OpenAI åbner for gruppe-samtaler i ChatGPT: Det kan du bruge funktionen til

Fælles opgaver bliver nemmere at løse med en ny generativ AI-funktion.

Artikel top billede

(Foto: Solen Feyissa/Pexels)

OpenAI er begyndt at teste en ny funktion i ChatGPT.

I visse dele af verden kan brugerne allerede nu samarbejde med hinanden – og med ChatGPT – i den samme samtale.

Med gruppe-chats kan man således bringe venner, familie eller kolleger ind i et delt rum for at planlægge, træffe beslutninger eller arbejde med idéer sammen.

Så vil man planlægge den næste ferie med fruen eller løse en programmerings-opgave med kollegaerne, kan det nu ske i fællesskab i en AI-gruppechat.

ChatGPT kan for eksempel hjælpe med anbefalinger til passende rejsedestinationer, forslag til restauranter eller med hoteller i nærheden.

Ifølge Engadget kan ChatGPT selvstændigt fornemme, hvornår den skal sige noget, og hvornår den skal være tavs under en gruppediskussion.

Så der bør ikke være risiko for, at chatbotten plaprer konstant.

Invitér op til 20 personer

For at starte en gruppechat skal du trykke på person-ikonet øverst til højre på skærmen i en ny eller eksisterende samtale.

ChatGPT opretter så en ny samtale uden din chat-historik, hvis du starter fra en eksisterende chat.

Du kan derefter tilføje personer eller dele et link til gruppesamtalen med op til 20 personer, som så skal oprette en profil med deres navn, brugernavn og et billede.

Alle, der har linket, kan invitere personer, og deltagere kan til enhver tid slå lyden fra eller fjerne andre deltagere fra chatten – undtagen den, som har oprettet gruppen.

Gruppechats er adskilt fra brugernes private samtaler. Den personlige ChatGPT-hukommelse deles aldrig med nogen i chatten, lover OpenAI.

Gruppechats bliver først rullet ud på mobil og web for indloggede ChatGPT-brugere på ChatGPT Free-, Go-, Plus- og Pro-abonnementer i Japan, New Zealand, Sydkorea og Taiwan.

Pilotprojektet er ifølge OpenAI et lille første skridt hen mod delte oplevelser i ChatGPT. AI-pionér-selskabet forventer at lære af tidlig bruger-feedback, når man udvider til flere regioner og ChatGPT-abonnementer.

Hvis nogen af ​​deltagerne er mindreårige, vil følsomt indhold automatisk blive filtreret.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S