Test: Når lyden skal være i top - og du er klar til at betale for det

Er behovet et headset til møder eller frontdesken – eller en mødehøjttaler, du kan tage med overalt – er de to nye bud fra Poly fra øverste hylde både i funktion og ydelse.

Artikel top billede

To ”krigere” til samme kamp – til venstre Polys nye headset til videomøder, til højre den nye højttaler til samme formål. (Foto: Peter Hyldahl / Computerworld)

De indbyggede højttalere og mikrofoner i computeren, laptop eller det lille møderum fungerer som oftest udmærket, men vil du op i kvalitet, er her to gode nye løsninger fra Poly, der nu har HP bag sig.

Der er ikke tale om en revolution, men om et headset og en mødehøjttaler, der begge kan bruges på stedet eller tages med. Altså oplagt, hvis du har en både/og-løsning og kan tage dit headset eller din højttaler med fra din laptop til mødelokalet.

Poly Voyager 4330: Headset med fuld plade

Dette headset kan meget mere end blot at være godt til et onlinemøde – men lad os starte der.

Er mødet langt, vil disse bløde og helt flade on-ear-hovedtelefoner hverken føles varme eller trykkende mod hovedet.

Det skyldes blandt andet, at den tynde hovedbøjle har en lille, men god polstring.

Kvaliteten skal naturligvis være i orden, når prislappen lyder på 1.298 kroner inklusive moms.

Du får ikke den komfort, som større – mere musikorienterede – hovedtelefoner giver, men pointen her er, at du har dem af og på hele dagen.

De lukker ikke al støj ude, men sidder du i et mindre mødelokale eller et storrumskontor med båse, er der ingen problemer.

Læg dertil, at de har bluetooth og skulle kunne række op til 50 meter, hvis du bruger den medfølgende dongle.

Du kan altså have telefonopkald uden video, hvor du frit kan bevæge dig rundt i huset eller på kontoret.

Det er en detalje, jeg fandt ret brugbar, da jeg benytter enhver lejlighed til at rejse mig fra kontorstolen.

Bruger du alene Bluetooth, skulle batteritiden være et døgn – i min test lå den tættere på 13-14 timer.

Til dens formål er det dog ikke et problem, da den medfølgende holder også fungerer som oplader og et naturligt sted at parkere headsettet, når det ikke er i brug.

Der kan også oplades via USB-C, og i den ene ørekop findes en helt almindelig tænd/sluk-knap. Lavpraktisk – men en løsning, jeg finder god i hverdagen.

Den lange mikrofon på den højre ørekop kan vippes hele vejen rundt, hvis man ønsker at bruge den i venstre side i stedet.

Det bytter rundt på højre/venstre-kanalerne, men det er næppe et stort problem i hverdagen.

Det 158 gram lette headset har en rigtig god lydkvalitet i ørerne, og også i modtagerens ende er der tydeligvis brugt en god mikrofon. Denne sidder tæt ved munden, hvilket effektivt reducerer baggrundsstøj.

En god, lavpraktisk funktion er også den røde diode, der tydeligt viser omgivelserne, at du er optaget.

Som samtale-headset finder jeg Poly lidt af en perle, som jeg uden tøven vil anbefale til dig, der sidder i møder hele dagen eller i en omstilling og ønsker den ekstra komfort, du ikke finder i tilsvarende headset til den halve pris.

Prisen er dog i den høje ende, og om du vil investere, afhænger naturligvis af, hvor stort dit behov er.

Men i sin klasse er det et af de bedste på markedet netop nu – derfor kvitterer jeg også med en høj karakter.

Poly Sync 20 (med Poly BT600C): Mødehøjttaleren, du altid har med

Med sit lækre etui i slidstærkt tekstil og en vægt på blot 360 gram, ifølge min espressovægt, er den 18,2 centimeter lange højttaler nem at tage med.

Når du tager den ud af etuiet, møder du igen et flot tekstil, der dækker højttaleren. Under stoffet sidder touchknapper, så du let kan styre lyden og mute, når det er nødvendigt.

Opladningen sker via et USB-kabel, der er snoet rundt på holderen bagpå. Det er med andre ord en nem løsning at have højttaleren med til et møde, hvor du ikke behøver et headset.

At højttaleren er gjort så attraktiv i sin helt basale funktion, er dens største styrke – for det betyder, at du faktisk gider tage den med, når behovet opstår.

Da den netop er designet til mobil brug, er den IP64-certificeret, hvilket betyder, at den kan tåle lidt knubs og vandstænk uden at gå i “crash mode” af den grund.

Den er ikke kun lavet til møder, men i lige så høj grad til dig, der deltager i online undervisning eller kurser.

Samtidig kan den fungere som almindelig musikhøjttaler, hvis du har behov for det – for eksempel på et hotelophold med jobbet.

Bruger du den til musik skal du naturligvis ikke forvente kvalitet som en god BT højttaler til formålet, men det er bedre end at lytte fra sin telefon.

Batteritiden er op til 20 timer, men i mine to tests holdt den omkring 15 timer med Bluetooth 5.1-tilslutning.

Det bør dog være rigeligt for de fleste, og ellers er det let at tilslutte USB-kablet, der både oplader og leverer lyd samtidig.

Touchknapperne føles lækre og er nemme at betjene. Tilslutningen sker via Bluetooth 5.1, og der medfølger en USB-dongle (Poly BT600C).

I brug er højttaleren stabil i ydelsen – med fin støjundertrykkelse i mikrofonen og automatisk dæmpning af meget høje lyde.

Bevares, der er langt til de store højttalere, du finder i et fuldt VTC-system, men i forhold til at der er tale om en kompakt 360 grams højttaler, klarer den sig faktisk imponerende godt.

Stemmer står tydeligt og det er let at høre, hvad der bliver sagt, selv længere væk end højttaleren egentlig er beregnet til.

Så i mangel af bedre kan den tages med til det lidt større møderum.

Prisen er dog i den høje ende – næsten 1.500 kroner.

Du kan finde enheder med lignende funktioner til en tredjedel af prisen, dog ikke med samme høje kvalitet.

Har du et jævnligt behov, finder jeg den meget værdifuld og bestemt værd at overveje, selvom den efter min mening er lidt kostbar trods sine åbenlyse kvaliteter.

Annonceindlæg fra Computerworld

Danmark i den digitale frontlinje: Forsvaret skal genoprustes – også online

Danmark står i dag i en ny type konflikt – en, hvor grænsen mellem fysisk og digital krigsførelse for længst er udvisket.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job