J.C. Jacobsen and the brewery was named after his son Carl, who would later take the brewery to the next level. The heritage of our Founders is a key part of everything we do. A focus on perfection, quality and giving back to society. One example of this is our ambitious Together Towards Zero and Beyond programme to drive sustainability at all levels.

Every year 30% of the dividends of Carlsberg are invested back into society, especially into science and culture, by the Carlsberg Foundation.

I believe with a passion in leadership based on integrity, positive energy and a relentless burning ambition to constantly, as a team, take it to the next level.

I will regularly post about beer and alcoholic beverages so please only follow if you are of legal drinking age, and forward only to those of a legal drinking age.”

Citat slut

“Together Towards Zero” - Sammen Mod Nul - får man jo helt lyst til at bruge i andre sammenhænge.

Det skal i hvertfald have et helt kapitel i min kommende bog om ledelse, for det er jo den perfekte opsummering af, hvordan det går med ledelse i for eksempel projekter.

Og jeg fik næsten tårer i øjnene over denne sætning, som i sandhed er sagt af et nobelt menneske:

“I strive to inspire my colleagues around the world to discover how each one of us can facilitate our purpose – Brewing for a Better Today and Tomorrow.”

Han skal nok klare sig fint.

Han har jo nok også i en tidligere udgave på LinkedIn haft noget om DEI og LGTBQAPIK+, men det kan være, at der ikke var plads til det mere.

Det var dét! Jeg skal til fest. I hører nærmere om min hjemtur. Skriv til mig om digital suverænitet og lad mig vide, hvad I synes om Baltic Liquorice. God weekend. Skål.

Jeg står klar til at starte med det samme ✨— sig blot til, hvilke emner jeg skal kaste mig over først.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.