Købeguide: Nu kan du få virkelig gode skærme til priser fra under 1.000 kroner

Priserne på ram og lagerkomponenter eksploderer, men der er gode skærmkøb at gøre sig lige nu.

Artikel top billede

(Foto: LG PR)

Det kan godt være, at priserne på ram og lagerkomponenter eksploderer, men det betyder nu ikke, at det er håbløst at købe elektronik generelt.

Mens der ser ud til at udvikle sig en mangårig prispukkel på eksempelvis ram-klodser, er der rigtig gode priser at få på en lige så vigtig komponent til moderne pc’er: Skærme er nu historisk billige,

Du kan nu få fine skærme til priser fra under 1000 kroner, mens hundedyre skærmteknologier såsom OLED nu bevæger sig i prislejer, hvor alle kan være med.

At finde rundt i junglen af skærme er dog ikke lige let, hvorfor vi herunder giver et udpluk af, hvor du kan gøre den bedste handel.

Billig all-rounder: Philips Evnia 3000 27”

Billige skærme behøver ikke at være små, sløve og uskarpe sager længere. Det er Philips Evnia 3000 et bevis på.

Her får du Quad HD-opløsning serveret over pæne 27 tommer, med en VA-skærmteknologi, der kan levere gamer-godkendte 180 Hz.

Farve og kontrastmæssigt er skærmen også godt med, hvorfor man får en ganske komplet pakke til den aktuelle tilbudspris på bare 999 kroner.

Man må dog undvære praktiske detaljer såsom en justerbar fod og USB-C strømforsyning.

Stor og skarp: LG Ultrafine 32UR500K

Vil du give dine programmer lidt mere albuerum, er det en god idé at rykke op i størrelse og opløsning. Her er LG’s billigste 4K skærm i 32-tommer klassen et stærkt bud, forudsat at det ikke er gaming, de er hovedprioriteten.

Her får du et stort 4K-lærred, der strækker sig over 32 tommer, til en pris på lidt over overkommelige 1.700 kroner.

USB-strømforsyning og justerbar højde i foden, er noget du må undvære. Men du får dog de nødvendige input-muligheder samt pæne farver og god kontrast.

Den alsidige: Dell S2725QC

Skal din skærm fungere i alle mulige samhænge, giver Dells kontorklassiker S2725Q et rigtig alsidigt lærred til alt fra kontorbrug til film og spil.

Her får du 27 tommer monteret på et praktisk stativ, samt en indbygget 65 watt strømforsyning, så blot skal slutte et stik til din laptop.

Inde i skærmen er indbyggede højttalere mens 120 Hz opdateringsfrekvens er nok til at få din spil til at virke flydende.

Farverne her er pæne, kontrast er rimelig og du får altså en ganske komplet skærmpakke for dine 2.500 kroner.

OLED-lækkerier: Dell Alienware AW2725Q

QD-OLED-teknologien og dennes pæne lysstyrke samt ekstreme kontrast og farvegengivelse er noget som længe har været udelukket fra skrivebordet på grund af ublu priser.

I dag skal du dog alene spendere lige under 4.200 kroner for at få 27 tommer OLED-lærred som tilmed tilbyder skarp 4K-opløsning.

Med en refresh-rate på hele 240 Hz og korte responstider leverer den varen til den kræsne gamer, mens OLED-teknologien sikrer opulente farver og kontrast til øvrig brug eller HDR-indhold.

Eneste afsavn her er at finde blandt tilslutningsmulighederne, hvor man savner USB-C strømforsyning eller switch-muligheder. Her er dog indbygget USB-hub og et godt udvalg af input-muligheder.

Den vildeste: LG UltraFine evo 32U990A

Apple-skærme er sjældent billige, men da selskabet i 2019 løftede sløret for sin ekstreme Pro Display XDR fik de alligevel mange til at måbe med et prisskilt, der vare faretruende på de 50.000 kroner.

Skærmen har da også længe været umatchet, hvad angår 6K-opløsning, 576 Mini-LED zoner og eminent farvedybde og kontrol.

LG’s spritnye UltraFine evo 32U990 er dog i stand til at levere et match, som tilmed byder på nyheder såsom den lige så spritnye Thunderbolt 5 opkobling.

Her er det hele også leveret i et nydeligt kabinet til en pris på 12.499 kroner, som isoleret set, er mange penge, men som altså også tilbyder det bedste nogensinde, hvad angår billedkvalitet.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Green Power Denmark

    It-chef med udviklingsfokus

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Everllence

    Head of Digital Solutions

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job